Sahl-Madsen: Universiteterne skal tage deres egen medicin
INTERVIEW: Universitetsverdenen er for tro mod vaner og skal blive bedre til at bruge den viden, som de selv skaber, siger videnskabsministeren. Læs her om hendes syn på sektoren og det politiske liv, som hun pludselig blev en del af.
Det var dagen før regeringsrokaden. Den dag, da vicestatsminister Lene Espersen ringede og spurgte, om hun ville være videnskabsminister. Og konservativ.
Et stort spring for en 45-årig erhvervskvinde, der aldrig før havde beskæftiget sig med politik.
Som videnskabsminister har hun udbedt sig anderledes lang betænkningstid, når pressen eller oppositionen har krævet svar på dette eller hint. Men hun kan stadig levere kontant afregning.
For tro mod vaner
Eksempelvis når hun bliver spurgt, hvad der har overrasket hende negativt ved forsknings- og universitetsverdenen.
"Den er nok lidt for tro mod vaner," lyder hendes klare svar.
Et svar, der for en minister at være bliver leveret efter overraskende få sekunder. Og hun er ikke sen til at uddybe.
"Hele den inspiration og den viden, som universiteterne tilvejebringer, bør de i højere grad selv sørge for at få gavn af. Universiteterne skal så at sige være bedre til at tage deres egen medicin," siger Charlotte Sahl-Madsen, der gerne eksemplificerer.
Opsang om vidensdeling
"Der kan nogle steder være et dilemma i, at man underviser i effektiv organisation, når man ikke selv har det. For vi har ikke den optimale organisation alle steder på universiteterne."
Også når det gælder en af ministerens kæpheste om innovativ læring, giver hun gerne universiteterne en lille opsang.
"Den viden, vi har om didaktik, altså undervisning og pædagogik, hvordan deler man den viden, og hvordan bliver den egentlig brugt ude på universiteterne? Når man spørger om det, så bliver der ofte ret stille. Det synes jeg er lidt overraskende," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Dermed får hun gjort klart, at det politiske fokus på at få universiteternes viden ud gennem murene og ud i samfundet også bør handle om vidensdeling hos universiteterne selv.
Sektoren emmer af engagement
Samtidig med opsangen er Charlotte Sahl-Madsen dog heller ikke sen til at pege på, hvad der ifølge hende karakteriserer sektoren positivt.
"Universitetsverdenen oplever jeg som enormt ambitiøs og engageret. Ja, den emmer af engagement," siger hun.
Når talen falder på hendes pludselige entre i det politiske liv, nævner hun også engagementet, som den mest positive oplevelse.
"Der er et helt fantastisk engagement og en enorm passion blandt politikere. Det er folk, som virkelig brænder for deres sag. Desuden har det været positivt at opleve de sociale relationer. Jeg har oplevet politiske diskussioner, hvor vi har været rygende uenige, men når vi har skiftet emne, har tonen været varm og venlig."
Mediepresset værre end ventet
Til gengæld har den massive mediebevågenhed overrasket hende til den negative side. Også selv om hun på forhånd var bevidst om, at alle hendes ord ville blive vejet på en guldvægt.
"Der er en enorm pressebevågenhed på alt, hvad man siger og gør. Der er nogen, der har en mening for og imod alt, hvad man gør. Og der er kontant afregning. Alt hvad man siger, bliver betragtet som en del af en politisk forhandling. Det kan være trættende, men jeg tager det ansvar meget seriøst, for jeg ved, at det, jeg siger, kan have konsekvenser for rigtig mange mennesker," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Medietræning har virket
Hun har modtaget intensiv medietræning. Og efter snart et halvt år i ministerstolen fremstår hun efterhånden mere og mere selvsikker i medierne og ikke mindst på tv.
I hendes første tid som minister, så hun noget beklemt og sammenbidt ud, når hun blev grillet med kritiske spørgsmål på tv eller i folketingssalen.
Siden har hun virket mere overskudsagtig og har været i stand til at svare igen endda med et smil på læben.
Hun har også været særdeles aktiv i medierne hen over sommeren. En simpel søgning på hendes navn i mediedatabasen Infomedia giver 2.233 hits for perioden 1. maj til 1. august. Det er 24 procent mere omtale, end Helge Sander fik i samme periode sidste år.
Kun rimelige besparelser
En offensiv mediestrategi er dog ikke hele årsagen. Med regeringens genopretningspakke kom hun i den grad i skudlinjen omkring besparelserne på forskning og uddannelse.
Hvordan har du haft det med at skulle forsvare nogle besparelser, som du ikke selv har haft den store indflydelse på?
"Nu skal du nok ikke helt udelukke det med indflydelsen. Men jeg synes, det er rigtigt at se på universiteternes administration, og universiteterne har god tid til at forberede sig på besparelserne."
Når der nu skulle spares milliarder på statens budget, mener du så, at forskning og uddannelse var det rigtige sted at spare?
"Nu er vi jo i en situation i landet, hvor der er en stor regning, der skal betales. Der synes jeg kun, det er rimeligt, at universiteterne også bidrager. Men når det er sagt, så er det rigtigt vigtigt, at vi ser viden som fundamentet for vækst. Men diskussionen må ikke kun handle om økonomi. Den må og skal også handle om, hvordan vi bedre bruger de midler, vi nu engang har til rådighed. Vi skal hele tiden spørge os selv, om der er ting, vi kan gøre bedre," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Har fået smag for politik
Hun har fået smag for det politiske arbejde. Og selv om meningsmålingerne ikke ser godt ud for regeringen lige nu, så har hun fortsat mod på at gøre politisk karriere.
Også selvom det ikke længere skulle vise sig at være som minister med magt og indflydelse, men derimod som menigt folketingsmedlem i oppositionen uden reel indflydelse.
Hvordan vil du trives med det?
"Indflydelse er ikke noget, man får. Det er noget, man tager. Det er min indstilling. Også hvis din hypotese måtte vise sig at gå i opfyldelse, hvilket den ikke gør. For regeringen vinder jo næste valg," svarer ministeren igen med et af den slags smil, som man kunne mistænke hende for at have lært på et mediekursus.
