Slut på dansk spin-æra i Bruxelles
TALSMÆND: Gennem de sidste år har tre danskere fungeret som talerør for tre af de absolutte topfolk i europæisk og international politik. Men et vagtskifte hos NATO og i EU-Kommissionen sætter nu en stopper for en unik situation.
BRUXELLES: Da Preben Aamann i 2012 begyndte i sit nye job som vicetalsmand for formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, var én af de første ting, han gjorde, at tage fat i Pia Ahrenkilde Hansen og Jonas Torp og invitere dem på frokost.
Det gjorde han ikke bare, fordi de alle tre var danskere i Bruxelles. Men fordi de var henholdsvis talsmand for EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso og presserådgiver for NATO’s nu afgåede formand Anders Fogh Rasmussen og dermed ligesom han selv sad i den unikke situation at skulle håndtere kommunikationen for nogle af de mest højt placerede kransekagefigurer i international toppolitik.
”Det var selvfølgelig, fordi det var lidt sjovt, at vi alle sammen er danske, men også fordi vi støder ind i nogle af de samme problemstillinger, selv om det er forskellige organisationer med hver deres institutionelle hensyn og interesser,” siger Preben Aamann, der på den måde startede lidt af en erfa-gruppe for spindoktorer, hvor de tre danske talsmænd mødtes og erfaringsudvekslede.
Alene tilbage
Fremover bliver han den eneste dansker i den slags rolle, når Barroso fra på lørdag erstattes af Luxembourgs Jean-Claude Juncker, mens Anders Fogh Rasmussen allerede har givet stafetten videre til norske Jens Stoltenberg. Modsat de to andre blev det i denne uge bekræftet, at Preben Aamann ikke forlader skuden med sin chef, men i stedet bliver talsmand for Van Rompuys efterløser, den tidligere polske statsminister Donald Tusk.
De tre spindoktorer har haft meget forskellige jobbeskrivelser. Pia Ahrenkilde Hansen har nu i femten år stillet sig op foran verdenspressen og udlagt teksten på vegne af Kommissionen, de sidste fem år som talsmand for Barroso.
De to andre har fungeret mere som personlige rådgivere og mørke eminencer bag scenen, hvor de har været med til at forme politiske budskaber og kommunikere med pressen på deres chefers vegne – som oftest uden for citat.
Jonas Torp har i NATO haft et særligt ansvar for dansk presse qua sin chefs nationalitet, hvorimod de andre har spillet en mere international rolle.
Speciel dansk situation
Alle bekræfter dog, at deres danske ophav har betydning for den adgang, som danske medier har haft til information fra de højeste lag i de internationale institutioner.
Ifølge Jonas Torp har adgangen til generalsekretæren for danske medier været ”indiskutabelt højere” end for andre.
”Danske medier har jo fået uforholdsmæssig meget interviewtid hos Anders. Der er ingen – og nu taler vi BBC og CNN – som har fået den adgang, som Danmark har fået. Sådan er det, og det er der almindelig forståelse for, ligesom at det nu kommer til at være de norske medier, der står forrest i køen,” siger Jonas Torp.
”Den anden del er alt det, der fungerer til baggrund. Og der har de danske medier haft en særlig adgang til at kunne ringe og vende tingene, når de har brug for at få at vide, hvad der er op og ned, når generalsekretæren siger det ene eller det andet. Som de har gjort rig brug af, skulle jeg hilse at sige,” understreger han.
Blik for det danske
Som Barrosos talskvinde har Pia Ahrenkilde Hansen stået i spidsen for det daglige middagspressemøde i Kommissionens hovedkvarter, Berlaymont, og pareret spørgsmål fra alverdens medier, men hun har også haft et særligt blik for det danske.
”Jeg er her selvfølgelig ikke for at være talsmand for danske anliggender. Men jeg er jo dansker, og det er klart, der ind imellem dukker emner op, som jeg bliver mere mobiliseret på end andre,” siger hun og nævner selv den tidligere regerings grænsebomsplaner, Metock-dommen og den børnecheck, som har martret statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og co.
”Der bruger man de aktiver, man har i tjenesten rent kulturelt og nationalt til at forsøge at få mindsket misforståelser og fremmet et informationsniveau, der gør det muligt at diskutere sagerne,” siger hun.
Tæt på Herman
Preben Aamann medgiver også, at nationalitet har haft en betydning for mængden af information, der er tilflydt danske journalister.
”Det er der ingen tvivl om,” siger Preben Aamann, men understreger samtidig, at det primært gælder kontakten til ham selv – ikke så meget til hans politiske chef.
”Det kan godt være, at Herman Van Rompuy mødes med lidt flere danske journalister, end han ellers ville have gjort. Men det er også klart, at der er en professionel grænse for, hvor meget dansk presse man kan tillade sig at udsætte ham for,” siger han med et grin.
Det er dog ikke kun danske journalister, der har nydt godt af at have ham siddende på kontoret over for Herman Van Rompuy i hjertet af kabinettet. Også danske embedsmænd har haft glæde af at have én så tæt på magten, der er tidligere ansat i Udenrigsministeriet og selv har siddet på Slotsholmens forpost i Bruxelles.
”Der er selvfølgelig også en styrke, at jeg stadig har rigtig gode kontakter til EU-repræsentationen,” siger Preben Aamann.
Jonas Torp, der allerede i august rykkede til en stilling som pressechef for Nordea i Luxembourg, forudser, at der kommer andre boller på suppen fremover.
”Jeg har da snakket med nogle af journalisterne om, at adgangen bare ikke bliver den samme. Det ved de godt. Der skal de nok til at bruge deres internationale kolleger lidt mere. Ligesom nogle af de andre journalister har fundet ud af, at de hidtil lige har skullet holde øje med danskerne,” siger Jonas Torp.
Læs interview med Pia Ahrenkilde, Jonas Torp og Preben Aamann.
Aftale for satspuljen på socialområdet på plads
Økonomichefer: Corydons moderniseringsaftale er fyldt med varm luft
