Obama løftede hånden - og nationen

ED: Reportage fra den politiske mediebegivenhed over dem alle: indsættelsen af USA's første sorte præsident på Capitol Hill.

USA: 230 lande så angiveligt med, da demokraten Barack Obama blev svoret ind og afholdte sin første tale til nationen som USA's 44. præsident. En tale, der ikke pakkede tingene ind, men i hårde vendinger lod alle vide, at nationen er i dyb krise: 

"Vores nation er i krig mod et vidtspændende netværk af vold og had. Vores økonomi er stærkt svækket, en konsekvens af grådighed og uansvarlighed for nogens vedkommende, men også vores kollektive svigt i forhold til at træffe de svære beslutninger og forberede nationen på en ny tidsalder. Hjem er gået tabt, job er faldet, virksomheder lukket ned. Vores sundhedsvæsen er for bekosteligt, vores skoler svigter for mange. I dag siger jeg til jer, at de udfordringer, vi står over for, er ægte. De er alvorlige og de er mange. Det bliver ikke nemt at løse dem, og det bliver ikke gjort på kort tid. Men vid dette Amerika, de vil blive mødt," sagde den tiltrædende præsident fra podiet til det enorme menneskehav, der mødte ham foran Capitol Hill i Washington D.C.

Talen blev afholdt umiddelbart efter, Barack Obama var taget i ed med den ene hånd løftet og den anden hånd på den selvsamme bibel, som Abraham Lincoln benyttede, da han i 1861 tiltrådte som præsident.

Den lille ed på 35 ord blev forestået af højesteretspræsident John Roberts, der tilsyneladende ikke havde læst på lektien. Dommeren byttede rundt på ordene, hvilket et øjeblik rev Barack Obama ud af fatningen, inden han med et skævt smil fuldførte eden.

En tale til og om verden
Som ikke-amerikaner var det særligt interessant, at en stor del af talen var viet til venner og fjender ud over USA's grænser. Her bemærkede den tiltrædende præsident, at USA fortsat vil agere leder og slå hårdt ned på fjender, men han indikerede også, at landet nu skal møde verden med en ny indstilling:

"Til alle befolkninger og regeringer, der ser på i dag, fra de fornemste hovedstæder til den lille landsby, hvor min far blev født: Vid, at Amerika er en ven af hver nation og hver mand, kvinde og barn, som søger en fremtid med fred og værdighed, og at vi er parate til at lede endnu engang (...) Hvad der kræves af os nu, er en ny era af ansvarlighed. En erkendelse, fra alle amerikaneres side, af at vi har forpligtelser overfor os selv, vores nation og verden... "

Særligt den muslimske del af verden fik præsidentens opmærksomhed og en udstrakt hånd:

"Til den muslimske verden, vi søger en ny vej frem baseret på gensidig interesse og gensidig respekt. Til de ledere rundt om i verden, der søger at så konflikt eller beskylde Vesten for deres samfunds dårligdomme: Vid, at jeres folk vil dømme jer på, hvad I opbygger, ikke hvad I ødelægger."

Den første sorte præsident
Ceremonien tirsdag markerede den historiske indsættelsen af den første afro-amerikanske præsident i USA. En historisk begivenhed, der ifølge Barack Obama selv er et symbol på den udvikling, landet har gennemgået, siden præsident Obamas afrikanske far kom til landet:

"Det er derfor en mand, hvis far mindre end 60 år siden muligvis ikke blev betjent på den lokale restaurant, nu kan stå foran jer og tage den helligste ed."

Før familien Obama tirsdag eftermiddag flyttede ind i det Hvide Hus, er tjenestefolk de eneste afro-amerikanske beboere, der tidligere har huseret der.

Store udfordringer og tunge løfter
Og der er nok at tage fat på, når solen står op over Washington og præsidentens første arbejdsdag. I løbet af sin valgkamp og sin transitionsperiode som nyvalgt præsident har Barack Obama fremsat omfattende og kursændrende løfter. 

I et forsøg på at kickstarte den kriseramte økonomi har præsident Barack Obama foreslået en hjælpepakke på 775 mia. dollar fordelt over to år. Planen inkluderer massiv investering i den amerikanske infrastruktur, særligt motorveje og offentlig transport, stor udvidelse af den offentlige sygeforsikring og en højere arbejdsløshedsunderstøttelse. Målet er at skabe 300 mio. jobs. Det kommer på et tidspunkt, hvor USA har mistet over 2,5 mio jobs i løbet af det forgangne år.

Obamas økonomiske plan tildeler omkring 40 pct. af  budgettet til skattelettelser. Heraf går størstedelen til Barack Obamas kerneløfte under valgkampen om 500 USD i skattelettelse til 95 pct. af alle arbejdere i USA. I alt vil denne skattelettelse omfatte 150 mio. arbejdere. Obamas skattelettelser løber op i den samlede værdi af 150 mia. USD.

Dertil har den tiltrædende præsident fremsat løfter om at afslutte krigen i Irak, lukke den omstridte amerikanske fangebase i Guantanamo, og i løbet af 10 år gøre USA uafhængig af olie fra Mellemøsten.

I tirsdagens indsættelsestale opsummerede præsident Obama disse løfter med ordene:

"Alt dette kan vi gøre. Og alt dette vil vi gøre."

Befolkningen er med Obama
Det er med en sjælden set opbakning, at den nye præsident indtager det Hvide Hus. I en undersøgelse foretaget af New York Times tilkendegiver hele 79 pct., at de er optimistiske omkring de næste fire år med Barack Obama ved roret. Det er den højste positive tilslutning, en præsident har nydt siden 1977, hvor denne form for målinger først blev foretaget. Tidligere har Bill Clinton i 1993 og Jimmy Carter i 1977 nydt 70 pct.

Den afgående præsident George W. Bushs opbakning er nede på 22 pct. Den historisk laveste tilslutning, nogen amerikansk præsident har oplevet. Det blev tydeligt, da den store mængde foran Capitol Hill forblev forholdsvis tavs, da præsident Bush blev præsenteret ved ceremonien.

Præsident Obama har bestemt gjort alt for at fremstå som en samlende national faderfigur, der rækker ud til alle parter. I sin transitionsperiode fra nyvalgt til tiltrædende præsident har han samarbejdet med demokrater og republikanere i Repræsentanternes Hus og Senatet, og afholdt møde med de tidligere præsidenter George Bush senior, George W. Bush, Bill Clinton og Jimmy Carter. Natten før den store indsættelse brugte Barack Obama sågar på at hylde sin modkandidat fra valgkampen, republikaneren John McCain, med et middagsselskab i Washington.

De næste fire år skal vise, hvordan og om disse gode intentioner og store løfter bliver transformet til reelle politiske bedrifter. 

Forrige artikel DN: Flyt svinefarmene til industrikvartererne DN: Flyt svinefarmene til industrikvartererne Næste artikel Jobcentres nye rolle under lup med høring Jobcentres nye rolle under lup med høring