Per Stig Møller: Verden efter corona bliver enten værre eller meget værre
DEBAT: Det er svært at forudsige verden efter coronakrisen. Men vi kan under alle omstændigheder se frem til langvarige spændinger og konflikter, skriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.
Af Per Stig Møller (K)
Tidligere MF, partiformand, udenrigsminister og kulturminister
Om verden efter coronapandemien har den altid pessimistiske franske forfatter Michel Houellebecq sagt, at den bliver den samme, bare værre.
Og det er sikkert rigtigt, hvis vi undgår en stor anden bølge. Kommer den, bliver verden endnu værre med en verdensorden, der er slået ud af skaglerne.
Undgår verden den anden bølge, bliver den kun kortvarigt værre, hvorefter den globale økonomi rejser sig, og de hidtidige konflikter kører videre. Kina vil fortsat sprede sin indflydelse ud over stadigt større afstande. USA vil fortsat forsøge at inddæmme det og risikerer derved at falde i Thukydids fælde. Det vil tvinge Nato-medlemmerne og EU med ind i konflikten på amerikansk side, Rusland og Iran på kinesisk, mens Mellemøsten vil dele sig mellem begge sider.
Langvarige spændinger
Genvælges præsident Trump, går det den vej. Genvælges han ikke, vil rivaliseringen mellem USA og Kina fortsætte, men uden at de falder i fælden.
USA vil styrke sine alliancer og sammen med EU opretholde de internationale aftaler og organisationer, som netop skal forhindre konflikter i at ende i krig.
I den postcoranale, globale, regelbaserede verdensorden vil Kina få mere indflydelse, men det er i vores interesse at indlejre og forpligte Kina i den for derigennem at påvirke det så meget som muligt.
Verden kan under alle omstændigheder se frem til langvarige spændinger og konflikter. For til de nævnte konfliktpotentialer føjer sig to nye, som kan gøre ondt værre.
Det ene er verdens forandrede befolkningssammensætning, hvor op mod hver anden borger på kloden før år 2100 er afrikaner, og hvor under hver tyvende er europæer. Kommer der ikke en massiv økonomisk og civil fremgang i Afrika, vokser arbejdsløsheden og fattigdommen, og millioner vil vandre mod nord.
Det andet er klimaforandringerne, hvis øgede vandstand vil ødelægge millionstore kystbyer i Asien, og hvis øgede skybrud og tørke vil fjerne Afrikas muldjord og sende millioner landbrugere til byerne. De kan kun optage dem, hvis Afrikas økonomi har taget et næsten utroligt tigerspring. Ellers vandres der.
Et stærkere fællesskab i EU
Dertil kommer udsigten til, at Rusland lurer på en opløsning af Nato og EU for at genoptage sin traditionelle bevægelse mod Sortehavet og Østersøen. Hvordan sikrer vi et fornuftigt forhold til et fragilt Rusland? Hertil føjer sig interessemodsætningerne i Arktis mellem USA, Rusland – og os.
Uanset om Thukydids fælde klapper eller ej, tilsiger fremtidsudsigterne, at Danmark og EU gennemtænker de forskellige scenarier og konfliktløsningsmuligheder og erkender, at kun med et stærkere fællesskab i EU kan vi finde den bedste vej frem.
Det er komplicerede problemstillinger, der godt kan fortjene en udenrigskommission. For hvad skal vi bruge vores udenrigstjeneste og ministerium til?
Muhammedkrisen og Globaliseringsrådet førte i hvert fald til, at VK-regeringen styrkede udenrigstjenesten. Verdens uforudsigelige tilstand tilsiger, at vi gennemtænker alle aspekter.
Vi kan ikke vente
Ulempen ved en udenrigskommission er, at den tager meget lang tid, og imens gror græsset. Fordelen ved Taksøe-Jensen-modellen er, at den går hurtigt, og den kan jo kalde på de samme eksperter, som ellers ville sidde i kommissionen. Udenrigsministeriet kunne genoplive den strategiske enhed.
Arbejdet ville være forankret i Udenrigsministeriet, der i forvejen sidder inde med en række specialister, generalister og kompetencer, som vil gøre det muligt inden for rimelig tid at levere den nødvendige indsigt og de mulige optioner til beslutningstagerne.
For vi kan ikke vente ti år på en ny, samlet vurdering af Danmark i en ny verden. Se blot, hvor hurtigt tiden er løbet fra store dele af Taksøe–Jensens i øvrigt grundige og oplysende rapport.
Unge forskere til politikere: Drop BNP som målestok for forskningsmidler
Forælder: Fem ting børneområdet kan tage med fra coronakrisen
