Ny opgørelse: Kommuner har hævet skatten med et milliardbeløb på få år

Kommunerne opkræver stadig flere penge fra borgerne for at betale for den lokale velfærd.

Siden 2020 har mere end hver fjerde kommune hævet den lokale skatteprocent. I alt har 26 kommuner skruet op for skatten, så de nu opkræver 1,4 milliarder kroner ekstra for at have råd til at finansiere velfærden.

Det viser Altingets opgørelse over de seneste års udvikling i kommuneskatterne.

Gentofte Kommune er suverænt højdespringeren med en skattestigning på 1,37 procent svarende til godt 370 millioner kroner ekstra.

Det skyldes ifølge borgmester Michael Fenger (K) reformen af den kommunale udligningsordning fra 2020. Med den besluttede et flertal i Folketinget at sende flere skattekroner fra særligt en række nordsjællandske kommuner ud til at betale for velfærd i en stor del af landets øvrige kommuner.

”Den slags er et politisk vilkår. Men vi var enige i Gentofte om, at vi ikke ville sænke vores serviceniveau på grund af nogle for os uforståelige beslutninger på Christiansborg,” siger Michael Fenger (K), der er borgmester i Gentofte Kommune.

Opgjort per indbygger svarer skattestigningen i Gentofte til 5.000 kroner ekstra om året, som altså ikke går til mere og bedre velfærd, men en fastholdelse af niveauet forud for udligningsreformen.

Flere stigninger på vej

Og det stopper ikke her, for også de kommende år vil byde på mindre stigninger, ind til skatteprocent i Gentofte i 2025 når 24,56 procent. I 2020 havde kommunen landets laveste udskrivningsprocent på 22,8.

Andre nordsjællandske kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Helsingør tabte på udligningsreformen og har derfor hævet skatten efterfølgende. Det samme gælder blandt andet Skanderborg og Lemvig i Jylland.

Også Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk har skruet markant op med henvisning til tab på udligningsreformen.

For andre kommuner har skattestigningen i højere grad handlet om ubalancer i den løbende økonomi, som er løst gennem besparelser og skattestigninger. Det gælder blandt andet for Slagelse, Stevns, Vordingborg, Allerød og Glostrup.

”Med de besparelser, vi har skullet gennemføre, ville det være uansvarligt, hvis vi ikke også sørger for at hæve vores indtægter. Ikke mindst hvis vi også skal kunne udvikle vores kommune og afdrage på vores gæld,” siger Slagelse-borgmester Knud Vincents (V).

Han stod i efteråret i spidsen for en to-årig budgetaftale, der indebærer en skattestigning op 0,5 procentpoint i indeværende år og en tilsvarende yderlig stigning i 2024.

Udvikling i udskrivningsprocent og indtægter fra kommuneskat

21 kommuner har sænket skatten

I Stevns Kommune havde man forud for udligningsreformen i 2020 en klar forventning om, at kommunen ville få en mærkbar gevinst af reformen. Men gevinsten kom aldrig, og i stedet endte man med at hæve skatten med et procentpoint.

”Det var en ret stor stigning. Og vi har én til én brugt alle pengene på velfærd. Vi har i forvejen meget lave udgifter, og vi har også udgifter som stiger til flere ældre, børn og på socialområdet,” siger Henning Urban Dam Nielsen (S), der er borgmester i Stevns Kommune.

Udover de 26 kommuner, som har hævet skatten, har 21 kommuner i samme periode sænket med lidt over 650 millioner kroner i alt. Samlet set opkræves der som følge af skattestigningerne derfor nu cirka 750 millioner kroner ekstra i kommuneskat på landsplan.

På tværs af kommunerne er den gennemsnitlige udskrivningsprocent derfor steget fra 24,96 i 2020 til 25,02 i 2023. For at fastholde skatteloftet for den samlede skatteudskrivning er den statslige bundskat blevet sænket tilsvarende.

Ser man på de kommuner, som har sænket kommuneskatten, så ser udligningsreformen også til at stå ud som en hovedforklaring.

{{toplink}}

Det skyldes ikke mindst, at reformen indebar, at de 12 kommuner med den allerhøjeste udskrivningsprocent fik mulighed for at sænke deres skatniveau til 26,3 procent og få dækket alle deres tabte indtægter af staten.

Ingen kvaler, når staten betaler

Den ordning valgte alle 12 ikke overraskende at benytte sig af.

”Hovedindtrykket er, at de kommuner som har hævet skatten, også er nogle af dem, som tabte på udligningsreformen. Omvendt har vindere kunne sætte skatten ned, i særdeleshed de kommuner, som fik den her store gulerod,” siger Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab ved Vive.

Han understreger dog samtidig, at det er et billede med nuancer og afvigelser, som skal forklares ud fra mere lokale forhold og politiske prioriteringer.

Langeland Kommune havde tidligere landets højeste udskrivningsprocent, men har kvit og frit kunnet skære den ned med 1,5 procentpoint.

”Det har virkelig stor betydning for vores borgere. Ikke mindst fordi progressionen hos os betyder, at det er dem med de mindste indtægter, som får mest ud af det,” siger Tonni Hansen (SF), der er borgmester i Langeland Kommune.

At skattelettelserne på Langeland kan siges at vende ’den tunge ende op ad’, skyldes, at borgere som betaler topskat, nyder fordel af det såkaldte skrå skatteloft i kommuner med en udskrivningsprocent over landsgennemsnittet.

Det vil sige, at ændringer i kommuneskatten kun slår igennem for den del af indkomsterne, som ligger under topskattegrænsen.

Ikke et politisk konkurrenceparameter

Da reformen af udligningsordningen blev besluttet i 2020, var de ansvarlige politiker fuldt bevidste om, at det kunne medføre, at kommuneskatterne samlet set ville stige.

Også selv om der blev afsat en pose penge, som skulle lokke flere kommuner til at lave modgående skattenedsættelser ved at kompensere en del af deres indtægtstab.

Skattestigningerne skal ses i lyset af, at kommunerne i samme periode samlet set har sat tæt på et tocifret milliardbeløb ind på bankbøgerne og efterhånden har akkumuleret opsparing for op mod 60 milliarder kroner i alt.

I det perspektiv er det ifølge projektchef ved Vive, Niels Jørgen Mau Pedersen, bemærkelsesværdigt, at ikke flere kommuner har sænket skatten.

”Til syvende og sidst, så kan det jo måske være lidt et udtryk for, at der ikke er en særlig hård konkurrence mellem kommunerne om at holde skatten nede. Det opfattes måske ikke helt så meget som et konkurrenceparameter,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Udskrivningsprocent i 2023

kim@altinget.dk