Nye politiske navne optaget i Blå Bog

BLÅ BOG: Nye ministre, politiske kommentatorer og andre navne inden for den politiske verden er optaget i ny udgave af Blå Bog, der udkommer fredag.

Igen i år stiger antallet af kvinder i Blå Bog. Blandt de nyoptagne er mere end hver tredje kvinde - blandt andre de nyudnævnte ministre ‐ Benedikte Kiær (K), Charlotte Sahl‐Madsen (K), Gitte Lillelund Bech (V) og Tina Nedergaard (V).

Af andre nye politiske navne i Kraks legendariske opslagsværktøj, der udkommer i ny udgave i morgen, er redaktionschef og politisk kommentator Peter Mogensen, kommunikationsrådgiver og politisk kommentator Michael Kristiansen og de radikale politikere Morten Østergaard og statsrevisor Manu Sareen.

Den yngste nyoptagne i årets udgave af Blå Bog er den nyudnævnte næstformand i SF, 25‐årige Thor Möger Pedersen.

Bogen på 1.361 sider, der koster 1.695 kr., indeholder i 2010‐udgaven 8.141 personligheder, som hver især har markeret sig og er anerkendte for deres indsats inden for et eller flere områder af det danske samfund.

Forrige artikel Spareplan kan skubbe politikernes sommerferie Spareplan kan skubbe politikernes sommerferie Næste artikel Tysklands pressede kansler Tysklands pressede kansler