Sundhed fylder mere og mere i åbningstalerne
Af Morten Øyen | | Print
OVERBLIK: Sundhed er kommet højere op på dagsordenen igennem de seneste fem års åbningstaler. Samtidig overdøver kræft alle andre sygdomme i talerne.
At sundhed har eroberet den politiske dagsorden ses nu også i statsmininsterens åbningstale i Folketinget.
Ser man, hvor meget sundhed har fyldt i åbningstalerne de seneste fem år (se uddrag af talerne nedenfor), danner der sig et mønster:
For fem år siden udgjorde sundhed små 3 procent af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tale, mens den nye åbningstale af Lars Løkke Rasmussen havde mere end 11 procent om sundhed.
Hertil var Lars Løkke Rasmussens første åbningstale længere end de seneste fire fra Anders Fogh Rasmussen.
Sundhed fyldte således væsentlig mere i åbningstalen i 2009 sammenlignet med eksempelvis åbningstalen i 2005.
Fra 2007 valgte Anders Fogh Rasmussen dog at prioritere sundhed væsentlig højere i sin åbningstale. En prioritering, den nye statsminister har vist, han har fulgt op på.
Kræft dominerer
Sundhedsområdet var mindst nævnt i 2006, og fokus på sundhedsområdet var udelukkende på manglen på arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren har siden holdt ved i talerne, men er blevet suppleret af konkrete bud på at håndtere "den nye ulighed på sundhedsområdet" (2007) og nye initiativer for fremgang på sygehuse.
Ser man på, hvilke sygdomme statsministrene har omtalt i åbningstalerne, er det tydeligt, at kræft får den højeste prioritering.
En optælling viser, at "kræft" er nævnt 16 gange i løbet af de seneste fem års åbningstaler. Imens er hjerte- og lungesygdomme, diabetes og psykiske syge tilsammen nævnt 7 gange.
Statsministerens åbningstale i Folketinget er bestemt ved § 38 i Grundloven, og holdes altid den første tirsdag i oktober. Årets åbningstale var den første af sin slags fra Lars Løkke Rasmussen.
Dokumentation
DETTE SAGDE STATSMINISTRENE OM SUNDHED I ÅBNINGSTALERNE:
Lars Løkke Rasmussen, 6. oktober 2009:
"Og vi har meget at kæmpe for at fastholde. Det gælder ikke mindst på kernevelfærden. Den offentlige service, der træder til og bidrager med en varm hånd, når livet udfordrer os med modgang, utryghed, svigt eller sygdom.
Lige præcis sygdomsbehandling er en helt central kerneopgave i vores velfærdssamfund. Alle danskere har og skal have adgang til den bedste behandling, hvis de bliver syge.
Igennem 8 år har regeringen kæmpet indædt og målrettet for at gøre et godt dansk sygehusvæsen endnu bedre:
Vi har givet borgerne øget valgfrihed og flere rettigheder. Vi har investeret i nyt udstyr. Vi har sat fokus på kvalitet.
Det har givet en stærk produktivitetsstigning i hele sundhedsvæsenet. Så vi har kunnet nedbringe ventelisterne. Så flere kræftpatienter og hjertepatienter overlever deres sygdom. Så ni ud af ti patienter er tilfredse med deres indlæggelse.
Vi har flyttet det danske sundhedsvæsen hele vejen op til en sølvmedaljeplads i EU.
Det viser en ny international undersøgelse. Det er flot. Men vi er ikke i mål.
I det kommende folketingsår vil regeringen sætte et fornyet og stærkt fokus på sundhedsområdet.
Og man kan være sikker på, at vi tænker med udgangspunktet i patienten! Og vi går på to ben:
Det ene ben er den specialiserede og højt faglige behandling. Hvis man bliver alvorligt syg, så er det helt afgørende, at man får den allerbedste behandling. Og den fås desværre ikke rundt om hvert gadehjørne. Den kræver opbygning af stærke faglige miljøer. Derfor investerer vi nu 40 milliarder kroner målrettet i topmoderne sygehuse, hvor vi samler specialerne.
Et nyt sygehus i Aalborg Øst. Et nyt Universitetshospital i Århus. Et nyt hospital i Gødstrup vest for Herning. Et nyt universitetshospital i Odense. Et nyt hospital ved Hillerød.
Fem nye sygehuse. Og dertil otte væsentlige udbygninger og moderniseringer af eksisterende sygehuse, samt tre store psykiatriske projekter. Hertil kommer sygehusene i Region Sjælland, som endnu ikke er på plads, men som vi har sat penge af til at realisere.
Det er den største modernisering af den danske sygehusstruktur nogensinde.
Det andet ben er det nære, der skaber tryghed. Hvis man har diabetes, så skal man ikke køre to timer for at komme til kontrol. Hvis man falder ned fra en stige, så skal man hurtigt kunne komme til lægen og få konstateret, om benet er brækket.
Skadeklinikker, ambulancer, lægebiler og helikoptere skal forbedre vores sundhedsvæsen i de kommende år, mens vi arbejder på det afgørende kvalitetsløft, som vi opnår med de nye sygehusbyggerier.
Og så vil vi lægge åbent frem, hvordan sygehusene klarer kvalitet og effektivitet. Vi vil ikke bare se på, hvor mange penge vi bruger. Vi skal først og fremmest se på, hvad patienterne får ud af pengene. Og vi skal belønne de sygehuse, der gør det godt for patienterne. Det er et stærkt princip - og simpel sund fornuft.
Regeringen fremlægger på fredag en samlet sundhedspakke, hvor vi tager fat ved roden, investerer i et helt nyt Danmarkskort af moderne sygehuse og sætter mennesket i centrum hele vejen gennem sundhedssystemet fra forebyggelse til behandling. Som led i indsatsen vil regeringen også følge de seneste års store fremgang i kræftbehandlingen til dørs med en ny Kræftplan III.
* * *
Regeringen arbejder på hele velfærdsområdet med at sætte ikke bare patienten, men også plejehjemsbeboeren og skolebarnet i centrum. Det er mennesket, der skal sættes før systemet. Og det bør naturligvis også gælde de mennesker, der hver dag leverer god omsorg og service over hele landet. "
Anders Fogh Rasmussen, 7. oktober 2008:
"Ét af de områder, som er hårdt ramt af mangel på arbejdskraft, er vore sygehuse. Siden 2001 er der ansat 2.000 ekstra læger og sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. Men der er brug for flere.
Regeringen har siden 2001 givet høj prioritet til sundhedsområdet. Vi har tilført ekstra 45 mia. kr. årligt til velfærd i det danske samfund. Næsten halvdelen er gået til sundhed. Til hospitalerne, praktiserende læger og medicin.
Hospitalerne gennemfører årligt 130.000 flere operationer end for 7 år siden. Og kvaliteten i behandlingen af livstruende sygdomme er blevet bedre.
Men vi kan og skal gøre det endnu bedre. For vi betaler verdens højeste skat. Så har vi også krav på sygehuse i verdensklasse.
Regeringen vil tage en række initiativer for at sikre fortsat fremgang på sygehusene:
Vi vil nedbringe ventelisterne. Strejken i foråret ramte patienterne. 375.000 behandlinger blev aflyst. Ventelisterne eksploderede. Den pukkel skal afvikles igen. Vi vil følge afviklingen i ventetiderne måned for måned, region for region.
Vi vil sikre det frie sygehusvalg. Det frie sygehusvalg er midlertidigt sat på standby som følge af konflikten. Vi indfører det automatisk igen med virkning fra 1. juli 2009. Det frie valg har været en afgørende drivkraft for at øge aktiviteten på sygehusene. Og det frie valg, hvor pengene følger patienten, har sikret et socialt retfærdigt frit valg. Et frit valg for alle - uanset pengepungens størrelse.
Vi vil tiltrække mere arbejdskraft. Vi vil tiltrække kvalificeret sundhedspersonale fra udlandet. Vi vil udnytte de nye muligheder for øget arbejdstid i de offentlige overenskomster. Og vi vil sætte turbo på initiativer, som kan fremme fleksible uddannelser og fleksibel arbejdsdeling inden for sundhedsvæsenet.
Vi vil yderligere forbedre behandlingen af livstruende sygdomme. Der er aftalt mere effektive behandlingsforløb for livstruende kræft og hjertesygdomme. Og vi har tilført ekstra 1,8 mia. kr. til regionerne i 2009. Til at sikre bedre kvalitet og en fortsat stigning i aktiviteten på hospitalerne.
Vi vil give prioritet til kronisk syge. Regeringen har afsat over en halv mia. kr. frem til 2011 til bedre behandling af kronisk syge og ældre medicinske patienter.
Vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme og lancere en handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen.
Og vi vil bygge nye og moderne sygehuse. Det er regeringens mål, at der i løbet af de næste ti år skal bygges flere topmoderne sygehuse med enestuer, som passer til nutidens krav.
Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, hvor der er fri, lige og gratis adgang for alle til behandling af højeste kvalitet. Det er en hjertesag for regeringen. Og for befolkningen. Vi skal alle have den tryghed, at vi får den rigtige behandling af høj kvalitet, når vi har brug for den."
" Vi er ganske enkelt nødt til at gøre en kraftanstrengelse for meget hurtigt at skaffe mere arbejdskraft.
Vi skal have nedbragt sygefraværet. Hver dag bliver 150.000 mennesker hjemme, fordi de er syge. Det er for mange. Vi har nu indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om at forebygge og nedbringe sygefraværet."
Anders Fogh Rasmussen, 2. oktober 2007:
"For det andet vil vi forstærke indsatsen for at forebygge sundhedsmæssige problemer blandt de udsatte grupper. For der er stigende ulighed, når det gælder sundhed. Regeringen vil udarbejde en national handlingsplan med klare mål for at forebygge usund levevis.
For det tredje vil regeringen yderligere forbedre indsatsen over for mennesker med psykiatriske problemer. Vi vil etablere akutte sociale tilbud til sindslidende. Tilbud som skal hjælpe sindslidende til en meningsfuld dagligdag med familieliv, netværk, beskæftigelse, uddannelse og fritidsaktiviteter."
"Derfor skal alle kvinder med børn på krisecentre fremover tilbydes en familierådgiver, som skal rådgive om bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, sundhed og ligestilling."
Planen indeholder 10 hovedpunkter:
(pkt 6) "Vi vil nedbringe sygefraværet og forbedre de offentligt ansattes mulighed for at gå fra deltid til fuldtid".
(pkt. 9) "Vi vil målrettet rekruttere udenlandske medarbejdere til den offentlige sektor på områder med mange ubesatte stillinger, bl.a. på sundhedsområdet."
"dygtige, kompetente og engagerede medarbejdere og ledere. Sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, folkeskolelærere og mange andre gør hver dag et stort, kvalificeret og engageret arbejde. Så godt, at 8 ud af 10 brugere er tilfredse med den offentlige service."
"På sundhedsområdet er der specielle udfordringer. Der kræver en særlig indsats. Det gælder ikke mindst behandlingen af kræft.
Jeg tror, vi alle har en fornemmelse af, hvilken psykisk belastning det er at få konstateret kræft.
Det går simpelthen ikke, at der er unødig ventetid på undersøgelser og behandling af kræftpatienter. I værste fald kan det koste liv.
Regeringen har siden 2001 tilført betydelige midler til kræftområdet, og der er sket en væsentlig udbygning af aktiviteten. Der gennemføres i dag mere end 67.000 flere kræftoperationer end i 2001. Og der gennemføres mere end 38.000 flere strålebehandlinger.
Der er sket fremskridt. Men på trods af et massivt fokus på kræftområdet, er det ikke godt nok.
Mistanke om livstruende kræft eller en kræftdiagnose skal udløse akut og resolut handling.
Derfor stiller regeringen nu meget håndfaste krav til regionerne og til sygehusene.
Vi kræver for det første, at udredning og behandling af kræft foregår uden nogen som helst unødvendig ventetid.
For det andet skal alle kræftpatienter have en fast kontaktperson.
For det tredje skal der være klare retningslinjer for information af patienter og pårørende.
Regeringen vil i samarbejde med regionerne sikre de nødvendige midler til kræftplanen.
Men det handler nok så meget om at tænke arbejdsgange og rutiner igennem. Og lære af de sygehuse, hvor tingene rent faktisk fungerer.
Vi betaler en høj skat i Danmark. Så har vi også krav på 1. klasses sygehuse. Kræftpatienter skal have behandling af højeste internationale kvalitet. I hele Danmark."
+ "Over de næste 10 år vil regeringen afsætte 50 mia. kr. til investering i moderne offentlige institutioner. I effektive sygehuse med den nyeste teknologi. I skoler med et sundt indeklima, tidssvarende klasselokaler og hygiejniske toiletter. I moderne ældreboliger og plejehjem. Og i daginstitutioner med mere plads til børnene.
Vi vil sætte brugerne i centrum. De har krav på at blive hørt. Derfor ønsker vi regelmæssige undersøgelser af brugernes tilfredshed med daginstitutioner, plejehjem og sygehusafdelinger. Det mindsker behovet for at kontrollere og detailstyre fra centralt hold."
Anders Fogh Rasmussen, 3. oktober 2006:
"Den største udfordring i de kommende år bliver derfor overhovedet at rekruttere et tilstrækkeligt antal sygeplejersker, pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter o.s.v.
De, der tror, at løsningen blot er at kræve flere penge og flere ansatte - mere af det samme -, har slet ikke forstået den virkelige udfordring".
+ "Ja, sandheden er, at begge parter har ret. Finansministeren har ret i, at aldrig har der været så mange penge til rådighed i kommunerne som næste år. Næste år vil det offentlige forbrug være 31 mia. kr. højere end i 2001. De flere penge er hovedsageligt gået til sygehuse, ældre, børnepasning, skoler og andre velfærdsgoder. Det er ikke nedskæring. Det er vækst".
Anders Fogh Rasmussen, 4. oktober 2005:
"Hvor kommunerne skal stå for at løse en lang række af kerneopgaverne i vores velfærdssamfund - så tæt på den enkelte dansker som muligt. Hvor de fem nye regioner skal sikre et sundhedssystem i verdensklasse.
Hvor fokus er på den enkelte danskers ønsker og behov. Og ikke på systemet. Hvor fokus er på borgernær service. Og ikke på overflødigt bureaukrati. Hvor fokus er på fornyelse. Og ikke på vanetænkning."...
Vi har i et bredt samarbejde gennemført målrettede forbedringer for udsatte grupper i det danske samfund. Det gælder bl.a. hjemløse, narkomaner, stofmisbrugere og psykisk syge."
"I regeringens første valgperiode brugte vi megen energi på at rydde op. Vi bremsede skatter og afgifters himmelflugt. Vi gjorde op med de alt for lange ventetider på vore sygehuse".
Fakta
Antal procent sundhed fyldte i åbningstalerne:
2009: 11 procent
2008: 10,3 procent
2007: 11 procent
2006: 2,4 procent
2005: 2,7 procent
Antal gange forskellige ord er nævnt i talerne de seneste fem år:
Sygehuse: 35
Kræft: 16
Lunge: 0
Hjerte: 2
Diabetes: 1
Psykisk: 4
Patient: 14
- Fakta fra Altinget.dk
Store forventninger til natur-kanonen
