SF vælger spidskandidat på Bornholm

Leif Olsen er genvalgt som SF's spidskandidat på Bornholm.

SF har ved tirsdagens generalforsamling genvalgt Leif Olsen som partiets kommunale spidskandidat på Bornholm. Det skriver Bornholms Tidende.

"Det hænger sammen med, at han er den bedst kendte af de fire kandidater, vi har opstillet. Derudover er han vidende og har erfaring," siger formand for SF Bornholm, Lars Jørgensen, til TV 2 Bornholm.

De øvrige kandidater for SF bliver: Elisabeth Rasmussen (2), Nikolaj Fjellerad (3) og Michael Tysk-Andersen (4).

Ved seneste kommunalvalg i 2013 gik SF fra fire til nul mandater i kommunalbestyrelsen.

Forrige artikel Ny direktør for Fødevarepartnerskabet Næste artikel SF ansætter ny politisk rådgiver