15. låge i Altingets fotojulekalender: Lynetteholm møder modstand

I starten af året blev det første spadestik til det store kunstige ø-projekt Lynetteholm taget. Øen er planlagt til at være færdig i 2070, og den skal kunne huse 35.000 beboere. Projektet er stødt ind i en del modstand fra blandt andet en bekymret lokalbefolkning, natur- og klimaforeninger, fiskere og svenskerne.

Overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, daværende transportminister Benny Engelbrecht og By og Havns administrerende direktør, Anne Skovbro, er gået over en sti hen til et lille markeret område med frisk jord på denne kolde januardag med blankpolerede spader for at grave det første spadestik til den kunstige ø Lynetteholmen.

Vi er på det nordlige Amager - Refshaleøen - i København lige ud til Øresund, hvor blæsten har frit spil.

Udover de tre og pressen er der også en del aktivister, som er troppet op denne mandag for at vise deres modstand. Meget symbolsk har en aktivist sat sig præcis der, hvor spadestikkene skal tages. Borgmester, minister og direktør ser lidt på hinanden, hvorpå en politimand kommer til dem undsætning, og demonstranten bliver båret væk.

To dage forinden blev en stor demonstration ved Inderhavnsbroen i København afholdt, hvor de fremmødte demonstranter og både fyldte havnen med banner, kampråb og trut i horn.

{{toplink}}

Forrige artikel Mette Frederiksen præsenterer ny regering torsdag klokken ti Mette Frederiksen præsenterer ny regering torsdag klokken ti Næste artikel Polakker truer julefreden ved EU-topmøde Polakker truer julefreden ved EU-topmøde