Røde partier presser Hummelgaard for at skrinlægge arbejdskrav til arbejdsløse indvandrere

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er tvunget til at høvle de skarpe udlændingepolitiske kanter af regeringens forslag til en såkaldt 37 timers arbejdspligt til ledige indvandrere.

I hvert fald hvis han vil have opbakning til projektet fra regeringens støttepartier.

Efter det ikke lykkedes at få arbejdspligten med som en del af sidste uges reformaftale om arbejdskraft, fortsætter Peter Hummelgaard nu en dialog med først og fremmest Enhedslisten og SF om en særskilt aftale om aktivering af indvandrere.

”Det, vi er gået ind til forhandlingerne med er, at hvis vi skal hjælpe den her gruppe af borgere til at komme i arbejde, ja så skal vi gøre de ting, der rent faktisk virker,” siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez.

Hun er særlig kritisk over for de såkaldte nyttejob, som udgør den bærende del af regeringens aktiveringskrav målrettet kontanthjælpsmodtagere med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

”Det er helt væk fra vinduet, at regeringen satser alt på nyttejob,” siger Victoria Velásquez.

SF: Ingen aftale med 'chikanejob'

Også fra SF’s side bekræfter beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, at der er ”sonderinger” mellem ham og beskæftigelsesministeren om regeringens forslag til en 37 timers arbejdspligt.

Men også her hælder man regeringens forslag til nyttejob lodret ned ad brættet.

”Vores udgangspunkt er, at vi ikke er interesserede i nyttejob, som langt hen ad vejen bare er rene chikanejob,” siger Karsten Hønge.

{{toplink}}

Han udelukker dog ikke at kunne støtte regeringens ønske om at stille nye aktiveringskrav til gruppen.

”Hvis vi kan lave en særlig indsats for nogle mennesker, som er på kanten ar arbejdsmarkedet – herunder kvinder med ikke-vestlig baggrund, som jo åbenlyst har nogle udfordringer – så er vi jo meget interesseret i det,” siger Karsten Hønge og tilføjer:

”Men det er fordi, vi er interesseret i at få dem ind på arbejdsmarkedet. Ikke fordi vi vil genere dem.”

Mere konkret peger Karsten Hønge på, at der frem for nyttejob skal laves ”individuelle planer” med fokus på at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet gennem indsatser som uddannelse og praktikophold.

Statslig social dumping

Regeringens forslag til nyttejob sigter primært mod indsatser som at rydde op på strande og i skove, eller at hjælpe til med at ”gøre ekstra rent” og ”smøre madpakker” i ældreplejen, som statsminister Mette Frederiksen udtrykte det i sin seneste nytårstale.

Karsten Hønge er ikke bleg for at lade de ledige give en hjælpende hånd på almindelige arbejdspladser, så længe det sker ”i samarbejde med fagforeningerne”.

Hos Enhedslisten kalder Victoria Velásquez regeringens version af nyttejob for ”statslig social dumping”.

Står det til hende, skal regeringens generelle arbejdskrav erstattes med et fokus på at styrke de sproglige kompetencer, sikre de nødvendige kvalifikationer gennem uddannelse og så borgerens helbredssituation.

”Det er nogle af de centrale barrierer for at få blandt andet kvinder med indvandrerbaggrund eller flygtninge i arbejde. Det er der, vi skal sætte ind. Hele tankegangen om at sanktionere folk i stedet for at give dem et rigtigt arbejde abonnerer vi ikke på,” siger Victoria Velásquez.

Skrot jeres planer, så er vi klar

Hun erkender samtidig, at Enhedslistens krav trækker i en ”helt anden retning”, end hvad regeringen har lagt op til. 

”Men hvis vi rent faktisk kan få dem til at skrotter deres planer, som ikke virker og gøre det, som virker i stedet, så vil vi være på,” siger Victoria Velásquez.

Mens Enhedslisten stod uden for forrige uges reformaftale om arbejdskraft, var både SF, Radikale og Dansk Folkeparti med. Regeringens forslag om en 37 timers arbejdspligt blev dog ikke en del af de endelige aftaler.

Hos Radikale har man ikke hørt noget fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om arbejdspligten siden. Ringer ministeren, er beskæftigelsesordfører Samira Nawa dog klar til at fortsætte dialogen.

”Aktiveringstanken er jo ikke langt fra det, vi gerne vil med beskæftigelsesindsatsen. Det er bare afgørende, at det er et meningsfuldt aktiveringstilbud, som også realistisk bringer folk tættere på arbejdsmarkedet, og ikke er et mål om 37 timer for en konkret mindre gruppe,” siger Samira Nawa.

{{toplink}}

Regeringen har ikke rykket sig

Konkret mener hun, at man skal tage udgangspunkt i erfaringerne med den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), som arbejdsmarkedets parter aftalte i forbindelse med den store tilstrømning af flygtninge fra Syrien i 2016.

Samtidig mener Radikale, at målgruppen potentielt bør favne alle langtidsledige.

Samira Nawa har dog samme oplevelse som både SF og Enhedslisten af, at regeringen ikke har flyttet sig så meget som et skridt nærmere sine støttepartier siden Socialdemokratiet introducerede arbejdspligten i 2018.  

”Det vi ser for os, er ret fundamentalt anderledes, end det regeringen har præsenteret, og det er ikke lykkedes os at rykke noget. På den måde står vi lige så langt fra hinanden, som da forslaget blev præsenteret første gang,” siger Samira Nawa.

Send dem hjem, eller giv dem et rigtig job

Hos Dansk Folkeparti har man det lige modsat. Her mener man, at forslaget minder for meget om en integrationsindsats.

Ikke mindst fordi målgruppen indbefatter folk på såkaldt hjemsendelsesydelser.

”De skal ikke integreres, de skal sendes hjem, og vi har svært ved at se, hvor kommunerne skal finde de nyttejob. Hvis man virkelig mener, at de her personer er arbejdsmarkedsparate, så skal de jo for pokker bare tilbydes et reelt job med en besked om, at de mister deres ydelse, hvis ikke de tager det,” siger Bent Bøgsted.

Regeringen skal heller ikke forvente en hjælpende hånd fra de øvrige borgerlige partier. Heller ikke selv om ikke mindst Venstre tidligere har foreslået en lignende arbejdspligt målrettet ledige indvandrere.

Hverken hos Venstre eller Konservative har man hørt noget fra regeringen om nye aktuelle forhandlinger om arbejdspligten.

Ifølge Venstres integrationsordfører Morten Dahlin, vil hverken hans parti eller de øvrige blå partier indgå nogen særskilt aftale om en arbejdspligt, uden samtidig at binde regeringens hænder i de forestående forhandlinger om kontanthjælpsloftet og opfølgningen på Ydelseskommissionens anbefalinger.

”Det er ikke holdbart, hvis vi den ene dag laver en aftale med regeringen om arbejdspligt og ydelsessystemets indretning, og regeringen så den næste dag går hen til Enhedslisten og banker ydelserne i vejret. De ting hænger uløseligt sammen,” siger Morten Dahlin.

Blå blok kræver garanti om ydelsesreform

Morten Dahlin henviser til et brev, som de fire borgerlige partier skrev i fællesskab til regeringen i slutningen af december.

Af brevet fremgår det, at man kun vil fortsætte forhandlingerne om regeringens arbejdspligt, hvis de får en ”garanti” for, ”at regeringen afskriver sig muligheden for efterfølgende at indgå en aftale med støttepartierne om højere sociale ydelser”.

”Enten må han (Peter Hummelgaard red.) forhandle det samlet, eller også må han give os et løfte om, at han ikke hæver ydelserne,” siger Morten Dahlin.

Heller ikke for Konservatives beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen er noget ændret, siden brevet blev skrevet.

”Vi står stadig samme sted,” siger han.

Det borgerlige ultimatum kom efter, Enhedslisten tidligere sidste år advarede regeringen om, at de vil udløse et folketingsvalg, hvis man vælger at indgå en aftale med de blå partier om nye kontanthjælpsregler.

{{toplink}}

"Ser svært ud"

Trods det borgerlige ultimatum og venstrefløjskrav, som rimer dårligt på regeringens stramme udlændingepolitik, så har statsminister Mette Frederiksen langt fra opgivet at komme i mål med kravet om arbejdspligt.

Det gentog hun i sidste uge ved en konference på Dagbladet Børsen.

”Det ville jo også give et væsentligt bidrag på beskæftigelsen, fordi nogle af dem selvfølgelig vil tænke, at hvis de skal arbejde 37 timer på kontanthjælp, så vil de hellere gå ud og finde et arbejde til en højere løn. Så vi er ikke færdige endnu. Jeg er ikke færdig endnu,” sagde Mette Frederiksen ved den lejlighed.

Samme budskab leverede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard to dage forinden her på Altinget. Hos regeringens nærmeste samarbejdspartnere i SF, har Karsten Hønge dog svært ved at se, hvordan det skal lykkes.

”Der er god grund til, at ministeren har brug for at sondere terrænet nu. For det ser umiddelbart svært ud,” siger han.

kim@altinget.dk, rb@altinget.dk