Nicolai Wammen går på forældreorlov – Morten Bødskov overtager

Finansminister Nicolai Wammen går på forældreorlov fra 5. juni til 13. august 2023. Erhvervsminister Morten Bødskov bliver fungerende finansminister. 

Nicolai Wammen (S) går på forældreorlov. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelse onsdag.

Det oplyses samtidig at erhvervsminister, Morten Bødskov (S), vil overdrages ledelsen af Finansministeriet ved Wammens fravær, samt varetage finansministerens roller i en række regeringsudvalg. 

Morten Bødskov vil derfor agere som fungerende finansminister fra 5. juni til 13. august sideløbende med sin post som erhvervsminister. 

Wammen og Bødskov udgjorde, sammen med Mette Frederiksen, Socialdemokratiets delegation under regeringsforhandlingerne i 2022. 

Det bliver den tredje ministerpost, der skal varetages af en anden minister i SVM-regeringens første år.

De to andre kom i kølvandet på Jakob Ellemann-Jensens (V) sygemeldning tidligere i år. Ellemanns forsvarministerpost bliver forsat varetaget af Troels Lund Poulsen (V). Mens Stephanie Lose (V) er fungerende økonomiminister i Poulsens fravær. 

Forrige artikel Grønlandsk minister for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke går af Grønlandsk minister for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke går af Næste artikel Pensionskassen For Akademikere får ny administrerende direktør Pensionskassen For Akademikere får ny administrerende direktør