S-kandidater splittet om kødfrie dage i offentlige kantiner

De socialdemokratiske kandidater til kommunal- og regionalvalget har forskellige holdninger til, hvorvidt de offentlige kantiner bør have faste vegetardage.

Det viser en gennemgang af svarene fra de kandidater, der har udfyldt Altingets kandidattest.

61 procent af S-kandidaterne svarer, at de er enten ”helt uenige” eller ”overvejende uenige” i, at kantinerne skal indføre mindst to kødfrie dage om ugen, mens de resterende 39 procent omvendt erklærer sig ”helt enige” eller ”overvejende enige” i udsagnet.

Målt på kandidaternes svar er Socialdemokratiet dermed et af de mest splittede partier på spørgsmålet om maden i de offentlige kantiner.

Radikales kandidater er de eneste blandt de øvrige partier, der har lige så varierende holdninger til spørgsmålet som Socialdemokratiets. Her er fordelingen nogenlunde den samme, men blot med omvendt fortegn; 63 procent af R-kandidaterne erklærer sig enige i udsagnet, mens de resterende 37 procent er uenige.

Anderledes afklaret er kandidaterne fra flere af de blå partier.

93 procent af Venstres kandidater er eksempelvis enten ”helt uenige” eller ”overvejende uenige” i udsagnet, og i Nye Borgerlige er hele 91 procent af kandidaterne enige om at være ”helt uenige”.

På tværs af alle partier svarer cirka to ud af tre kommunal- eller regionalvalgskandidater, at de er uenige i, at de offentligt ansatte skal have to ugentlige vegetardage.  

Dyk selv ned i svarene fra partiernes kandidater nedenfor. Artiklen fortsætter efter grafen.  

Alt for rigidt

De offentlige kantiner er kommunens eller regionens egne kantiner og berører derfor især de ansatte i den enkelte kommune eller region.

Kantinerne bør derfor heller ikke forveksles med begrebet 'offentlige køkkener', der også omfatter daginstitutioner, plejehjem og sygehuse.

Én af de S-kandidater, der er modstander af at indføre mindst to vegetardage i kantinerne, er borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen (S).

I kandidattesten har han svaret, at han er ”helt uenig” i udsagnet, da han finder et sådan forslag ”alt for rigidt”.

”Hvis den enkelte offentlige arbejdsplads her i kommunen har en kantine, skal det være op til dem selv at bestemme, hvad de vil have på menuen,” siger Lauritzen, der dermed indtager samme position, som finansminister Nicolai Wammen (S) – efter en lille omvej – endte med at tage på regeringens vegne for godt et år siden.

Her foreslog finansministeren først at indføre to vegetardage i statens medarbejderkantiner, hvor 60 procent af maden tilmed skulle være økologisk.

Få dage senere trak regeringen dog forslaget tilbage ”efter dialog med flere lønmodtagerorganisationer”.

Erik Lauritzen erklærer sig grundlæggende enig i, at den enkelte borger skal nedbringe sit kødforbrug af klimahensyn.

Men han tror ikke at fastlagte vegetardage er den rigtige vej at gå.

”Man kan tvinge det igennem og sige, at man på nogle bestemte dage må til pølsevognen, hvis man vil have kød. Men det er en for firkantet og rigid en vej. Det bør komme fra de ansatte selv.”

Men det behøver vel heller ikke at være så ultimativt? Kan man ikke bare melde ud, at man som kommune gerne vil gå forrest på det her område, og så er de ansatte velkommen til at tage madpakke med, hvis de ikke kan undvære kød nogle enkelte dage?

”Det kunne man godt, men ikke hvis man er mig. Jeg vil hellere, at vi arbejder med information og motivation, sådan at de på arbejdspladsen selv beder kokken om at få andre retter på menuen,” siger Erik Lauritzen og fortsætter:

”Når vi om to år har nedbragt kødforbruget i Sønderborg Kommune, vil jeg hellere kunne sige til folk, at det skyldes, at de ansatte selv har ønsket at gå den vej, end at de er blevet tvunget til det, og at en stor del af dem nu i øvrigt strømmer ned til pølsevognen.”

”Vi tvangsfodrer ikke nogen”

Birgitte Munk Grunnet (S) er uenig med sin partikollega.

Hun er borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Kolding Kommune og har i kandidattesten svaret, at hun er ”helt enig” i, at de offentlige kantiner skal indføre mindst to kødfrie dage.

Hun har tilmed markeret det som et spørgsmål, der er vigtigt for hende.

Det har hun gjort, fordi hun mener, at vegetardagene i de offentlige kantiner er et godt bud på, hvordan kommunerne kan hjælpe den grønne omstilling på vej, fortæller hun.

”For det første skal vi grundlæggende ændre vores spisevaner, hvis vi vil leve mere klima- og miljøvenligt. For det andet er der masser af opskrifter og retter, der ikke indeholder kød, og som man sagtens kan lave i kantinerne,” siger Birgitte Munk Grunnet.

Hun har selv tidligere arbejdet i Region Syddanmark og har i dag sin daglige gang som chefkonsulent på sundhedsområdet i Kolding Kommune.

Og særligt den nuværende kantine har Grunnet så gode oplevelser med, at hun ser et potentiale i gradvist at ændre kommunens madkultur med udgangspunkt i de offentlige kantiner.

”I min kantine er de så dygtige til at lave andre retter, at det ikke er svært at undvære kød. Kokken deler også ud af sine opskrifter til retter, der kan bruges over flere dage, og som ofte også er dansk produceret og tager højde for årstiderne. Det er en god inspiration til, når man står derhjemme” siger hun og fortsætter:

”Det handler også om at gå forrest i kommunen. Det må gerne være sådan, at politikerne og systemet går forrest i en indsats, som man gerne vil have borgerne med på.”

Argumentet imod vil være, at de offentligt ansatte selv bør vælge, om de vil have vegetardage. Hvorfor skal kommunen bestemme, hvad de ansatte skal spise i kantinen?

”Det gør kommunen heller ikke. Man kan jo altid vælge at tage sin madpakke med, og derfor køber jeg heller ikke argumentet om, at det vil begrænse de ansattes frie valg. De er ikke tvunget til at spise i kantinen, og vi tvangsfodrer ikke nogen.”

Hvorfor så stoppe ved de offentlige kantiner egentligt? Bør der også indføres faste vegetardage i offentlige køkkener på plejehjem og i daginstitutioner?

”I børnehaverne og vuggestuerne kunne man godt kigge på det. De ældre er lidt en anden sag. Har det enkelte plejehjem selv lyst, skal de være velkomne, men det er lidt noget andet at bede en dement 85-årig om fuldstændig at skifte vaner. Der er jo heller ikke tale om en kantine, som de kan vælge fra. Så det vil aldrig være noget, som jeg mener, at kommunen skal bestemme,” siger Birgitte Munk Grunnet.

To veje til samme mål

De to socialdemokrater er uenige om de kødfrie dage.

Men de kan omvendt begge tilslutte sig, at selve uenigheden mellem partiets kandidater på det her punkt er uproblematisk.

Erik Lauritzen påpeger, at alle kandidaterne i Socialdemokratiet gerne vil nedbringe klimabelastningen fra fødevareforbruget, og at det derfor er mere underordnet, hvordan den enkelte kandidat ønsker at opnå det mål.

”Det her spørgsmål har som sådan ikke noget med ideologi eller store politiske linjer at gøre. Det handler om personalepleje, og der er ikke noget unaturligt i, at kommunerne vælger at gribe det forskelligt an,” siger han.

Det er Birgitte Munk Grunnet enig i.

”I det her tilfælde er det nok bare meget forskelligt fra person til person, hvordan man ser på det. Jeg arbejder for eksempel selv med ernæring og sundhed, og derfor er det nemt for mig at tilslutte mig idéen,” siger hun.

Få overblik over, hvad kandidaterne i din kommune har svaret i kandidattesten her, hvor du også selv kan tage testen.

Udsagnet deler i øvrigt ikke kun de socialdemokratiske kandidater – der er også store geografiske forskelle på, hvad kandidaterne mener i de forskellige kommuner og regioner. Dyk ned i de forskelle her.

arp@altinget.dk