Podcast: Er drømmen om gratis grøn omstilling utopi efter elbilskommissionen?

AJOUR: En million elbiler på vejene i 2030 uden at det koster statskassen en krone. Det var et af de relativt store spørgsmål, der ikke kunne gå op for Elbilkommissionen. Altingets klimapolitiske redaktør analyserer på konklusionerne.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Den længe ventede elbilskommission kom mandag med sine anbefalinger til, hvordan der kommer flere grønne biler på vejene.

Opgaven lød på at få en million lavemissionsbiler på vejene - og at gøre det uden at koste statskassen en krone. Men den opgave viste sig at være umulig. I stedet viste beregningerne, at en million elbiler vil koste statskassen cirka 5,7 milliarder kroner.

Derfor anbefalede kommissionen en model, der vil give 750.000 elbiler på vejene i 2030, men det er nu op til politikerne at blive enige om en endelig model for elbilerne.

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, om reaktionerne efter kommissionen, muligheden for at leve op til kravet om 70 procent reduktion af CO2 - og regeringens ønsker.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Forrige artikel Riisager i podcast: Løsningen på de ulykkelige unges udfordringer skal findes i blå blok Riisager i podcast: Løsningen på de ulykkelige unges udfordringer skal findes i blå blok Næste artikel Podcast: Derfor er miljøministeren kommet i modvind Podcast: Derfor er miljøministeren kommet i modvind