Nye Borgerliges eneste formandskandidat vil "stå på danskernes side overfor magteliten på Christiansborg"

Lars Boje Mathiesen har ikke meget til overs for de politiske analytikere, der allerede nu er begyndt at forfatte nekrologerne over det parti, han drømmer om at blive formand for.

"Vi er blevet dømt ude masser af gange, så det tager jeg mig virkelig ikke af," siger Lars Boje Mathiesen til Altinget.

Indtil videre er den 47-årige folkeskolelærer den eneste, der har meldt sig på banen, efter formand og partistifter Pernille Vermund i sidste uge meddelte sin afsked efter otte år på posten og, som Altingets politiske redaktør konstaterede, "kastede partiet ud i en eksistentiel krise".

Lars Boje Mathiesen sidder i sin bil, så han har tid til at tale, da Altinget ringer ham op onsdag formiddag. Først og fremmest for at høre hvor han vil tage fat, hvis medlemmerne ender med at sætte ham i spidsen for partiet, der – trods en årelang kamp for det absolut modsatte – er sat udenfor politisk indflydelse.

Men også om hvordan Nye Borgerlige i almindelighed og det borgerlige Danmark i særdeleshed kan erobre magten og den politiske taktstok, der for tiden er sat bag lås og slå på den politiske midte, hvor Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen har indgået det, de selv kalder "et arbejdsfællesskab" i regi af den nye SVM-regering.

Netop regeringen – og især dens borgerlige islæt i form af Venstre – har svigtet groft, mener Lars Boje Mathiesen. Derfor er der lagt i kakkelovnen til hård oppositionspolitik, hvis han ender som formand.

Pernille Vermund brugte mange kræfter på at styrke båndene mellem Nye Borgerlige og de andre blå partier. Hvor vil du placere partiet, hvis du bliver formand?

"Der er kommet et helt andet politisk billede med den nye regering. Den er kommet til verden på et bedrag af den danske befolkning, og det har jeg ingen respekt for. Venstre gik til valg på at vælte Mette Frederiksen, og Moderaterne snød den danske befolkning ved at sige, at de ville have en advokatvurdering af statsministerens rolle i minksagen. Men det var åbenbart bare et værktøj til at komme ind og få de positioner, som de ønskede."

Han understreger, at Nye Borgerlige altid møder op til forhandlinger, hvis de bliver inviteret.

"Men vi kommer til at agere som opposition til den nye regering," siger Lars Boje Mathiesen.

Jeg kan ikke spå

Pernille Vermund ville jo hverken pege på Ellemann eller Pape i valgkampen. Hvem peger Nye Borgerlige på som statsminister, hvis du bliver formand?

"Vi har lige haft et folketingsvalg, og der er en ny parlamentarisk situation nu. Der er ikke nogle, der har meldt sig på banen som statsministerkandidat, så det er alt for tidligt at træffe sådan nogle beslutninger."

Er det dit mål at få Nye Borgerlige i regering?

"Jeg kan ikke spå om, hvordan dansk politik ser ud om tre år. Jeg kan hverken konkludere det ene eller det andet på nuværende tidspunkt. Men jeg kan afvise, at Nye Borgerlige skal i regering med de nuværende regeringspartier."

De borgerlige partier fremstår sjældent splittede og i dyb krise. Hvad er vejen frem, hvis der igen skal komme et borgerligt flertal?

"Det afgørende er, at de blå partier tør være deres borgerlighed bekendt. I al for mange år har de borgerlige partier forsøgt at gå ind på den socialdemokratiske spilleplade. Der vil vi altid tabe. Man har glemt at fremlægge borgerlige løsninger på de udfordringer, vores samfund står overfor, og det skal vi gøre noget ved."

En revolver for panden

Lars Boje Mathiesen har været medlem af Folketinget, siden partiet blev valgt ind for første gang i 2019 med 2,4 procent af stemmerne.

Selvom hans hårde og direkte stil har givet ham en række fjender, har han også en massiv og folkelig appel blandt store vælgergrupper.

På Facebook bliver han kun overgået af Mette Frederiksen i antal interaktioner per opslag, og ved valget i november fik han mere end 11.000 personlige stemmer.

En stor del af dem fik formentlig øje på ham under corona-nedlukningerne, hvor han agerede som en principiel og konsekvent kritiker af regeringens håndtering af epidemien. Undervejs stod partiet til at få næsten hver tiende stemme. Men ved folketingsvalget i november stod der 3,7 procent ud fra liste D, da stemmerne var talt op.

Trods de vigende målinger har Lars Boje Mathiesen været en fast del af det kor af borgerlige profiler, der har anklaget Mette Frederiksen for at regere og agere alt for magtfuldkomment.

Baseret på de seneste dages hændelser, er der intet, der tyder på, at han vil nedtone sine anklager.

Faktisk har forløbet omkring regeringens beslutning om at finansiere de øgede forsvarsudgifter ved at droppe store bededag kun gjort det hele værre, lyder det.

"Det første, den nye regering gør, er at sætte en revolver for panden af samtlige partier i Folketinget ved at sige, at man kun må være med til at forhandle, hvis man stemmer ja til at afskaffe store bededag."

Derfor vil have spørgsmålet til folkeafstemning.

"Jeg synes, det er magtfuldkomment at fjerne store bededag uden at spørge danskerne."

{{toplink}}

Staten er ikke din ven

Lars Boje Mathiesen fortæller, at han generelt vil gøre alt for at "stå på danskernes side overfor magteliten på Christiansborg", hvis han bliver valgt som formand.

"Vi trænger til nogle politikere, der er ærlige overfor befolkningen. Jeg er bekymret for tilstanden i vores folkestyre, når politikerne mener, de har ret til at drive gæk med befolkningen."

Pernille Vermund fik sit folkelige gennembrud på en fortælling om, at hun ikke var en rigtig politiker, men en helt almindelig dansker. Det lyder lidt som om, at du har det på samme måde?

"Jeg betragter mig selv som folkevalgt. Og jeg kommer til at sætte danskernes – og ikke politikernes – ve og vel forrest. I årevis har både røde og blå regeringer beskyttet magtsystemet overfor befolkningen. Det er et kæmpe kritikpunkt, og det vil jeg have et opgør med."

Han fortæller, at han ser den stigende mistrivsel blandt unge samt danskernes stigende brug af antidepressiv medicin som et symptom på velfærdsstatens problemer.

Hvad er det politiske svar på det?

"Jeg tror på det frivillige fællesskab. Jeg tror ikke på, at staten er din ven. Jeg tror på foreningslivet, og jeg tror på, at folk kan mere, end hvad politikerne giver dem lov til."

Lars Boje Mathiesen understreger derfor, at han som formand for Nye Borgerlige generelt vil bruge meget af sin tid på at "tale om statens størrelse og styring af folks liv".

"Hele den adfærdsregulerende samfundskonstruktion, som er Socialdemokratiets mission, er jeg meget imod. Jeg tror ikke på, at politikerne skal designe et samfund, hvor borgerne er små brikker i det store spil."

Vermunds fundament

Selvom Nye Borgerlige fik et valgresultatet, der var bedre end sidst, men langt dårligere end man forventede og håbede på internt i partiet, har Lars Boje Mathiesen ingen ambitioner om at ændre det overordnede politiske projekt.

"Jeg vil bygge videre på det fundament, som Pernille Vermund og Peter Seier Christensen (afgående næstformand red.) har bygget," siger han og uddyber:

"Vi skal hverken rykke os over i en ultraliberal eller en ultrakonservativ retning. Vi skal være os selv, og vi skal være borgerlige. Og så er vi blandt andet sat i verden for at redde Danmark fra en dybt forfejlet indvandringspolitik," siger han.

Hvis man spørger de politiske analytikere, er Nye Borgerlige truet på eksistensen, fordi Pernille Vermunds person trak en enorm del af læsset. Men også fordi partiet er i hård konkurrence med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, der deler mange af partiets mærkesager.

Hvorfor er der plads til Nye Borgerlige i fremtiden?

"I Nye Borgerlige sætter vi danskerne først, og vi kommer for eksempel ikke til at acceptere, at kvinder, der er blevet voldtaget af kriminelle udlændinge, skal se deres overfaldsmand gå rundt i Danmark efter dommen."

"Vi sætter ofrene højere end nogle internationale konventioner. Det er en afgørende forskel på os og Danmarksdemokraterne. Dansk Folkeparti er i det store hele et socialdemokratisk parti. Det er ikke borgerlige ligesom som os."

malte@altinget.dk