Polakker truer julefreden ved EU-topmøde

BRUXELLES: Sanktioner, gaslofter og vrede afviste Schengen-ansøgere er nogle af de svære ting, som ikke har stået på særligt mange EU-lederes ønskelister at skulle diskutere ved et EU-topmøde i Bruxelles torsdag. Nu har den polske regering muligvis føjet endnu et emne til den liste, som de øvrige lande ellers troede, de allerede havde krydset af.

Det gælder et langtrukkent gidseldrama med Ungarns premierminister i hovedrollen om udbetalingen af 134 milliarder kroner til Ukraine og en global bund under selskabsskatten. De to ting havde premierminister Viktor Orbán svunget vetoretten over i et forsøg på at tvinge de øvrige lande til at frigive milliarder af EU-støttekroner tilbageholdt på grund af landets problemer med korruption og en udpint retsstat.

Lige netop det træ var Orbán dog kravlet ned fra efter en aftale sent mandag aften blandt de 27 landes EU-ambassadører, som i bytte gav Ungarn en rabat på mængden af indefrossede midler på flere milliarder kroner. Men nu er det den polske regerings tur til at blokere pakken. Polakkerne er nemlig heller ikke glade for den globale selskabsskat på 15 procent og har derfor ikke leveret det samtykke til pakken, som skulle have været EU’s Ministerråd i hænde onsdag aften.

Foreløbig er deadlinen udskudt til middagstid torsdag. På det tidspunkt vil de 27 EU-ledere allerede være små tre timer inde i deres topmøde. Et nej vil punktere hele pakkeløsningen, hvilket vil detonere noget af en bombe i forsamlingen, som allerede har en krævende dagsorden foran sig.

Utilsigtede konsekvenser

Særligt prekært vil det være, hvis det betyder, at der bliver sået tvivl om, hvorvidt EU kan levere de 134 milliarder til Ukraine, som desperat har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning for at kunne stå januar igennem.

I forvejen risikerer EU at skuffe ukrainerne ved dette topmøde, hvis ikke lederne får ryddet en anden knast af vejen, som truer julefreden. Det gælder den næste runde af sanktioner mod Rusland som svar på de mange bombninger af civile mål i landet. Den er også stødt ind i problemer.

Det skyldes, at EU’s tidligere sanktionspakker har skabt uklarhed om den russiske eksport af korn og gødning, som blandt andet landbrug i sulttruede dele af Afrika har desperat brug for. Derfor har FN’s generalsekretær med flere bedt EU-landene om at file på restriktionerne, så det bliver mere tydeligt, at de europæiske myndigheder ikke skal stoppe russiske skibsladninger med fødevarer eller gødning. Selv hvis varerne kommer fra en person eller et selskab, som er omfattet af EU-sanktionerne.

Særligt to lande modsætter sig ændringerne. Deres argumenter er, at de ikke ønsker at sende en eneste euro ned i russiske oligarkers lommer. Uden fuld enighed om sagen kan den ikke vedtages.

En uønsket julegave

Derudover lurer også en strid om et kontroversielt loft over priserne på det europæiske gasmarked.

To gange er de europæiske energiministre blevet hasteindkaldt til Bruxelles for at sætte punktum i sagen. To gange har de indtil videre måttet give fortabt. Nu ligger sagen som en uønsket julegave på stats- og regeringschefernes bord, som der er varierende grad af stemning for, om de skal pakke op, eller om de skal lade ligge i Bruxelles, til energiministrene endnu engang indfinder sig i byen igen på mandag.

Skitsen til den nye nødbremse, der skal udløses, hvis priserne går amok, som de gjorde i sommer, er groft sagt på plads. Det, der ikke er løst, er prisen, hvorved en sådan bremse skal udløses. Og så en masse med småt, som selv tekniske eksperter får grå hår i hovedet over at forsøge at få til at gå op.

”Lederne vil gøre status. Men jeg er ikke sikker på, at de er de mest velplacerede til at tage sig af detaljerne,” som en erfaren EU-diplomat udtrykte det onsdag.

Raseri over Schengen og Qatargate

Samtidig er der en forventning om, at den bulgarske premierminister og den rumænske præsident vil have brug for at tale et alvorsord til EU-kollegerne, efter deres ansøgning om medlemskab i klubbens interne Schengen-grænsesamarbejde endnu engang er blevet skudt ned. En beslutning i sidste uge om at lade Kroatien komme med i klubben, men efterlade de to andre udenfor, har gjort dem mildest talt rasende.

Derfor vil de nok have et par ting at sige til primært den østrigske kansler og den hollandske premierminister, efter deres lande modsatte sig beslutningen, på trods af at EU-Kommissionen på 11. år har gjort klart, at de to lande er parat til at varetage ansvaret for EU’s ydre grænser.

Derudover venter en svær diskussion om forholdet til USA, som mildest talt er en smule kompliceret lige for tiden på grund af præsident Joe Bidens flere tusind milliarder store grønne skattepakke, som går under navnet Inflation Reduction Act. Det store spørgsmål er, om EU skal kaste sig ind i et støttekapløb med amerikanerne, og hvad det betyder for den europæiske industripolitik.

Endelig vil EU-Parlamentets formands tilstedeværelse i mødets første halve time få en opmærksomhed, som de 27 EU-ledere normalt ikke tildeler den obligatoriske meningsudveksling med lederen af de europæiske folkevalgte, Roberta Metsola.

Det skyldes den enorme korruptionsskandale med tråde til Qatar, som har rystet Parlamentet i sin grundvold den seneste uge. Én af Parlamentets næstformænd og flere personer med bånd til den europæiske socialdemokratiske partigruppe er blevet fængslet efter fund af over 11 millioner kroner i rede penge og anklager om korruption, hvidvaskning og deltagelse i en kriminel organisation.

Hendes forklaring går Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen (S), dog glip af. Hun ankommer først til mødet hen ad eftermiddagen, da hun først skal præsentere sin nye regering.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk