Spørgetimen med statsministeren er aflyst efter Papes død

I stedet for den planlagte spørgetime bliver der tirsdag 12. marts lagt blomster på Søren Pape Poulsens plads i Folketingssalen og holdt mindetale.

Den planlagte spørgetime med statsministeren i Folketinget er aflyst tirsdag grundet Søren Pape Poulsens død.

Det oplyser Folketingets pressetjeneste.

Folketingets formand, Søren Gade (V), har besluttet, at spørgetimen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) skulle svare på partiledernes spørgsmål, udgår. Det sker efter opfordring fra Konservative og efter at have drøftet det med partiernes gruppeformænd.

I stedet holder Søren Gade en mindetale for Pape, som vil blive efterfulgt af et minuts stilhed. Desuden bliver der fra Folketinget lagt blomster på Papes plads i Folketingssalen. Det normale arbejde i salen genoptages igen fra klokken 14.

Den konservative partiformand døde 2. marts efter at være blevet ramt af en hjerneblødning. Han blev 52 år.{{toplink}}

Forrige artikel Nyt råd skal øge tilliden mellem journalister og embedsfolk: Se de 12 medlemmer her Nyt råd skal øge tilliden mellem journalister og embedsfolk: Se de 12 medlemmer her Næste artikel Unge SF'ere vil blive bedre til at tale til de unge: Men det duer ikke at kopiere LA-stilen. For så bliver det først rigtig  Unge SF'ere vil blive bedre til at tale til de unge: Men det duer ikke at kopiere LA-stilen. For så bliver det først rigtig "cringe"