Politikerne bliver saltmarineret i Snapstinget

SALT: Claus Meyers folk hælder for meget salt i politikernes mad, mener et hold ernæringseksperter, der har besøgt Snapstinget på Christiansborg.

Der hældes alt for meget salt i den mad, politikerne indtager i Folketingets Restaurant, Snapstinget. Det mener et panel af ernærings- og sundhedsekspter, der har testet saltindholdet på tre københavnske frokoststeder.

Snapstinget drives af Claus Meyers kantine-selskab. Panelet blev mødt af et udvalg af pasta- og kartoffelsalater. 

"Men stort set al maden er vendt i marinade, der er en af de helt store saltsyndere", siger Tanya Junge Meibom til Avisen.dk, der offentliggør den lille forbruger-undersøgelse i dag.

"Saltbøssen har ikke stået stille hér", supplerer en af de andre dommere, Michael Rene Jensen.

Claus Meyer er tidligere i følge Avisen.dk blevet kritiseret for at bruge for meget salt i sine brød, hvilket også i følge panelet er tilfældet på Christiansborg, hvor "saltkrystallerne ligger i lag på toppen af brødet", hvilket giver en pil nedad hos panelet. 

 

 

Forrige artikel Landbrugets formand stopper Landbrugets formand stopper Næste artikel Danmark åbner svinemarked til 1,3 milliarder kinesere