Ny overbliksportal for almene boliger

KORT NYT: Den nye boligportal DanmarkBolig skal gøre det langt enklere for en kommende lejer at finde ud af, hvilke lejligheder der er til rådighed.

Danmarks første samlede portal for almene boliger hedder www.DanmarkBolig.dk, og er skabt i et samarbejde mellem Indenrigs- og Socialministeriet, KL, Landsbyggefonden og BL.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) forklarer: ”

"Vi skal som politikere og myndigheder, kommuner og organisationsfolk gøre hvad vi kan, så det bliver nemt for alle at finde den rigtige bolig. Med boligportalen tager vi et godt skridt fremad i retning af sådan en markedsplads."”

Der er i øjeblikket mere end 550.000 almene boliger på hjemmesiden. 

Portalen, der præsenteres i dag på nettet, er kun første fase af et projekt, som løbende vil blive udbygget. Næste fase vil omfatte konkrete oplysninger om den enkelte lejlighed.

Se den nye boligportal her.

Forrige artikel Danskerne overhaler svenskerne på Øresundsbroen Næste artikel DN bringer skovsagen til EU