Nye oplysninger fra Støjberg i sag om syge udlændinge: Der var ”en lille bunke”
SAMRÅD: Inger Støjberg (V) blev tirsdag igen og igen spurgt, hvorfor det tog ministeriet over et år at reagere på en principiel menneskeretsdom. Og især om ”en lille bunke”, som forundrer oppositionen.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholder, at det var hendes embedsmænds fejl, at det tog mere end et år at rette ind efter en principiel dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det slog hun fast tirsdag, da hun for anden gang var kaldt i samråd i sagen.
Den forkerte praksis har betydet, at alvorligt syge udlændinge i syv sager formentlig er udvist fra Danmark på ulovligt grundlag. De har reelt ikke adgang til den nødvendige medicin i hjemlandet, og det giver dem formentlig ret til humanitært ophold som følge af den principielle dom.
På samrådet kom der også nye oplysninger frem. Inger Støjberg fortalte, at hendes ministerium allerede i april-maj måned 2017 var begyndt at dele sager om alvorligt syge udlændinge op i to bunker.
Det skete i forbindelse med, at Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i april stillede Inger Støjberg et skriftligt spørgsmål om dommens betydning.
Hvorfor var der brug for den lille bunke
Der var ifølge Støjberg en stor bunke sager, som man mente, skulle behandles helt som normalt. Og en lille bunke sager, som måske kunne være påvirket af den principielle menneskeretsdom.
Man ville ikke færdigbehandle den lille bunke sager, før ministeren havde svaret på spørgsmålet om dommens betydning.
Den nye oplysning vakte stor forundring hos oppositionen. For ministeren har tidligere sagt, at juristerne i hendes ministerium i foråret fejlagtigt havde vurderet, at dommen ”i det væsentlige” ikke havde betydning for den danske praksis.
Og at man derfor ikke rettede ind, ligesom Norge, Sverige og Holland ellers gjorde få måneder efter dommen.
Hvorfor var der så overhovedet brug for at lave sådan en lille bunke af sager, der skulle undersøges nærmere, spurgte Josephine Fock (ALT), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (R), Astrid Krag (S) og Holger K. Nielsen (SF) igen og igen.
Udvist uden reel adgang til medicin
Spørgsmålet er relevant, fordi det i det hele taget er uklart, hvad der er foregået i ministeriet, fra man blev opmærksom på dommen i foråret 2017, og indtil man reelt reagerede på den i januar 2018.
"Det har betydet, at alvorligt syge personer formentlig er udvist uden reel adgang til medicin. Det kan man dø af,” sagde Johanne Schmidt-Nielsen til TV2 News efter samrådet.
Inger Støjbergs forklaring på den lille bunke var, at ministeriet ikke kunne træffe en endelig afgørelse i sagerne, før man havde gennemført en endelig fortolkning af dommen.
"Det er jo, fordi man vil give en udtrykkelig begrundelse i de her sager i den mindre bunke," sagde hun.
Forkert svar efter seks måneder
Et andet spørgsmål, der gik igen, var, hvorfor det tog ministeren seks måneder at svare på Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål om, hvilken betydning dommen havde for dansk praksis.
Hun stillede spørgsmålet i april og fik først svar i oktober – et forkert svar om, at dommen ikke havde betydning for dansk praksis.
Inger Støjberg sagde flere gange på samrådet, at det var en fejl, at der gik så lang tid. Hun forklarede, at Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål var meget "kompliceret" at svare på, og at der jo også var tale om et otte sider langt svar.
Den købte Holger K. Nielsen dog ikke. Otte sider på seks måneder, "så meget er det alligevel ikke," sagde han.
Oppositionen hæftede sig i det hele taget ved, at Inger Støjberg på den ene side siger, at man i foråret fejlfortolkede dommen og fortsatte praksis som normalt, og på den anden side ikke var sikker nok til at kunne svare på folketingsspørgsmålet.
Det ville Støjberg ikke svare på
Der var også en række spørgsmål, Inger Støjberg direkte afviste at svare på.
Hun ville ikke fortælle, hvornår hendes særlige rådgiver blev orienteret om fejlene. Hun ville ikke fortælle, om hendes ministerium tidligere har sendt den fejlagtige vurdering af dommens betydning til Justitsministeriet.
Og hun ville ikke fortælle, hvordan hun personligt reagerede, da hun omkring nytår fik at vide, at hendes folk i mere end et år havde fejlbehandlet sager om alvorligt syge udlændinge.
”Hvordan forskellige politikere måtte reagere følelsesmæssigt, når de får oplysninger, det synes jeg ikke, kommer nogen ved,” sagde hun.
Anders Bondo på vej til forhandlinger: Aftalen skal komme nu
Troels Lund garanterer: Intet indgreb som under lærerlockouten
