Simi Jan efter Kabul-evakuering: Det er ikke etisk og moralsk okay at behandle folk på den måde

I midten af august sidste år erobrede Taliban med stor hast den ene afghanske by efter den anden og rykkede frem mod Afghanistans hovedstad Kabul, hvor den vestligt støttede afghanske regering forsøgte at holde skansen. 

Samtidig forberedte amerikanske og andre vestlige styrker sig på at være ude af landet senest 31. august ved midnatstid. Efter 20 års militær tilstedeværelse.

Taliban rykkede ind i Kabul og tog kontrollen omkring middagstid søndag 15. august. Få timer før var TV2’s korrespondent Simi Jan landet i Kabul inden lufthavnen lukkede. 

I en ny bog med titlen “Kære Kabul” udfolder Simi Jan historien om Kabuls fald og hendes 11 dage i orkanens øje helt tæt på begivenhederne.

Knap 15 måneder senere har Altinget sat den garvede udenrigsjournalist stævne en fredag formiddag på en fredelig café i København. 

Til en snak om hvad de danske politikere gjorde, ikke gjorde, burde have gjort og bør gøre i fremtiden, hvis Danmark igen en dag sender soldater og diplomater til et skrøbeligt land som Afghanistan.

Ladt i stikken

Efter at have boet i Kabul i halvandet år og rapporteret fra Afghanistan et utal af gange siden 2009, havde hun fået så stor kærlighed til landet og dets folk, at hun skippede sin søns fødselsdag for at rejse afsted og fortælle de danske tv-seere om Kabuls fald og Talibans magtovertagelse.

Når hun tog afsted, så var det også for at fortælle historien om, at Danmark var ved at lade de lokale afghanere, som havde arbejdet for det danske forsvar og det danske udenrigsministerium, i stikken. 

Kun de tolke, der havde arbejdet for Danmark de seneste to år, havde ret til at blive evakueret og få midlertidig asyl. Resten måtte nøjes med et engangsbeløb.

{{toplink}}

Et stort beløb, men ikke noget, der kunne redde deres liv, hvis Taliban bankede på døren. 

”Det vidner om, at politikerne ikke har taget det seriøst. Det er ikke etisk og moralsk okay at behandle folk på den måde. Tolke og ambassadeansatte, der har været afgørende for vores indsats. De havde arbejdet for den danske regering. Nogle af dem i op til 19 år. De har været en afgørende hjælp for vores mission i Afghanistan,” påpeger Simi Jan.

Til koncert mens det hele kollapser

Mens Taliban fredag 13. august hastigt nærmede sig hovedstaden, og Simi Jan var ved at forberede sig på at tage afsted, så var daværende statsminister Mette Frederiksen (S) og daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) til rockkoncert i Odense.

Noget, der stadig den dag i dag kan få Simi Jan til at ryste gevaldigt på hovedet.

”Det er nærmest en joke, at statsministeren og forsvarsministeren er til koncert, mens det hele kollapser. Kan vi ikke være ligeglade? Nej, for det er et land, hvor vi har investeret mange milliarder af kroner og mistet mange liv. Og sagt til kvinderne i Afghanistan, at vi hjælper dem. Og solgt befolkningen herhjemme historien om, at vi hjælper de afghanske piger med at komme i skole,” understreger Simi Jan.

Havde andre planer

Efter Simi Jans indslag om de lokale ambassadeansatte og tolke, der havde arbejdet for Danmark og nu var overladt til sig selv, og andre mediers dækning og pres samt opsange fra blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og fire tidligere forsvarschefer, kom der gang i den danske evakueringsindsats.

I løbet af ti dage blev mere end 1.000 personer evakueret fra Kabul med danske fly.

 

 

Det ændrer dog ikke ved, at de danske politikere oprindeligt havde andre planer for Danmarks exit, og den måde vi behandler dem, der har arbejdet for os. 

I Simi Jans optik er det ikke uvæsentligt, hvordan Danmark i fremtiden forlader et missionsområde eller et land.

”Man bør tænke over, at det, vi gør nu, kan få konsekvenser for vores omdømme om ti år. Nogle vil tænke, at danskerne er bare sådan nogle, der efterlader folk i kløerne på fjenden. Det omdømme skal vi da ikke have. Jeg siger ikke, at alle bare skal have asyl. Det handler om, at vi har en moralsk forpligtigelse over for mennesker, der har arbejdet for os,” pointerer Simi Jan.

Brødbetynget efterretningstjeneste

10 dage efter Kabuls fald udsendte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) en pressemeddelelse, hvori tjenesten erkendte, at man havde fejlvurderet, hvor hurtigt Taliban ville erobre magten, og hvor hurtigt Kabul ville falde.

{{toplink}}

“Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig,” udtalte fungerende FE-chef Svend Larsen i en pressemeddelelse.

Så når politikerne sad på hænderne og ikke havde forberedt en evakueringsplan, så var det langt hen ad vejen efterretningstjenestens skyld, lød det brødbetynget fra FE. 

Simi Jan mener, det er helt forkert, at den militære efterretningstjeneste påtager sig ansvaret.

”Jeg køber ikke historien om, at efterretningstjenesterne fejlede. Det her var en politisk beslutning. Det var ikke efterretningstjenesterne, der ikke vidste, hvor det bar hen. I årevis har de i talrige rapporter og vurderinger advaret om, at der var stor sandsynlighed for, at det kollapser, den dag vi trækker os ud. Hvordan kan det komme som en overraskelse for nogen som helst, der ved, hvad der foregår,” siger hun.

Mangel på kritisk debat

Hvis man kigger ud over hele den 20 år lange periode, hvor Danmark havde soldater i Afghanistan, så manglede der én ting herhjemme, mener Simi Jan. Og det var en kritisk debat om det danske engagement.

En debat om, hvad vores mission er, hvad vi bruger vores penge på, hvad vi støtter, og hvad vi egentlig har gang i i Afghanistan. 

“Hver eneste gang nogen har ytret en smule kritik af den danske indsats, så er det blevet anset som et angreb på de danske soldater. Men det er jo ikke soldaterne, der har fejlet her,” påpeger Simi Jan og fortsætter:

”I andre lande har der været en meget kritisk debat om Afghanistan-krigen. Det kunne vi godt reflektere over. Vi skal have en kritisk debat og en kritisk åben dialog om, hvad vi engagerer os i. Hvor unge mænd og kvinder mister livet.” 

Ikke længere øverst på agendaen

I dag hører vi ganske lidt i de danske medier om Afghanistan. Og det startede allerede for otte år siden, længe før den hektiske exit sidste år.

 

 

”Danskerne og de danske politikeres interesse dalede, da vi trak kamptropperne hjem i 2014. Der har ikke længere været politisk vilje til den krig. Vores fokus har været et andet sted. Det gælder også for medierne. Her er Afghanistan ikke længere øverst på agendaen,” påpeger Simi Jan.

Men det kan landet meget vel komme igen. 

Ny terrorrede

For når Simi Jan kigger i krystalkuglen, er det ikke en optimistisk fremtid for Afghanistan, hun ser.

”Grunden til, at vi gik ind i Afghanistan for 21 år siden, var at afværge, at det blev en terrorrede igen. Min vurdering er desværre, at alle kviste og grene til en ny terrorrede er ved at blive lagt godt og grundigt til rette. Lige nu er både Taliban og Islamisk Stat - der bekriger Taliban - til stede i landet. Der er forskellige fraktioner i Taliban, som ikke er enige om fremgangsmåden. Og al-Qaeda er der stadig,” forklarer Simi Jan og fortsætter:

”Det Afghanistan, vi efterlader, er farligere, og der er mange flere våben i spil. Alle de våben, der blev bragt ind gennem 20 år. Så vi har efterladt en krudttønde.”

Hun er ikke i tvivl om, at det kan gå grueligt galt.

{{toplink}}

”Man kan desværre ikke udelukke en borgerkrig. Den er ikke kommet endnu. Men det betyder ikke, at den ikke kommer,” understreger Simi Jan.

God ting at have en exitstrategi

Hvis det sker, vil afghanske flygtninge igen vandre mod Vesten i stor stil, ligesom terrorgrupper vil få gode vilkår for at blive bygget op og planlægge angreb mod Vesten igen. 

Præcis som vi så det med angrebet 11. september 2001. Angrebet, der førte til, at USA, Danmark og en lang række andre lande sendte militære styrker til Afghanistan.

Hvis Danmark igen en dag sender tropper til et land som Afghanistan, så er der én ting, som Simi Jan håber er udarbejdet, inden soldaterne og diplomaterne sendes afsted.

”En exitstrategi er meget vigtig at have næste gang. Samt en strategi for, hvad vi garanterer de lokale, som vi ansætter til at arbejde for os. Så de ved, hvad de kan forvente den dag, vi rejser hjem igen,” siger hun.

ak@altinget.dk