Store forventninger til natur-kanonen

KANON: I morgen præsenteres den nye naturkanon. Udvalgets formand håber, at den kan give mere lyst til at opleve naturen. I Vestjylland har man oplevet effekten af kulturkanonen.

Blåklokke, bænkebider eller bogfinke? Løbebille, Lille Vildmose eller ligusterhæk? I morgen præsenteres Danmarks nye naturkanon, som en ekspertgruppe gennem de seneste måneder har sammensat ud fra flere end 1.500 indsendte forslag.

Og det er brug for kanonen, for danskerne ved for lidt om naturen, mener kanon-udvalgets formand, Thomas Secher Jensen, direktør på Naturhistorisk Museum i Århus.
"Kanonen skal opfylde to formål. For det første skal folk vide mere om naturen, og for det andet skal folk mere ud at opleve naturen. Det kan man ikke opnå bare ved at lave en liste, men vi håber, at kanonen kan være en øjenåbner for de muligheder og oplevelser, som naturen rummer," siger formanden.

Han understreger, at der er brug for mere viden om naturen.
"Det er mit indtryk, at danskernes viden om naturen er kraftigt for nedadgående, og det starter allerede i skolen. Selv biologistuderende har problemer, når de begynder på studiet," siger han.

Sig navnet! 
For Thomas Secher Jensen er der en nær sammenhæng mellem ens viden om naturen og ens naturoplevelser. Han mener, at det højner oplevelsen, hvis man kan sætte navne på træer og dyr.
"Man kan godt gå med blinde øjne gennem naturen, men oplevelsen er helt anderledes, hvis du ved, hvad du ser. Kan man ikke kende forskel på et egetræ og et bøgetræ, så bliver alle træer bare til træer. Oplevelser og samtaler starter med, at man kan sætte navn på det, man ser. Det har vi forsømt og dermed skudt os selv i fødderne," siger han og uddyber, at han også ser en sammenhæng mellem viden og naturbeskyttelse.
"For at folk vil beskytte naturen og bruge penge på det, så kræver det, at de ved noget om den," siger han.

Brug for formidling 
I morgen vil kanonudvalget præsentere deres arbejde, som vil bestå af 24 udvalgte naturområder, samt lister med dyr, planter, sten og himmellegemer. Men der stopper arbejdet ikke, understreger biolog Michael Stoltze, der også har siddet i kanon-udvalget.
"Jeg håber, at man vil lave en seriøs formidlingsindsats med tv, internet osv. Det skal være underholdende skæg- og ballade-formidling, som inviterer til, at man tager ud og oplever og sanser naturen. Det handler om at komme ud og se, at verden er ret fantastisk - også i Danmark," siger han og fortsætter:
"Vi bliver mere og mere fremmede over for naturen, men hvis man kan sætte navn på dyr og planter, så giver det en glæde og en anden fortrolighed med naturen. Så bliver man gladere for at komme ud."

Og det at komme ud i naturen kniber det med for mange danske børn. En ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der gennem tre generationer er sket et markant fald af børn, der er ude i naturen hver dag. Fra bedsteforældregenerationen til i dag er tallene faldet fra 59 procent til 26 procent.

Lederen af naturfredningsforeningens skoletjeneste, Ole Laursen, håber, at kanonen kan få flere ud i naturen.
"Hvis kanonen resulterer i gode undervisningsmaterialer, der giver børn lyst til at komme ud i naturen, så er det fantastisk. Men hvis den bare skal bruges til at terpe i en eksamenssituation, så har den ingen værdi," siger han.

Han oplever også, at børn i dag ikke er så gode til at genkende planter og dyr.
"Men de ved meget mere om økologiske sammenhænge og kredsløb, end deres forældre og bedsteforældre nogensinde har gjort," siger han.

Kanonen bliver brugt 
Det er endnu ikke til at sige, hvordan naturkanonen vil blive brugt, men erfaringerne fra kulturkanonen viser, at mange danskere interesserer sig for kanonerne. Det kan sognepræst i Inge-Dorthe Brønden Kaasgaard fra Hover Kirke i Ringkøbing-Skjern bevidne.

Hun anede knapt nok, hvad en kanon var, da tv-stationerne i januar 2006 ringede og fortalte, at Hover Kirke var udvalgt til kulturkanonen. Siden er de besøgende kommet valfartende.
"Vi har haft rigtig mange udflugter med busselskaber, der er kommet for at se på kirken, som nu er så berømt og med i kulturkanonen. Så kanonen bliver brugt i praksis. Hvis de andre har oplevet lige så meget opmærksomhed, så har det været en rigtig god ide at lave sådan en kanon," siger sognepræsten.

Hun fortæller også, at udnævnelsen har betydet noget for, hvordan de lokale inklusive hende selv ser på stenkirken, som er en af de ældste i landet.

"Hover Kirke er ikke umiddelbart noget specielt. Der er ingen speciel udsmykning, der er ikke noget, hvor man tænker 'wauw', så der var ikke mange, som var klar over, at her lå en kulturperle. Der har kanonen fungeret som en øjenåbner, så jeg synes, at det er en fantastisk god ide."

Forrige artikel Sundhed fylder mere og mere i åbningstalerne Næste artikel EU's regioner og kommuner vil med i topmødetekst EU's regioner og kommuner vil med i topmødetekst