NRK: Verdens problemer er ikke NRK’s skyld

NORSK MEDIEDEBAT: Hverken nationale eller internationale studier viser sammenhæng mellem public service-distributørers online tilstedeværelse og folks villighed til at betale for nyheder på nettet. Desuden har NRK også økonomiske udfordringer, skriver Thor Gjermund Eriksen, public service-direktør hos NRK.

Af Thor Gjermund Eriksen
Public service-direktør hos NRK

Det er let at have forståelse for de private mediers store udfordringer med at finde holdbare forretningsmodeller, som Randi Øgrey beskriver i sit indlæg. Redaktører rundt om i hele verden står over for de samme udfordringer. Men disse er hverken forårsaget af NRK eller kan løses ved at svække NRK.

I 2015 udførte seks forskere ved Handelshøyskolen i Bergen en konkurrenceanalyse på vegne af det norske Kulturministerium. Analysen viste, at NRK's nyheder på nettet ikke var i direkte konkurrence med andre nationale og regionale nyhedstilbud.

Der var meget lidt grund til at tro, at nyhedsudbuddet fra nrk.no lagde væsentlige begrænsninger på andre netavisers evne til at opkræve betaling fra brugere på nettet.

Internationale og komparative studier finder heller ingen sammenhæng mellem public service-udbyderes online tilstedeværelse og folks villighed til at betale for nyhedstjenester på nettet.

Reuters Institute’s "Digital News Report 2016" skriver for eksempel, at "Norway, Sweden and Finland all have strong PSBs and high levels of payment. By contrast, the United States has no significant public broadcasting tradition but has relatively low levels of online payment".

Ikke kun private medier har økonomiske udfordringer
Øgrey hævder, at NRK er beskyttet imod de økonomiske realiteter og den nødvendige omstilling, som resten af ​​den norske medieindustri står over for. Det er forkert. Det nationale budget for 2017 vil fryse licensafgiften på det nuværende niveau fra 2016.

Det betyder, at NRK for fjerde år i træk modtager en finansiering, der ikke følger løn- og omkostningsudviklingen. De sidste tre år har NRK skåret næsten 400 årsværk. I 2017 skal vi længere ned.

Og det på trods af, at det blot er ni måneder siden, at ​​regeringens hvidbog om public service-radio og -tv blev behandlet. Da blev det slået fast – af et nærmest enigt storting – at NRK fortsat skal have et bredt og mangfoldigt formål, og med en finansiering, der følger løn- og prisudviklingen i Norge.

Med en negativ indtægtsudvikling over flere år er det indlysende, at NRK’s evne til at opfylde dette formål vil svækkes. Det vil gå ud over udbuddet af norsk kvalitetsindhold og dermed seerne i Norge.

Debatindlægget er oversat fra norsk. Det er første gang bragt på Altinget.no 5. december 2016.

Forrige artikel Moderaterna: Tid til at revidere svensk public service Moderaterna: Tid til at revidere svensk public service Næste artikel Norske medier: Mediemangfoldighed er en demokratisk nødvendighed Norske medier: Mediemangfoldighed er en demokratisk nødvendighed