Fie Hækkerup er ny folketingskandidat for Socialdemokratiet

Fie Hækkerup, datter af justitsminister Nick Hækkerup, er opstillet som ny folketingskandidat for Socialdemokratiet i Lyngby.

Hækkerup-familien har igen leveret en kandidat til Folketinget, efter Fie Hækkerup tirsdag aften blev opstillet som folketingskandidat for Socialdemokraterne i Lyngbykredsen.

Det skriver Netavisen Pio.

Valget af 26-årige Fie Hækkerup, datter af justitsminister Nick Hækkerup (S), skete efter indstilling fra en enig kredsbestyrelse ved en ekstraordinær generalforsamling tirsdag.

"Jeg er virkelig stolt og ydmyg over at være blevet valgt som Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæks kandidat til Folketinget! Jeg glæder mig til at kæmpe for at repræsentere borgerne herfra i Folketinget," siger Fie Hækkerup i en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk.

Fie Hækkerup er uddannet cand.mag. i dansk og arbejder til dagligt som public affairs-konsulent hos Rud Pedersen. Hun har tidligere været landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.

 

Forrige artikel Lægemiddelstyrelsen finder ny direktør hos Aarhus Universitet Lægemiddelstyrelsen finder ny direktør hos Aarhus Universitet Næste artikel Grønland udpeger nye chefer for repræsentationer i udlandet Grønland udpeger nye chefer for repræsentationer i udlandet