Portræt af Egypten: COP27 vil vise, om værtslandet kan være Afrikas klimastemme og politisk fængsel på én gang
Årets vigtigste klimatopmøde foregår i kystbyen Sharm el-Sheikh i Egypten. Altinget tegner et portræt af landet, der blev centrum for Det Arabiske Forår.
Mette Frederiksen var på Teams med Abdel Fattah al-Sisi. Den egyptiske præsident, der i 2013 kuppede sig til magten, troede nok, at den danske statsminister ville snakke om "menneskerettigheder og andre ting man normalvis konfronterer en egyptisk leder med".
Det antog statsministeren i hvert fald, fortæller hun i sin egen podcast.
Al-Sisi gav sin danske kollega en opgave: Du har en befolkning på omkring 100 millioner, der bor i et land, hvor 95 procent af jorden rent faktisk er sand, som ikke kan dyrkes.
Læg dertil, at befolkningen hvert år vokser med 2-3 millioner, og at de fem procent jord, der kan dyrkes, ligger langs Nilen – den bibelske flod, som i sig selv er centrum for stridigheder med blandt andet Etiopien, som har bygget en gigantisk dæmning, der kan reducere vandmængden i Egypten.
"Så sagde han bare: Inden vi går i gang med vores samtale, så vil jeg gerne have, at du overvejer: Hvordan vil du lede Egypten?" fortæller Mette Frederiksen i podcasten.
Al-Sisis jerngreb
Netop de menneskerettigheder, Mette Frederiksen antog, at al-Sisi forventede at blive konfronteret i Teams-samtalen, er Egypten blevet konfronteret med på COP27 i Sharm el-Sheikh.
Planen er ellers ifølge Egypten, at COP27 skal bruges til at holde Parisaftalens 1,5-gradersmål "i live" en verden, der lige nu styrer mod 2,5 graders opvarmning. Samtidig skal landene arbejde videre på de aftaler, der ikke blev lukket ved COP26 i Glasgow. Det omfatter blandt andet 'tab og skader', der for første gang står på den officielle dagsorden. Begrebet dækker over økonomisk kompensation til de udviklingslande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne forårsaget af historiske drivhusgasudledninger i rige lande.
Da COP27 åbnede søndag den 26. november, drak aktivisten Alaa Abd el-Fattah sit sidste glas vand efter at have sultestrejket siden april. Han er idømt fem års fængsel for et Facebook-opslag om forholdene i landets fængsler.
Få dage senere holdt hans søster, Sana Seif, en pressekonference på COP27, hvor et regimetro medlem af Egyptens parlament blev fjernet af sikkerhedsvagterne, fordi han kom med tilråb under debatten.
Penibel er sagen også for Storbritannien, der netop har overdraget COP-værtsskabet til Egypten. Alaa Abd el-Fattah er britisk statsborger, og den nye premiereminister, Rishi Sunak, har lovet familien at opfordre til at få el-Fattah løsladt "på højeste niveau".
Sunak ignorerede en journalists spørgsmål om sagen, efter han forlod podiet på COP27 mandag.
At #cop27 we asked UK PM @RishiSunak if he would be demanding Egypt release jailed British-Egyptian activist @alaa. His response:
— matthew cassel (@matthewcassel) November 7, 2022
pic.twitter.com/XCB4eZwjgI
Alaa Abd El-Fattah har været en af en af landets mest kendte aktivister, siden Tahrirpladsen i Cairo blev centrum for det Arabiske Forår i 2011. Her blev den daværende præsident, Hosni Mubarak, tvunget til at forlade præsidentpaladset efter tre årtier ved magten.
Mubaraks levede frem til sin død i 2020 i en kystby med 35.000 indbyggere, langt fra demonstrationer og den øvrige befolkning: Sharm el-Sheikh.
Det muliges kunst
I januar sad Sara Katrine Brandt, dengang som politisk rådgiver i paraplyorganisationen Globalt Fokus, til et møde, der skulle bringe klimaaktivister og menneskerettighedsaktivister sammen.
Kort forinden havde hun og en kollega tabt kæben, da de hørte, at en international klimabevægelse planlagde en demonstration i Cairo i marts.
"Hvis man demonstrerer i Cairo, bliver man højst sandsynligt fængslet, muligvis tortureret eller i værste fald skudt og dræbt," fortæller Sara Katrine Brandt, der selv har venner, som sidder fængslet i Egypten. Hun er i dag politisk chefrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.
Planerne om demonstrationen blev droppet. Klimaaktivisterne allierede sig i stedet med menneskerettighedsaktivister i Egypten for at finde ud af, hvad man så kunne gøre.
Det er blandt andet det, der har ført til en fælles demonstration i Sharm el-Sheikh torsdag, den femte dag på COP'en.
"De gør det kun, fordi der er international bevågenhed, og de derfor regner med, at der ikke kommer de normale nedslag. Spørgsmålet er, hvad der sker, når alles øjne ikke længere er rettet mod Sharm el-Sheikh," siger Sara Katrine Brandt.
Det hidtil største indgreb mod demonstranter fandt sted seks uger efter militærkuppet i 2013, hvor sikkerhedstyrker rykkede ind på Rabaa-pladsen i Cairo og dræbte omkring 1.000 støtter af den væltede præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab.
Human Rights Watch kaldte det "en af de største drabsaktioner mod demonstranter i nyere historie".
Få måneder senere indførte regimet en såkaldt protestlov, der kriminaliserer alle demonstrationer, som ikke er godkendt af landets indenrigsministerium mindst tre dage i forvejen, og som giver sikkerhedsstyrker frit lejde til at fjerne demonstranter.
Loven gælder stadig i dag.
Afrikansk COP
Der er larm i baggrunden, og "der går en isbjørn forbi til en eller anden happening," da Altinget fanger John Nordbo på en forbindelse fra Sharm el-Sheikh.
Det er 16. gang, at klimarådgiveren fra Care er til COP-møde.
"Det har været svært at få en fornemmelse af egypterne," fortæller John Nordbo.
Landene er tit meget proaktive, inden de overtager COP-formandsskabet, fortæller han. Men her har egypterne i vidt omfang ladet briterne køre showet, indtil de overdrog COP-formandsskabet til Egypten ved åbningen af COP27, vurderer John Nordbo.
"Det er ikke, fordi de har været helt initiativløse, men det har været på et svagt niveau," siger han.
Der var ifølge Nordbo en "vis frygt", da Egypten blev annonceret som COP-vært, blandt andet fordi landet er medlem af den såkaldte Like-Minded Group of Developing Nations, hvor blandt andet Saudi-Arabien er en tung spiller.
"Det er som regel dem, der holder meget på håndbremsen i forhandlingerne," siger John Nordbo.
Værtsskabet har Egypten fået tildelt af den afrikanske gruppe i FN-systemet. Og med det følger også en forventning om, at de kæmper for det, der er vigtigt for afrikanske lande, siger John Nordbo. Det gælder blandt andet 'tab og skader' samt at få de rige lande til at leve op om det løfte om 100 millarder dollar i årlig klimafinansiering, som blev givet ved COP15 i København.
Det er ikke noget nemt job.
"Som formandsland skal man være i stand til at være neutral, men samtidig være ambitiøs på processens vegne. Man skal altså trække de ting, der er enighed om, så langt som muligt," siger John Nordbo.
"Men det kan man ikke, hvis man ikke samtidig forsøger at udfordre dem, der er tungest i røven. Det var for eksempel en af Danmarks fejltagelser til COP15 i København. Især Statsministeriet turde ikke at udfordre amerikanerne og blev alt for forblændet af interessen fra USA."
Fjer i Egyptens hat
Desuden blev udviklingslandene ifølge Nordbo behandlet som "andengangsdeltagere" på COP15, fremfor nogen der skulle være med til at skabe løsningen, fordi de også står for en væsentlig del af verdens udledninger.
"Den grøft er egypterne i hvert fald ikke faldet i indtil videre," siger John Nordbo.
Desuden vil det være en "kæmpe fjer i Egyptens hat", hvis COP27 eksempelvis ender med et stort fremskridt på tab og skader, der i mange år har været de rige landes ømme tå ved COP-møderne, siger Nordbo.
Forhandlingerne ved COP27 går nu ind i sin anden uge.
"Det bliver spændende, for det er altid der, hvor formandsskabet for alvor kommer i skudlinjen. Det er der, de store kompromisser skal laves," siger John Nordbo.
Venstre kritiserer FIFA: "Det er virkelig ærgerligt"
Nye Borgerlige tager opgør med topstyring: "18.000 medlemmer tænker bedre end hovedbestyrelsen alene"
