Pia Kjærsgaards tale ved åbningsdebatten

Pia Kjærsgaards tale ved åbningsdebatten torsdag den 8. oktober 2009:

Jeg vil gerne indlede med at sige statsminister Lars Løkke Rasmussen tak for den åbningstale, han holdt i tirsdags. Det var bestemt en af de bedre - jeg har hørt en dansk statsminister holde i de år, jeg har været her på Christiansborg. Det glæder mig, at regeringen har genfundet interessen for det nære - for de borgernære områder, for Danmark - i stedet for at halse efter det internationale, det globale.

Jeg er overbevist om, at det interesserer den danske befolkning meget mere, om der nu er den pleje og omsorg på vores ældrecentre, som der skal være, om vores børn - og børnebørn - lærer noget i folkeskolen, og om man nu er i risikozonen for at miste sit job på grund af den økonomiske krise.

For en dansk statsminister må det aldrig gælde om at redde verden - det gælder om at redde Danmark!

I Danmark er der en masse mennesker, der vil og kan klare sig selv uden bistand fra det offentlige. Det skal vi lade dem gøre, men der er også mange mennesker, der har brug for en hjælpende hånd for at få dagligdagen til at hænge sammen - det gælder de psykisk syge, børn, der er udsat for omsorgssvigt, alkoholikeren, stofmisbrugeren, den enlige mor og vore ældre.

Det er indlysende, at vi ikke skal fortabe os i overflødigt bureaukrati, kontrol og minuttyranni - heller ikke når det gælder vores ældre medborgere. På den anden side må vi heller ikke falde i den anden grøft - og i et forsøg på at afbureaukratisere og gøre alting så enkelt som muligt - ofre nogle af vores dårligst stillede ældre. Det er ikke fornuftigt at afskaffe de to årlige lovpligtige tilsyn på plejehjemmene. Plejehjemmene kan ikke klare sig selv - der skal naturligvis være kontrol med, at beboerne på plejehjemmene behandles ordentligt. Ligesom der skal være kontrol med institutionerne for psykisk handicappede.

At alt ikke altid er som det bør være, har der desværre været for mange eksempler på. Fælledgården, Strandvænget - det er bare et par eksempler på - at mere - og ikke mindre - tilsyn ville have været på sin plads.

Jeg skal også være ærlig og sige, at Dansk Folkeparti, da indimellem også har lavet særlige puljer til bedre ældrepleje og til bedre arbejdsforhold for social- og sundhedsassistenter f.eks., hvor jeg er sikker på, at kommunerne meget hellere ville have haft del i pengene uden at skulle stilles til regnskab for, at pengene nu også blev brugt til det, de var tiltænkt. Erfaringen er bare, at hvis der ikke stilles krav om dokumentation, så bliver pengene brugt på alt muligt andet end vore ældre medborgere - og det vil vi ikke være med til i Dansk Folkeparti. Vi vil have valuta for pengene.

Et behjertet forsøg på at afbureaukratisere må ikke ende med at blive en hjerteløs forringelse af forholdene for vore ældre og vore udsatte grupper.

Jeg ved, at mange mennesker i de her måneder går og frygter for, at de mister deres arbejde på grund af den globale økonomiske krise. Der er næppe noget, der kan trække så store veksler på et parforhold eller ens liv i det hele taget, som angsten for at miste sit job. Familiens økonomi, huset, børnenes fritidsinteresser - hvad skal der ske med det hele, hvis jeg mister mit job, sådan spørger mange sig selv. Det er en bekymring, vi skal tage alvorligt, selvom - heldigvis - det lysner forude - arbejdsløsheden stiger men ikke så meget, som den har gjort.

I 2010 investerer vi 11 mia. kr. mere i forhold til niveauet for 2004-2008. Kommunerne har fået mulighed for at øge anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. i år og 5 mia. kr. næste år til bedre ældrepleje, skoler og daginstitutioner. Dansk Folkeparti har peget på, at vi i tilslutning hertil kan øge de offentlige investeringer ved en hurtigere ombygning af sygehusene end først tiltænkt, og en fremskyndelse af planlagte renoveringer af eksisterende vejnet. Det er store investeringer, som vil skabe beskæftigelse.

For så vidt angår vore unge, der står i en situation, hvor det kan være meget vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet, foreslår vi, at der skabes mulighed for, at man kan blive på sin uddannelse lidt længere, og dermed dygtiggør sig yderligere inden for sit fag, i stedet for at gå ud i ledighed og blive aktiveret af kommunen.

Jeg glæder mig over, at statsministeren i sin tale i tirsdags endelig gav Dansk Folkeparti håndslag på, at den kriminelle lavalder sænkes til 14 år. Det havde jeg også forventet al den stund statsministeren jo selv i sin tiltrædelsestale sagde, at vi skulle se fordomsfrit på den kriminelle lavalder. Jeg - og Dansk Folkeparti - havde gerne set, at vi havde sænket lavalderen yderligere til 12 år - men 14 år er et skridt på vejen, og det kvitterer jeg for.

Men det rejser ikke desto mindre spørgsmålet. Hvad stiller vi op med kriminelle 12-13 årige - de kan jo per definition ifølge dansk lov ikke begå kriminalitet? Vi skal finde en løsning, der betyder, at disse unge standses i deres kriminelle forehavender. I Taastrupgård vest for Købehavn render 12-13-14 årige rundt iført skudsikker vest og agerer vagtkorps for deres højkriminelle storebrødre i indvandrerbanderne. I Tingbjerg-bydelen i Brønshøj sælger kirken nu præstegården, fordi sognepræsten ikke kan holde ud at bo der, fordi han med jævne mellemrum er udsat for hærværk og indbrud. I Askerød-komplekset i Hundige ved Greve brændes biler jævnligt af, og der affyres jævnligt skud. Og jeg kunne blive ved - og ved - og ved.

Årsagen er manglende konsekvens. Årsagen er at vi har talt, og talt og talt med de unge mennesker uden, at det har haft konsekvenser. I Avedøre Stationsby forsøgte man sidste vinter, da der var uro omkring stationen, at iværksætte en "kriminalpræventiv indsats" og sende klubmedarbejdere på gaden derude - de blev smidt ud! De kriminelle unge gad ikke høre på dem. 

Nultolerance og konsekvens har vi ikke prøvet i Danmark. Jo i en kort periode i Ishøj satte Københavns Vestegns Politi faktisk målrettet ind og slog ned på alt - ulovlig knallertkørsel, aggressiv adfærd osv. Resultatet var fornemt. Uroen forsvandt i en periode, men da politiets ekstraordinære indsats ophørte, blussede den op igen. Nultolerance virker. Så kort kan det siges.

Til slut vil jeg ikke undlade at runde EU. Dansk Folkeparti fik et blændende resultat ved Europaparlamentsvalget, hvis nogen skulle have været i tvivl, så viste valget at befolkningens skepsis over for EU´s superstatsprojekt er i behold.

I fredags lykkedes det EU at vride armen rundt på det irske folk og gennemtvinge et ja til Lissabon-traktaten. Straks begyndte ja-partierne herunder SF at tale om afstemning om de danske forbehold.

Statsministeren skar igennem i tirsdags: Der kommer ingen afstemning om euroen. Danmark opfylder ikke EU´s konvergenskriterier, og derfor er en afstemning ikke aktuel blev der sagt.

Årsagen er, at vi i Danmark faktisk gør noget ved den økonomiske krise. På finansloven for 2010 opererer vi med et underskud på 86,3 mia. kr. Det er muligt fordi vi har fjernet nettogælden. I 2001 var gælden 293 mia. kr. - ved udgangen af 2010 vil vores gæld være på 14 mia. kr.

Skal vi ikke være enige om, at underskuddet, det etablerer vi med åbne øjne, fuldt bevidst. Havde der været en socialistisk regering, havde man også opereret med et underskud.

Årsagen til at vi overhovedet kan gøre så meget for at komme krisen til livs - at vi kan lave et underskud af den størrelse er - at vi ikke er med i euroen. Var vi med i euroen, så havde vi fået bøder af EU - og vi havde ikke haft mulighed for at forøge de offentlige investeringer og dermed imødegå arbejdsløsheden slet så meget, som vi kan uden for euroen.

Endnu et godt argument for, at Danmark naturligvis aldrig skal udskifte kronen med euroen. Vores handlefrihed bliver taget fra os. Vores selvstændighed bliver trådt under fode.

Som jeg indledte med at sige. Det glæder mig, at regeringen har genfundet interessen for det nære, og jeg ser frem til at samarbejde med regeringen om at forbedre forholdene for vore udsatte grupper og stramme op i forhold til håndteringen af unge kriminelle. Og det glæder mig at regeringen har droppet alle planer om en afstemning om forbeholdene. Og lad mig tilføje - omsider!