Regering: 10-15 kommuner må hæve skatten

KOMMUNESKAT: Skatteborgere i 10-15 kommuner må regne med højere skat i 2010. Aftale om skatteløft mellem KL og regeringen.

I følge kommuneaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen åbnes der op for, at økonomiske trængte kommuner kan få muligheden for at hæve skatten med op til 500 mio.kr.  I alt 10 til 15 kommuner kan efter ansøgning få lov at hæve skatten i 2010 - vel at mærke uden at blive skåret i bloktilskudet. 

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V):

"Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL af 16. juni 2009, at der for 2010 foretages en ekstraordinær forhøjelse af særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, og at et mindre antal kommuner i 2010 kan foretage en justering af den kommunale indkomstskat inden for en samlet ramme på 500 mio. kr.

Regeringen og KL er enige om, at muligheden for skatteforhøjelser skal målrettes de 10-15 kommuner, der i en særlig vanskelig situation vurderes at have behov for en skatteforhøjelse."

Kommuner, der ønsker at hæve skatten uden at miste bloktilskud, skal søge Indenrigs- og Socialministeriet senest den 7. september.

Forrige artikel Uffe: Island i EU kan bane vej for Norge Næste artikel Gade: Ingen tørklæder i hjemmeværnet Gade: Ingen tørklæder i hjemmeværnet