Dansk pensionsselskab kalder sig "frontløber på ansvarlige investeringer". Men det har skudt over 200 millioner i Qatar

Pensionsselskabet for gymnasielærere, psykologer og magistre, Akademikerpension, ejer qatarske statsobligationer for 219 millioner kroner.

Det fremgår af en oversigt over pensionsselskabets investeringer, netop som verdensmesterskabet i herrefodbold begynder i det stærkt omdiskuterede værtsland.

Investeringen vækker opsigt, først og fremmest fordi menneskerettigheder og arbejdsvilkår ifølge eksperter og organisationer er under pres i Qatar.

Men også fordi Akademikerpension er blandt de mest aktivistiske institutionelle investorer herhjemme med en alenlang liste over både lande og virksomheder, som pensionskassen afholder sig fra at skyde penge i. For eksempel har Akademikerpension ekskluderet flyselskabet Wizz Air med manglende arbejdstagerrettigheder som begrundelse. Selskabet kalder sig selv ”frontløber på ansvarlige investeringer”.

{{toplink}}

Steen Vallentin er lektor på CBS, hvor han leder forskningscentret CBS Sustainability. Han undrer sig.

”Alt tyder på, at arbejdstagerrettigheder bliver trådt under fode i Qatar, og at brud på både arbejdstager- og menneskerettigheder ligger til grund for den kommende VM-slutrunde,” siger han.

”Akademikerpension har været meget aktivistiske og åbne omkring deres investeringer og har blandt andet ekskluderet 44 lande fra deres investeringsunivers. Man kan ikke tænke andet end, at Qatar lige så vel kunne være på listen,” siger han og efterlyser en forklaring på, at Akademikerpension for eksempel har ekskluderet Saudi-Arabien, men ikke Qatar.

Et hak i tuden

Også Joachim Kattrup, analytiker hos ngo’en Mellemfolkeligt Samvirke, er skeptisk.

”Qatar er et land, hvor homoseksualitet er forbudt. Det burde være nok til, at landet blev ekskluderet. Det er også et land, hvor der er store problemer med arbejdstagerrettigheder,” siger han.

”Når man er etisk frontløber, så får man også et hak i tuden, når man ikke lever op til den højeste standard. Men de anerkender trods alt, at de står i et dilemma,” siger Joachim Kattrup.

Han peger på, at pensionsselskaber som Akademikerpension er forpligtet til at balancere ansvarlige investeringer overfor hensynet til et fornuftigt afkast for pensionsopsparerne. Det har Finanstilsynet slået fast.

{{toplink}}

Hos Akademikerpension anerkender administrerende direktør Jens Munch Holst, at der kan være gode grunde til ikke at investere i Qatar.

”Det er ikke sådan, at jeg sidder og siger, at Qatar er en smuk stat, hvor alt fungerer. Det gør det jo ikke, og det har vi vidst længe. Der har ikke været menneskerettigheder gældende i Qatar i meget lang tid,” siger han til Altinget.

Når pensionskassen alligevel har placeret et trecifret millionbeløb i den omdiskuterede stat, skyldes det ifølge topchefen først og fremmest nogle mere investeringstekniske overvejelser.

Pensionskassen har en forpligtelse til at sikre medlemmerne et godt afkast, og det betyder, at investeringerne skal spredes ud på et stort antal forskellige værdipapirer – og også forskellige typer af værdipapirer. Heriblandt investerer Akademikerpension i statsobligationer fra udviklingslande, såkaldt emerging market debt.

44 lande på sort liste

Landene, der udsteder statsobligationer, bliver af Akademikerpension blandt andet vurderet ud fra, hvor godt de lever op til menneskerettighederne, og lande som Rusland, Saudi-Arabien og Kina er sat på den sorte liste.

”I dag har vi ekskluderet 44 lande ud af vores investeringsunivers. Det er godt 20 procent af det samlede marked (for emerging market debt. red.). Hvis vi kommer længere op, skal vi til at overveje, om vi overhovedet kan være i den her aktivklasse. Det vil jo betyde, at vores investeringer vil få en anden risikoprofil, og det betyder så også, at vores medlemmer alt andet lige vil få et ringere afkast. Vi er også sat i verden for at give vores medlemmer et godt afkast,” siger Jens Munch Holst.

Hvordan kommer I frem til, at for eksempel Saudi-Arabien skal ekskluderes, men at Qatar ikke skal?

”Vi får nogle eksterne folk til at komme med en analyse til os. Der bliver alle lande rated i fem kategorier, og så tager vi i første omgang de værste fra. Så vi har en meget konsekvent screeningproces. Her er Saudi-Arabien rated værre end Qatar.”

Når man ser på den journalistik, der bliver lavet om Qatar lige nu, er det ret tydeligt, at der er nogle udfordringer med både menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Samtidigt markedsfører I jer selv som frontløber på ansvarlige investeringer. Hvordan hænger det sammen?

”Vi prøver at køre den ansvarlighed, der hedder, at vi skal kigge på menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, når vi investerer i stater. Vi rater dem, og vi gør det struktureret på den rigtige måde. Og vi kan tage så og så meget ud af det her investeringsunivers, for ellers skal vi ikke være der, og hvis vi ikke skal være der, så betyder det noget for afkastet. Det kan vi ikke bare gøre. Vi er også lovgivningsmæssigt låst på at skulle give det bedst mulige afkast til vores medlemmer.”

Jeg forstår udmærket, at der er nogle grænser, fordi I skal sikre et godt afkast. Men I har trods alt været i stand til at ekskludere 44 lande og 579 selskaber. Så hvorfor stopper det lige her?

”Det er der, vi har sat grænsen. Når vi kigger på det, er det et spørgsmål om, at hvis vi kommer længere ned, så udvander vi vores investeringsunivers (hvad angår emerging market debt, red.).”

Når jeg kigger på jeres eksklusionsliste, har I for eksempel også ekskluderet flyselskabet Wizz Air med begrundelsen manglende arbejdstagerrettigheder. Det, der fylder meget i debatten om Qatar, er netop manglende arbejdstagerrettigheder og hele det forløb, der har ført frem til, at man nu har nogle stadions, man kan spille fodbold på. Hvordan kan man gøre det ene uden at gøre det andet?

”Det kan man sagtens, for Wizz Air fylder ikke nær så meget i den aktivklasse, som er børsnoterede aktier, som Qatar gør i sin aktivklasse. Så det kan man sagtens. Det er også et spørgsmål om den risikoprofil, man har. Vedrørende Qatar er der tale om nogle obligationer, hvor det andet er aktier. Vi kan sagtens finde et alternativ til Wizz Air et andet sted, så det er ikke noget problem for os. Der er forskel på at ekskludere et enkelt selskab blandt 11.000 børsnoterede selskaber og så at ekskludere en hel stat.”

I har også et fagligt bagland bestående af nogle fagforbund, som i det daglige forsøger at fremme gode arbejdsvilkår. Giver det jer i Akademikerpension en særlig forpligtelse til at investere ansvarligt, når det kommer til arbejdstagerrettigheder?

”Ja, selvfølgelig giver det os en forpligtelse til også at kigge på arbejdstagerrettigheder, men det gør vi også som en del af vores strukturerede proces. Både mod selskaber og mod lande.”

I har også nogle medlemmer, som stiller store krav om ansvarlige investeringer. Er du sikker på, at de vil bakke op om, at I har en så relativt stor position i Qatar?

”Jeg ved ikke, om de vil bakke op om, at vi har en stor position i Qatar, men jeg tror, de vil bakke op om, at vi gør alt for at være den mest ansvarlige pensionskasse i Danmark. Og vi viser, hvad vi gør. Vi er ekstremt åbne. Det ved du også fra vores hjemmeside. Vi er meget transparente om, hvad vi gør, og hvad vi ikke gør.”

Når du ser al den opmærksomhed, der er omkring Qatar i denne tid - og de vilkår, der er i landet - giver det så anledning at genoverveje, om det er det rigtige land at være i?

”Det er klart, at det er et dilemma. Når man læser ned over artiklerne, er det ikke sådan, at man sidder og jubler, når man er investor i det land. Men det er et kæmpe dilemma, som vi sidder med hele tiden. Hvis jeg skulle ekskludere dem (Qatar, red.), skulle jeg så tage Saudi-Arabien eller Kina eller Rusland ind? Vi kan ikke ekskludere det hele. Så har vi dilemmaet om, hvem der skal være på pladsen. Den eneste måde at tilgå det på er en objektiv vurdering af samtlige lande i verden. Det er det, vi prøver at drive det efter.”

red@altinget.dk