Ny konservativ stil - eller hvad
INTEGRATION: Hvordan skal vi forstå de nye konservative udmeldinger? Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.
Ofte har det været sådan i dansk politik, at kontroversielle udmeldinger på udlændingeområdet, der sætter dagsordenen for medier og politikere, har deres udspring i Dansk Folkeparti. Det var midlertid anderledes med det nu omdiskuterede burka-forbud, der er en del af det konservative integrationsprogram.
Altinget.dk spurgte Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance, om vi skal forstå den nye konservative politik på den måde, at K nu konsekvent har bekendt kulør og står frem for V som det største "strammer-parti" i regeringen.
"Det er svært at sige på den korte bane, om en helt konsekvent beslutning er truffet, eller der stadig er konservativ slingrekurs, for det er svært at konkludere alt for meget på udspillet i sin helhed. Når man går ind og læser det, handler meget jo også om oplysning og bløde ting, så der er spor i begge retninger," siger Ammitzbøll.
Det er dog givet, at de konservative politikere i det kontroversielle burka-spørgsmål, som har sat dagsordenen på det seneste, har rykket sig i strammer-retning og er gået imod deres synspunkter fra dengang, hvor spørgsmålet sidst var aktuelt.
At udspillet hænger sammen med Lene Espersens overtagelse af partiet, er der generel enighed om. Men hvor stor en rolle spillede det, at man har fået Naser Khader ind i partiet og gjort ham til integrationsordfører? Simon Emil Ammitzbøll vurderer:
"Hvis ikke Naser havde været der? Det er jo et rigtig godt spøgsmål. Umiddelbart ser jeg det sådan, at de har lavet en strategisk analyse og spurgt, hvordan kan vi benytte os af Naser Khader, nu vi har ham, og så gå ind og fiske stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti. Men Lene Espersen er vigtigere," vurderer Ammitzbøll.
Radikale står splittet om regeringsdeltagelse
