Niels Ditlev forlader Astrid Krag

AFSKED: Sundhedsministerens pressechef Niels Ditlev stopper. Han er blevet ny kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen.

Fra 26. oktober er pressechef i Sundhedsministeriet Niels Ditlev rykket til Sundhedsstyrelsen som ny kommunikationschef.

Det skriver Dagens Medicin.

Niels Ditlev, der tidligere har været politisk redaktør ved Ekstra Bladet, har været pressechef i ministeriet siden 1. marts i år. Han har 20 års erfaring med journalistik. Han har været journalist og redaktør først på lokalaviser, så ni år på Jyllands-Posten og derefter som indlandsredaktør på Ritzau, inden han kom på Ekstra Bladet. 

Niels Ditlev er den anden topchef, der inden for kort tid har forladt sundhedsminister Astrid Krag (SF). 

Tidligere på måneden meddelte departementschef Jesper Fisker, at han fra 1. november tager springet til Ministeriet for Børn og Undervisning.

 

Forrige artikel Ny redningspakke kun begyndelsen på løsningen Ny redningspakke kun begyndelsen på løsningen Næste artikel Risbjerg: Løftebrud skader S Risbjerg: Løftebrud skader S