Rædselsugen i Washington

WASHINGTON DC - Ingen kan bebrejde den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), hvis hun finder sit job hårdt og op ad bakke for tiden.

Kritik vælter frem fra alle sider, og meningsmålingernes ubarmhjertige tal spår om nederlag og upopularitet. Måske kan det være en lille trøst, at det står langt værre til for politiske ledere andre steder end i Danmark. Som nu f.eks. i USA, hvor skandaler i hobetal formelig vælter ned over præsident Obamas syndige hoved.

Og af og til bliver sammenbidt humor den eneste vej ud. Som ved et pressemøde i Det Hvide Hus i sidste uge:

"Jeg siger som Mark Twain. Rygterne om min undergang er noget overdrevne," lød det sarkastisk fra præsidenten. Han svarede på et spørgsmål fra en reporter. Journalisten ville vide, om præsidenten selv troede, at han ville få noget som helst af sit bebudede reformprogram for sin anden embedsperiode igennem.

Det lettere irritable svar siger en smule om, at det ikke er gået hen over hovedet på Obama, at der absolut intet er tilbage af euforien efter valgsejren i november 2012. Men det siger mere om den aktuelle tilstand i Washington DC, at spørgsmålet overhovedet bliver stillet.

Hvad er problemerne?
I summarisk form hober følgende sig op:

Benghazi
Republikanerne er i gang med et politisk stormløb over de begivenheder, der ledte op til mordene på tre amerikanske diplomater i den syriske by Benghazi i 2012, som oppositionen mener, at Det Hvide Hus har en indirekte skyld i, og nu forsøger at skjule for Kongressen og vælgerne. Derudover påstår Republikanerne også, at regeringen bevidst angav en forkert årsag til terroraktionen.

Og det er ikke kun skidt for præsidenten. Det rammer også den mest populære, mulige demokratiske kandidat til præsidentposten i 2016: ex-udenrigsminister Hillary Clinton, der havde det overordnede ansvar for forholdene på konsulatet i Benghazi.

I denne uge valgte Det Hvide Hus at delagtiggøre offentligheden i over 25.000 sider e-mails om sagen for at vise, at det ikke var Udenrigsministeriet eller Det Hvide Hus, der stod for den indledende og stærkt kritiserede vurdering af angrebet som værende provokeret af en amerikansk produceret, anti-muslimsk videofilm. Det var derimod den centrale, eksterne efterretningstjeneste, CIA. Intet tyder imidlertid på, at diskussionen vil stoppe af den grund.

Republikanerne ønsker en fuld, ekstern kommissionsundersøgelse af forløbet.

Stilstand i Kongressen - sultestrejke i Gitmo
I Kongressen er der ikke sket fremskridt på lovgivningsområdet i et stykke tid. Konkret står forhandlingerne om immigrationsreformen i stampe, og præsidentens tiltag om en stramning af våbenlovgivningen faldt på gulvet med et brag for nogle uger siden.

I fangelejren, Guantánamo Bay, sultestrejker to tredjedele af de fængslede, og lejren er som bekendt endnu ikke lukket som lovet. På Obamas venstrefløj brokker menneskerettighedsaktivister sig højlydt over, hvad de ser som et manglende pres fra Det Hvide Hus i sagen, som først og fremmest er blevet blokeret, fordi Kongressen med overvældende flertal har forhindret en overførsel af de resterende fanger til amerikansk jord.

Samtidig rumler utilfredshed i de samme kredse over den relative amerikanske passivitet i forholdet til Syrien.

Registrering af journalister
Forholdet mellem præsidenten og de amerikanske medier er landet på under frysepunktet, efter at det er kommet frem, at regeringen har registreret alle udgående og indgående telefonsamtaler til og fra nyhedsbureauet Associated Press (AP) over to måneder i 2012. AP kalder registreringerne for "en massiv og hidtil uset krænkelse" af en nyhedsorganisations arbejde.

I en protestskrivelse, som AP's ledelse sendte til justitsminister Eric Holder mandag, skriver præsident og CEO Gary Pruitt, at regeringen "har søgt og indhentet oplysninger langt ud over noget, der kan retfærdiggøres af en specifik undersøgelse". Pruitt krævede samtidig tilbagelevering af alle telefonoptegnelserne samt en destruktion af alle kopier. Han er særligt bekymret over, at regeringen nu kan være i besiddelse af navne og kontaktoplysninger på fortrolige kilder, som nyhedsbureauet arbejder med.

Regeringen har nægtet at oplyse grunden til aflytningen, men det antages over alt i medierne, at aflytningen skyldes den igangværende strafferetlige efterforskning af en historie, som AP bragte i maj 2012 om en CIA-operation i Yemen, der angiveligt stoppede en al-Qaeda-plan om at detonere en bombe på et rutefly på vej til USA. For at udøve "damage control" på sagen har regeringen nu fremlagt nye retningslinjer, der skal beskytte journalisters arbejde (det såkaldte Press Shield).

Skatteskandalen
Men tungest af alt er den aktuelle skandale om, at skattevæsenet (Internal Revenue Service, IRS) i en periode på et år ulovligt har rettet sin udelte opmærksomhed mod konservative Tea Party-gruppers selvangivelser. Konkret har IRS arbejdet efter en instruks, der har medført en særlig nidkærhed, når det gjaldt almennyttige organisationers forsøg på at blive registreret som godgørende foreninger - og dermed opnå skattefritagelse.

Organisationer med nøgleord som f.eks. "Tea Party", "Patriot," eller "skydevåben" i deres navn blev udvalgt, hvilket unægtelig smager af politisk forfordeling. Som en kommentator på Fox News hvæsede i denne uge, så kunne man med lige så stor ret have ønsket at undersøge organisationer, der havde ordet "liberal," "tolerant," "fred" eller "mangfoldighed" i deres navn.

Obama reagerede i første omgang med en skarp fordømmelse af denne praksis, som han kaldte "utålelig, oprørende og uacceptabel". I anden omgang fyrede han først på ugen den fungerende øverste direktør for IRS og indsatte så torsdag en ny ledelse under ny direktør - veteranen og embedsmanden Daniel Werfel, som har arbejdet under både demokratiske og republikanske regeringer.

Er præsidenten en færdig mand?
Men en ting er en præsident, der pt. ser ud til at være i knæ. Noget andet er, om denne rædselsuge er indikativ for en større krise for Obamas anden periode. Er det sådan, spørger mange politiske kommentatorer sig selv om, at Obama II allerede nu, efter blot seks måneder på posten, er blevet irrelevant?

Det kan synes hårdt trukket op, al den stund, at der trods alt er tre et halvt år tilbage for præsidenten, men for at forstå malaisen, er det nødvendigt at skrue tiden seks måneder tilbage.

Efter den komfortable valgsejr i november 2012, var antagelsen ikke bare i den demokratiske base, men også hos præsidenten selv, at Obama II ville give ham muligheder for en såkaldt "aktivistisk regeringsførelse", hvor det brede folkelige mandat ville resultere i en stribe reformer - især i indenrigspolitikken - der ville komme den trængte amerikanske middelklasse til undsætning.

Obama som tilskuer
Det er denne vision, der er så trængt nu. Og det er skuffelsen i kontrasten mellem dette håb og de grumme realiteter, der danner basis for den stærke "backlash" (modreaktion, red.), som vælgerne er vidne til i medierne. Udfordringerne former, som New York Times skrev i en analyse torsdag, tilsammen et paradoks for USA's 44. præsident:

"På den ene side troner han over en regering, som kritikere mener er på vej til at blive mere og mere anmassende og påtrængende: Regeringen udsteder diktater i sundhedspolitikken og borgernes levevis, lader skattevæsenet tage politiske beslutninger og snager i journalisters telefonlister. Samtidig og på den anden side er indtrykket af hr. Obama imidlertid, at han nærmest har taget rollen som tilskuer. At han godt nok er i besiddelse af verdens mest magtfulde politiske embede, men at positionen er under belejring og kontrolleret af partipolitisk grøftegraveri - af kræfter, der ligger uden for hans kontrol."

Avisen peger på, at præsidenten ofte fremstiller sig selv som iagttager af amerikansk politik. Som når han i sagen om IRS sagde, at "amerikanerne er berettiget vrede over dette, og jeg er vred". Som når han fralagde sig ansvaret for registreringen af AP og skød skylden på Justitsministeriet. Som når han frigiver e-mails om Benghazi for at vise, at Det Hvide Hus ikke var involveret i diskussionerne. Og når han "beklager", at han ikke er i stand til at få sine våbenlove igennem, fordi Kongressen ikke vil samarbejde. Eller når uhyrlighederne i Syrien tilsyneladende overstiger USA's globale, militære kapacitet.

Håb i horisonten
Analysen kan synes en kende harsk - set udefra eller med danske øjne. Og der er da også potentielle lyspunkter for præsidenten. Det er sandsynligt, at der rent faktisk kommer en immigrationsreform. Til gavn ikke bare for en presset præsident, der ønsker at udvise handlekraft, men først og fremmest for de rundt regnet 11 millioner illegale indvandrere, som menes at opholde sig i USA. Det vil yderligere bolstre Demokraternes førerposition i den vigtige spansktalende vælgergruppe.

Der er også håb om, at en større budgetaftale kan indgås inden midtvejsvalget, lige som det bestemt er værd at lykønske Obama for det faktum, at den amerikanske gæld for første gang i årevis er på vej nedad.

Endelig er det sandsynligt, at Obama vil bruge retten til at udstede præsidentielle dekreter til at gennemtvinge nye grønne initiativer, når det gælder loftet for USA's udledning af drivhusgasser. Han agter også at gennemtvinge udnævnelsen af en ny centralbanksformand - uanset om Republikanerne billiger kandidaten eller ej - når Ben Bernanke senere på året stopper som formand for The Federal Reserve.

Kun tiden vil vise, om de aktuelle problemer er forløberen for en svag anden præsidentperiode, eller om Demokraterne og Obama som en anden Fugl Fønix vil vende stærkt tilbage. Under alle omstændigheder giver fire et halvt år i Det Hvide Hus en præsident muligheden for at sætte politiske begivenheder i et vist perspektiv.

Som New York Times også skriver i sin analyse, kom det aspekt frem forleden, da Obama mandag til en gruppe af marinesoldater sagde:

"Jeg kan se, at medierne mener, at sidste fredag var en frygtelig dag for mig. Ved I, hvad der i virkeligheden var en forfærdelig dag? Det var den dag, mordene i Benghazi faktisk fandt sted."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk