Sprogtvang var teatertorden
SPROGPOLITIK: Beretningen, der pålægger regeringen at indføre sprogpolitik på universiteterne, er endt som lovgivningsmæssig teatertorden. Malou Aamund (V) kalder den komisk.
Men i beretningen, der er vedtaget med stemmer fra DF, S, SF og EL, er der i sidste øjeblik indføjet en passus om, at beretningen sker under hensyntagen til eksisterende forlig. Et af de forlig er det, der ligger til grund for universitetsloven, som kun V, K og S står bag. Da S ikke ønsker at bryde det forlig, har beretningen ingen lovgivningsmæssig effekt.
"Vi har fået bekræftet fra S' gruppeformand (Mogens Jensen, red.), at de ikke vil bryde universitetsforliget, så det annullerer sådan set beretningen, " siger Malou Aamund (V), som sidder i både Kulturudvalget og Videnskabsudvalget.
Et komisk forløb
Hun undrer sig over, at S overhovedet går så langt som til at medvirke til at lave en beretning, der ikke kan gennemføres og som indirekte stikker en kæp i hjulet på den globaliseringsstrategi, partiet selv har været med til at vedtage.
"Det har været et komisk forløb med den beretning, som jeg betragter som symbolske udmeldinger uden den store effekt," siger Malou Aamund, der i stedet vil afvente, at regeringen i begyndelsen af februar præsenterer et fællesudspil på kultur- , videnskabs- og undervisningsområdet, som blandt andet vil komme med løsningsforslag på nogle af de dilemmaer, som Malou Aamund erkender, at den stigende brug af engelsk på universiteterne kan medføre.
"Visse steder er der måske et problem med for dårligt engelsk, og visse steder fylder det måske lidt for meget. Jeg kunne godt forestille mig, at der i universitetsloven kunne stå noget om, at universiteterne skal værne om det danske sprog, men vores grundholdning er, at kvalitet går forud for sprog, og jeg synes det er et alt for stort indgreb, at vi skal blande os i, hvorvidt en del af undervisningen skal foregå på dansk," siger Malou Aamund, som ser Socialdemokraternes markering i sprogsagen som et populistisk led i en danskhedskamp, hvor de prøver at tage stemmer fra DF.
Vil have universiteterne med
Hos Socialdemokraterne bekræfter forskningsordfører Kirsten Brosbøl, at beretningens tekst fastslår, at der ikke kan gennemføres nogen lovgivning uden at bryde forliget. Hun ser derfor beretningen, som et retningssignal fra Kulturudvalget i forhold til de sprogforhandlinger, som regeringen vil invitere til i begyndelsen af februar.
"Så må vi se, hvad vi kan blive enige om under de forhandlinger. Men det er vigtigt for mig at sige, at vi gerne vil i dialog med universiteterne. De skal med ind over, og vi kunne ikke drømme om at lave noget, som kan forhindre dem i at opfylde deres internationale ambitioner," siger Kirsten Brosbøl, som er uenig i Malou Aamunds udlægning af, at beretningen er en del af en populistisk udvikling hos S, der skal bruges til at æde sig ind på DF-vælgere.
"Jeg synes først og fremmest, at beretningen er et udtryk for, at vi er optaget af, at dansk er et sprog, som stadig skal fylde meget på universiteterne. Men når det er sagt, så vil jeg også sige, at vi gerne kæmper for danskheden, som hos os forstås langt bredere end den danskhed, Dansk Folkeparti står for. For os er danskhed f.eks. solidaritet, som Mette Frederiksen har som den 10. af sine teser. Det stikker altså langt dybere end sprog," siger hun.
Universiteter kan selv
Hos Danske Universiteter er rektorformand Jens Oddershede, rektor, SDU, glad for udmeldingerne om, at beretningen ikke i første omgang fører til lovindgreb.
"Det er en relevant debat, som med jævne mellemrum vil køre, og som der er forskellige holdninger til. På universiteterne er der meget bevidsthed om sproget og på f.eks. CBS og RUC findes der allerede sprogpolitikker. Det er noget, universiteterne godt kan klare selv," siger Jens Oddershede, som finder en del af sprogdebatten særdeles trættende:
"Den del af debatten, der handler om, at vi er arrogante og anti-demokratiske, fordi vi taler flere sprog på universiteterne, den oprører noget i mig. Der er somme tider en lidt akademiker-fjendsk holdning her i landet, som om vi opfatter os selv som særligt fine. Den holdning vil jeg gerne tage afstand fra," siger rektorformanden.
