Pernille Weiss skal stå i spidsen for ny fedmegruppe i EU

EU lancerer tirsdag en ny interessegruppe med fokus på fedme som en kronisk sygdom. Den danske europaparlamentariker Pernille Weiss (K) er formand for gruppen.

Pernille Weiss (K) er udpeget til formand for en ny interessegruppe i Europa-Parlamentet med fokus på fedme.

Det fremgår af et faktaark, som EU har udarbejdet til pressen.

Interessegruppen skal blandt andet arbejde for at få fedme anerkendt som en kronisk sygdom i medlemslandene.

Fedme er allerede blevet anerkendt som en kronisk sygdom af EU-Kommissionen. Ifølge den nye interessegruppe kan det føre til en mere effektiv behandling, hvis samfundet anerkender fedme som en kronisk sygdom i stedet for en livsstilssygdom.

Pernille Weiss er blandt andet medlem af Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i Europa-Parlamentet. Hun er uddannet sygeplejerske og har en kandidat i sundhedsvidenskab.

Interessegruppen lanceres til et arrangement tirsdag 20. april, hvor Pernille Weiss som formand er en af oplægsholderne.

Forrige artikel Stine Bosse bliver formand for Festival of Europe Næste artikel Fhv. forsvarschef afløser Munch som JP/Pol-formand Fhv. forsvarschef afløser Munch som JP/Pol-formand