Dansker lander grøn post i Europa-Parlamentet

Sigrid Friis fra Radikale Venstre er udnævnt til en af de meget eftertragtede og indflydelsesrige grønne poster i Europa-Parlamentet.

Sigrid Friis har sikret sig posten som vice-koordinator i Europa-Parlamentets Renew Europe i udvalget for industri, forskning og energi.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

{{toplink}}

Energi- og industriudvalget har været meget eftertragtet blandt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, og nu skal Sigrid Friis tage del i at koordinere, lede og fordele arbejdet med både europæisk energiuafhængighed, industripolitik og forskning.

"Vi skal løsrive os fra den kulsorte, russiske olie og gas og i stedet sikre vores egen vedvarende energi. Energipolitik er både et spørgsmål om sikkerhed, om klimapolitik og samtidig et spørgsmål om at sikre Europas konkurrencedygtighed i verden," fortæller Sigrid Friis.

Sigrid Friis skal løse opgaven sammen med den franske kollega Christophe Grudler.

Hun er desuden stedfortræder i udvalget for miljø, folkesundhed og fødevarer og udvalget for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender.

{{toplink}}

Forrige artikel Storytel får ny topchef med fortid hos Aller og Bonnier Storytel får ny topchef med fortid hos Aller og Bonnier Næste artikel Dødsfald: Historiker Poul Villaume (74)