Simon Emil Ammitzbølls ordførertale

Torsdag den 6. oktober 2011

Det talte ord gælder

Danmark har fået en ny regering. Vi har fået et hav af nye ministre. Vi har altså fået svar på, HVEM der skal sidde på regeringsbænkene. Men det er desværre næsten det eneste svar, vi har fået.

For hvordan skal landet ledes i de næste år?

Under valgkampen spurgte vi Socialdemokraterne, SF og De Radikale, hvad vi kunne forvente, hvis de kom til magten. Vi spurgte ikke bare én gang. Vi spurgte rigtig mange gange. Men vi fik aldrig svar. For der var ikke noget svar. De tre partier, som nu udgør regeringen, var så langt fra hinanden, at svarene ikke fandtes.

Nu har regeringspartierne så skrevet et regeringsgrundlag. Men vi har ikke fået mange nye svar, for regeringsgrundlaget består udelukkende af intentioner, ønsker og hensigter. Det eneste, vi kan være sikre på, er, at regeringen planlægger flere udgifter og højere afgifter. Udgifter og afgifter er åbenbart det eneste, de tre regeringspartier kan blive enige om!

Der er også en anden ting, der står klart: Danmark har fået en lyserød regering. Før havde vi en lyseblå.  Så resultatet er stort set det samme. Vi får:

Et højere skattetryk

En større offentlig sektor

Flere byrder for erhvervslivet

Og mindre frihed

Men det er det modsatte, vi har brug for.

For Danmark står i en meget alvorlig situation. Arbejdspladserne fosser ud af landet, produktiviteten daler og væksten er rekordlav. Vi rasler ned af listen over verdens rigeste lande.

I dag skriver Børsen, at nedturen i europæisk økonomi er langt værre end først antaget. Og økonomerne advarer i samme åndedrag om, at både budgetunderskuddet og ledigheden vil stige markant.

Det tager vi alvorligt i Liberal Alliance. Vi ser det som vores fremmeste opgave i det nye folketingsår at kræve konkrete svar fra regeringen på de enorme økonomiske udfordringer, som Danmark står overfor.

For vi fortjener at få konkrete svar. Ikke bare os i Liberal Alliance, men hele den danske befolkning. Intentioner kan da være gode nok. Men når man har læst regeringsgrundlaget, ser det desværre ud til, at vejen til et fattigere Danmark er brolagt med gode intentioner.

Blandt regeringsgrundlagets gode intentioner er ønsket om at afskaffe multimedieskatten og iværksætterskatten. ALLE ved, at det er sager, som Liberal Alliance har kæmpet for meget, meget længe. Så det glæder os selvfølgelig.

Alligevel må jeg sige: Vogt jer!

For der er jo tale om skatteomlægninger. Ikke skattelettelser. Og vi ved alle sammen godt, at når en politiker siger, at han vil afskaffe én skat og erstatte den med en anden, så kan man være helt sikker på, at det sidste sker - at vi får en ny skat. Men det er langt fra sikkert, at det første sker - at vi kommer af med en skat.

I det hele taget vil jeg gerne advare mod den slags skatteomlægninger. Vi så det under den forrige regering. Hver gang der skulle laves skatteomlægninger, fik vi en masse nye og særdeles skadelige skatter ud af det. Iværksætterskatten, særskatten på pensioner, multimedieskatten og fedtskatten.

I lørdags trådte fedtskatten i kraft. Vi vågnede alle sammen op til højere priser på en lang række dagligvarer. Danskerne, der i forvejen døjer med tårnhøje fødevarepriser, skal nu til at hive endnu flere penge op af lommen, når de går i supermarkedet.

Den nye regering planlægger at forhøje fedtafgiften yderligere og samtidig øge afgifterne på alkohol og cigaretter. Hold på hat og tegnebog, for nu kommer den røde skatteopkræver.

Og den slags afgiftsforhøjelser rammer altid skævt. Det er dem med de laveste lønninger, det går hårdest ud over. Mange af os har råd til at betale et par kroner mere for en pakke smør, men for dem med de laveste indtægter er det ikke let.

Det samme gør sig gældende med betalingsringen. Den generer familierne og virksomhederne. Den er til skade for landets økonomi. Og den rammer dem med de laveste indtægter hårdest. Det bliver som i den gamle børnesang: Har du penge, så kan du få - men har du ingen, så må du gå!

Og når regeringen vil afskaffe fradraget for private sundhedsforsikringer, er historien helt den samme. De rigeste vil købe en forsikring alligevel, men fremover behøver de ikke længere at dele sengepladserne med dem, der ikke selv kan betale - for de vil ikke længere have mulighed for at blive behandlet på privathospital. Igen er det de svageste, det går ud over.

Den nye regering rammer ikke kun de lavest lønnede danskere ved at sætte afgifterne i vejret og fjerne fradrag. Også i en større sammenhæng svigter regeringen de dårligst stillede i sin leflen for den store middelklasse. For når regeringen stækker væksten i stedet for at hjælpe den på vej, så forsvinder arbejdspladserne, og Danmark bliver fattigere.

Det er derfor, Liberal Alliance går så meget op i vækst og økonomi.  Vores kritikere siger ofte, at vi kun er til for at lette skatterne for vores rige vælgere. Men det er forkert. Vi bekymrer os slet ikke om de rige. De rige skal nok klare sig. Vi bekymrer os om Danmark som helhed, og vi bekymrer os om de svageste i samfundet. For hvis landet bare bliver fattigere og fattigere, vil der til sidst ikke være råd til at tage sig af dem, der ikke kan klare sig selv.

"Du kan ikke styrke den svage ved at svække den stærke", som den amerikanske præsident Abraham Lincoln formulerede det.

Vi bekymrer os også om menneskers muligheder for at ændre deres egen situation. Vores ambitionsniveau er nemlig langt højere end regeringens. For mens regeringen vil udvide det sociale område og give støttekroner til så mange mennesker som muligt, vil Liberal Alliance give støttekroner til så få mennesker som muligt. Vi ønsker en socialpolitik, hvor målet er at mindske antallet af mennesker, der har brug for den.

Vi har nemlig den grundlæggende holdning, at mennesker ønsker at klare sig selv. Mennesker ønsker at skabe deres eget liv. Mennesker ønsker at bestemme selv. Man må aldrig give afkald på friheden blot for at øge trygheden.

En af de amerikanske forfatningsfædre, Benjamin Franklin, sagde det sådan: "De, som giver afkald på deres frihed for at opnå lidt midlertidig tryghed, fortjener hverken frihed eller tryghed."

For at give folk friheden til at klare sig selv og skabe sit eget liv, skal der to ting til. For det første skal det altid kunne betale sig at arbejde. For det andet skal der være arbejdspladser nok.

I regeringsgrundlaget står der også et par ord om at skabe arbejdspladser. Arbejdspladserne skal komme ved at sænke skatten på arbejde. Igen et budskab, som vi i Liberal Alliance umiddelbart må juble over. Men begejstringen daler voldsomt, når vi kigger på forslaget i detaljer. For der er ingen detaljer. Der er kun overskrifter - og det er tilmed overskrifter, der slet ikke hænger sammen.

Regeringen vil - efter eget udsagn - tre ting med sin skattereform:

• Give markante skattelettelser
• Gøre det på en socialt afbalanceret måde
• Og øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer

Samtidig står det klart, at man vil indføre nye skatter og afgifter for fem milliarder kroner. Selv med den allerbedste vilje kan jeg ikke få det til at hænge sammen. Det er og bliver ren retorik uden meningsfuldt indhold.

Jeg gætter på, at man fandt på det, da man sad i Tårnet og kæmpede med at forene de tre regeringspartiers mildt sagt meget forskellige skattepolitik. "Hvis vi nu siger, at vi vil sænke skatten på arbejde og øge arbejdsudbuddet, så er de radikale vælgere glade - og hvis vi så også siger, at vi vil gøre det på en socialt afbalanceret måde, så kan socialisterne OGSÅ være med."

Smart. Men det er jo det rene nonsens. For hvordan kan man øge skattetrykket og samtidig give markante skattelettelser? Hvordan kan man lave en skattereform, som er socialt afbalanceret, når man samtidig vil videreføre den forrige regerings lettelser i topskatten? Det giver altså ingen mening.

Det gør derimod Liberal Alliances skattepolitik. Vi vil også sænke skatten på arbejde. Og vi har - modsat regeringen - fortalt i detaljer, hvordan vi vil gøre det. Vi vil sænke indkomstskatten til max. 40 procent ved at fjerne topskatten og skære i bundskatten. Og så vil vi også halvere selskabsskatten, så virksomhedernes rammevilkår forbedres på en ubureaukratisk, enkel og særdeles effektiv måde. 

At gå fra en marginalskat på 56 %, som vi har i dag, til en marginalskat på 40 % er en markant forandring. Men Danmark har også brug for markante forandringer. Desværre er det langt fra det, som den nye regering lægger op til.

Regeringsgrundlaget hedder "Et Danmark der står sammen".  Man kunne fristes til at lægge trykket et andet sted og kalde det "Et Danmark der står sammen." For det er det, der er resultatet, når politikken er så vag og ukonkret, som den er. Der vil ikke ske noget. Stilstanden vil fortsætte. Dansk økonomi vil gå i stå. Til skade for os alle sammen.

Før havde vi en lyseblå regering. Nu har vi en lyserød. Og jeg forudser, at der næsten ikke kommer til at være forskel. Stilstandspolitikken er den samme. Dog med flere skatter, flere udgifter, flere byrder for erhvervslivet og flere forbud.

Den nye regering lægger dog op til et bredt samarbejde. Det vil vi gerne kvittere for.

Liberal Alliance vil møde op til forhandlinger, hver eneste gang vi bliver inviteret. Og vi vil være med, hver eneste gang vi kan trække politikken i liberal retning.

For det, Danmark har brug for, er ikke stilstandspolitik. Danmark har derimod brug for nytænkning og modige reformer. Danmark har brug for lavere skat, højere vækst, mere frihed og en mere effektiv offentlig sektor.