Slaget om skovene: Skal der gives plads til vindmøller, riverrafting og børnehaver?

”Vi kommer til at rejse en folkelig protest."

Sådan lød det i efteråret 2016 fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisshop-Larsen, da det kom frem, at den daværende V-regering pønsede på at lempe Skovloven, med det formål at give bedre muligheder for byggeri i skoven. Efter måneder med strid debat endte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) med at udskyde planerne på ubestemt tid.

Nu er diskussionen om vindmøller, riverrafting, børnehaver og andet byggeri i skovene igen på dagsordenen efter at have ligget stille længe. For nylig blev debatten kickstartet af KL, som præsenterede en række ønsker om lempelser, der skal give bedre mulighed for byggeri og benyttelse af de danske skove.

KL’s formand for teknik- og miljø, Jørn Pedersen (V), har konkret peget på mulighed for at lave små hytter i udkanten af skovene til gavn for friluftslivet. Og han håber også, at det bliver lettere at lave vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem og institutioner til fysisk og psykisk handicappede i skoven.

Udmeldingen minder i store træk om de ønsker, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen præsenterede i efteråret 2016. 

Strid debat
Ministeren spillede dengang ud med et katalog af idéer (se faktaboks) til, hvordan man kunne lempe reglerne for byggeri i skovene. Blandt idéerne var riverrafting, vindmøller, hytter, børnehaver og veteranhjem.

De grønne organisationer fandt det mildt sagt helt hen i skoven, og på Christiansborg tegnede der sig heller ikke et flertal for regeringens tanker. Konservative og rød blok kunne hurtigt se rigtigt mange knaster.

Regeringen endte – efter Konservative var trådt ind i regeringen – med at pille det varslede lovforslag af programmet.

Hjælp fra Skovrådet
Ønsket om lempelser tog Esben Lunde Larsen imidlertid aldrig af bordet. Men oven på det dramatiske forløb valgte han at inddrage Skovrådet, som består af eksperter, kommuner, staten, grønne organisationer og erhvervslivet. Rådet har det seneste år diskuteret ændringer af Skovloven på tre møder, og i november leverede man fem anbefalinger til regeringen (se faktaboks).

Skovrådet ser blandt andet behov for at liberalisere skovloven, så det bliver lettere at lave frivillige naturtiltag. Og så mener Skovrådet med en forsigtig formulering om, at "det bør overvejes", om man kan give flere dispensationer til byggeri, der har friluftsliv som mål. Og i samme forsigtige tone, lyder der et ønske om, at det muligvis bør gøres lettere at nedrive og genopføre huse i skovene. Og så har rådet et fælles håb om, at regeringen fremlægger det nationale skovprogram, inden man ændrer Skovloven.

Mange synspunkter
I en skriftlig kommentar til Altinget siger Esben Lunde Larsen, at regeringen internt vil drøfte de fem anbefalinger fra Skovrådet og herefter komme med et udspil. Han skriver også, at KL's og andre interessenters ønsker kommer til at indgå i regeringens arbejde med en mulig kommende ændring af Skovloven, "som giver danskerne bedre mulighed for at bruge vores skove, samtidig med at vi selvfølgelig fortsat beskytter skovene.”

Det fremgår tydeligt af referaterne fra møderne i Skovrådet, at der fortsat er stor uenighed om byggeri i skovene. Og i brevet med de fem anbefalinger til ministeren, skriver Skovrådets formand, Carsten With Thygesen, at ”der er mange konkrete og divergerende synspunkter om mulige og ønskede ændringer af Skovloven.”

Uenighederne kommer også til udtryk ved, at Danmarks Naturfredningsforening ikke har tilsluttet sig de to anbefalinger, der handler om byggeri (anbefaling 3 og 4). Så reelt er der kun tale om tre mindre elementer, som rådet kan enes om på nuværende tidspunkt.

En ufrugtbar proces
Det kunne måske være undgået. For flere beretter om en uhørt dårlig proces i Skovrådet, som ikke har gjort det lettere at finde fælles løsninger.

”Det har været alt for svært at gennemskue, hvad arbejdet i Skovrådet skal bruges til. Det har været uklart, om vi skal diskutere hele Skovloven, eller om det kun handler om at lempe byggeregler. Den uklarhed har ført til, at parterne er gået til hver sit ringhjørne,” siger skovpolitisk rådgiver i DN og medlem af Skovrådet, Nora Skjernaa Hansen.

Dansk Skovforening, der også er medlem af Skovrådet, bakker op:

”Det har været en meget underlig og ufrugtbar proces i Skovrådet. Vi har ikke fået nok at vide om, hvad der skal ske. Om regeringen arbejdede på en politisk aftale, eller om der et udkast til en ny lov på vej. Det var ikke en gang på lovprogrammet for i år, og alligevel skulle vi pludselig inden for meget kort tid komme med vores indspark,” siger afdelingsleder Tanja Blindbæk Olsen og fortsætter:

”Jeg tror, at hvis du spørger medlemmerne af Skovrådet om, hvad formålet egentlig har været, så tror jeg ikke rigtigt, at der er nogen, der har et klart billede af det.”

Grøn modstand
Mens Skovforeningen er på den fløj, der gerne vil lempe byggereglerne i Skovloven, så ser Naturfredningsforeningen ingen grund til det. DN er grundlæggende bekymret for to ting: Det første handler om udsigten til større projekter – blandt andet vindmøller – i skovene, som man eksempelvis drømmer om i Ikast-Brande Kommune. For det andet forudser man et angreb på grønne åndehuller i og omkring byerne, hvis det bliver lettere at etablere skoler og andre institutioner.

”Vi ved, at naturen taber til de kortsigtede økonomiske interesser, hvis der ikke er stærk lovgivning til at beskytte. Hvis ikke Skovloven stod i vejen, ville det være nemt og billigt at bygge institutioner i kanten af skoven,” siger Nora Skjernaa Hansen og fortsætter:

”Kommunerne må efter min mening finde sine byggegrunde uden for skoven, selvom det er dyrere og mere besværligt. Vi er nødt til friholde de grønne områder til friluftsliv og natur.”

Flere tunger
Som jeg hører det, er argumentet, at flere kan komme ud og benytte sig af skovene?

”Ja. Men der bliver talt med flere tunger. På den ene side taler man om forholdsvis beskedne faciliteter til friluftslivet. Men det er allerede muligt at etablere klatrebaner, mountainbike-stier, skovbørnehaver og sheltere, som det er i dag. Og det har vi bestemt ikke noget imod,” siger Nora Skjernaa Hansen og fortsætter:

”Men når man vil sætte store vindmøller op i de midtjyske skove, så ødelægger det muligheden for at skabe en vildmark.”

Håb om lempelser
På den anden side af debatten står ikke kun kommunerne, men også skovejerne. Dansk Skovforening har en række lempelser på sin dosmerseddel. Det handler ikke så meget om børnehaver eller andre institutioner, som kommunerne drømmer om. Men man ser blandt andet behov for at genopføre nedslidte bygninger de steder, hvor der skulle opstå et marked for det.

Derudover håber foreningen, at Skovloven bliver harmoniseret med sidste års ændring af Planloven. Her gjorde man det muligt at udvide eksisterende boliger eller erhverv i det åbne land med op til 500 kvadratmeter. Før var grænsen det halve.

Det er ikke så dramatisk, som det måske kan lyde, påpeger Tanja Blindbæk Olsen:

”Der er kun tale om udvidelser i forbindelse med allerede eksisterende bygninger. Man kan ikke bare bygge løs,” siger hun.

Kroner og øre
Foreningen håber også, at det bliver lettere at bygge hytter til jagt, som gerne skal gøre det lettere at leje jagten ud.

”Der er mange, der har noget imod jagt, og som kritiserer, at det har et kommercielt formål. Men jagt er en del af skovbruget, så hvorfor skal der ikke være lov til at etablere en hytte, hvor jagtselskabet kan sidde og spise en madpakke?,” siger Tanja Blindbæk Olsen.

Hun medgiver, at det hovedsageligt er økonomiske interesser, der driver foreningens ønsker om lempelser.

”Det er det selvfølgelig. De her lempelser kan bidrage til, at der kommer noget mere økonomi i skovdriften,” siger hun, men påpeger, at der både er plads til guld og grønne skove:

”Der er ingen grund til at frygte en tivolisering med store camping- og sommerhusområder. Den frygt tror jeg simpelthen ikke er reel,” siger hun.

Det er uvist, hvornår regeringen kommer med sit udspil til en ny Skovlov.

hjalte@altinget.dk