Nye tal: Danskere er en truet art i EU-hovedkvarteret
Danskerne skraber bunden i ny opgørelse over, hvilke nationaliteter der er ansat i EU-Kommissionen. Det skal der gøres noget ved, mener regeringen.
BRUXELLES: Danmark ligger næsten helt i bunden, når det kommer til repræsentation i det europæiske maskinrums hjertekammer, Europa-Kommissionen.
Det viser nye tal, som Finansministeriet har sendt til Folketinget.
Her står det klart, at kun Luxembourg ligger lavere, når man ser på det forholdsmæssige antal af fastansatte sagsbehandlere under ledelsesniveau.
”Det er et velkendt problem. Det har det været i mange år,” forklarede finansminister Nicolai Wammen (S), da han tidligere på måneden diskuterede antallet af danskere i EU-institutionerne med Folketinget Europaudvalg.
I oversigten er der både dårlige og gode nyheder set med danske briller.
Tallene viser, at folk med dansk pas er godt repræsenteret på lederplan i alle de fire EU-institutioner, der er inkluderet i undersøgelsen (Kommissionen, Ministerrådet, EU's Fælles Udenrigstjeneste og Europa-Parlamentet).
Det samme gør sig gældende lavere nede i den akademiske fødekæde i både EU’s Ministerråd og Den Fælles Udenrigstjeneste, hvor der er flere danske sagsbehandlere i systemet, end Danmarks befolkningsstørrelse tilsiger. Men derefter stopper festen.
Næstlaveste niveau
I Europa-Parlamentet ligger antallet af fastansatte danske sagsbehandlere under chefniveau på omkring 80 procent af, hvad det burde gøre, hvis sammensætningen af nationaliteter skulle afspejle Unionens befolkning, sådan som den danske regering tilstræber. I EU’s største institution, Kommissionen, som både står for at udtænke nye EU-regler og håndhæve dem, er det tal helt nede omkring 60 procent.
Det lave antal danskere skyldes både manglende interesse og manglende evner for de særlige optagelsesprøver, som kommende EU-embedsmænd skal igennem. Prøven, der blandt andet tester kandidaterne i matematisk og sproglig analyse, er en notorisk stopklods, som få danskere vil eller kan forcere.
”En af udfordringerne er, at der er for få danskere, der går op til de her prøver, og alt for få danskere, der består de her prøver,” lød det fra Nicolai Wammen i Europaudvalget.
Danmark er dog langtfra alene om at være underrepræsenteret i Kommissionen på de lavere niveauer. Derimod er ikke mindst institutionens værtsland, Belgien, voldsomt overrepræsenteret, sammen med et par andre lande som Spanien, Grækenland og Bulgarien. Det er lande, hvor en EU-karriere i langt højere grad er på radaren hos de studerende.
Pres for særlig danskerprøve
Embedsmænd i EU-institutionerne repræsenterer ikke nationale interesser, men bliver alligevel set som en vigtig kilde til at skabe forståelse i Bruxelles for nationale synspunkter og særlige følsomheder.
Wammen gør klart, at det har været en prioritet både for den tidligere S-regering og for den nuværende SVM-regering at få flere danskere til at søge mod EU.
Regeringen er lige nu i forhandlinger med Europa-Kommissionen om en national handlingsplan for, hvordan man kan øge antallet af danskere i institutionen. I en mail til Altinget forklarer Finansministeriet, at det blandt andet handler om at få gjort flere danskere opmærksomme på Kommissionen som karrierevej, et fokus på at forsimple adgangsprøven og en styrkelse af andre adgangsmuligheder til EU-bureaukratiet, herunder særlige såkaldte juniorprogrammer for yngre embedsmænd.
Over for Europaudvalget forklarer Wammen også, at regeringen arbejder på at overbevise EU-Kommissionen om at lave en særlig udgave af EU-prøven, den såkaldte concours, kun for danskere for at få gjort op med ubalancen.
”En af de muligheder, som vi drøfter med Kommissionen, er at lave en såkaldt særconcours for eksempelvis Danmark, fordi vi har et mismatch, der er så markant,” siger Wammen, der dog også erkender, at det er lettere sagt end gjort at få sat en sådan engangsforestilling op.
”Det er der mange forskellige holdninger til i EU, for at sige det, som det er,” siger han og understreger, at det bestemt ikke er alle de øvrige lande, der synes, at der er grund til at give nogle lande en særlig forlomme i ansættelsessystemet, bare fordi det lands borgere ikke består de prøver, som er ens for alle på tværs af Europa.
Pilen peger på de unge
Formand for Europaudvalget, Niels Flemming Hansen (K), skriver i en mail til Altinget, at han mener, at de i Europaudvalget må arbejde for at støtte, at der bliver skabt mere ”gejst og glæde” omkring arbejdet i EU for at motivere ikke mindst danske unge til at søge mod Bruxelles.
”En af grundene til, at vi ikke har flere folk dernede, tager jeg som et udtryk for, at interessen for EU blandt de unge er lav. Flere i den ældre generation har haft en stor begejstring for EU og arbejdet i EU, da vi var med til at stemme os ind i Unionen og kan huske tiden før Unionen. Men jeg frygter, at den unge generation nok aldrig rigtig har haft den samme gejst, som vi har haft. Det kan der være flere årsager til, men det har nok noget at gøre med de mange historier, der har været med negativt fortegn,” siger Niels Flemming Hansen og peger blandt andet på Brexit, migrationskrisen og udfordringer med at overholde de demokratiske spilleregler fra EU-lande som Ungarn.
Også Venstres europaordfører, Kim Valentin, mener, at pilen peger på de unge.
”Blandt de høje chefer er vi faktisk fyldt meget godt op. Men nedefra er der et ret stort problem. Det er, som om de unge ikke ønsker at arbejde i EU for at sige det lige ud. Det skal vi lave om på,” lød det fra Kim Valentin på mødet i Europaudvalget tidligere på måneden.
{{toplink}}
Claus Hjort tiltales for at røbe statshemmeligheder: "Det er selvsagt alvorligt"
En særlig metode vil stå for halvdelen af CO2-reduktionerne, når landbruget pålægges en klimaafgift. Nu peger Klimarådet på en risiko ved at bruge den
