Grønland udpeger nye chefer for repræsentationer i udlandet

Jacob Isbosethsen udsendes som chef til Grønlands nye repræsentation i Beijing, og repræsentationschefen i Bruxelles, Mininnguaq Kleist, vender tilbage til Nuuk som departementschef.

Grønlands Landsstyre gennemfører per 1. august en rotation blandt de udsendte chefer på de grønlandske repræsentationer i udlandet.

Det skriver Grønlands Landsstyre i en pressemeddelelse.

  • Jacob Isbosethsen udsendes som repræsentationschef til den nye repræsentation i Beijing, Kina. Jacob Isbosethsen kommer fra en stilling som repræsentationschef i Reykjavik.
  • Tove Søvndahl Gant udsendes som repræsentationschef til Reykjavik, Island. Tove Søvndahl Gant kommer fra en stilling som seniorrådgiver i Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima.
  • Inuuteq Holm Olsen udsendes som repræsentationschef til Bruxelles, Belgien. Inuuteq Holm Olsen kommer fra en stilling som repræsentationschef i Washington DC.
  • Kenneth Høegh udsendes som repræsentationschef til Washington D.C., USA. Kenneth Høegh kommer fra en stilling som departementschef i Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima.
  • Mininnguaq Kleist hjemkaldes til Nuuk den 1. august 2021. Han har siden 2016 varetaget posten som repræsentationschef i Bruxelles. Han vender tilbage til Nuuk som departementschef for Departementet for Udenrigsanliggender.

"Jeg er glad for, at vi kan gennemføre denne rotation af medarbejdere på poster i udlandet, herunder at få besat den nye position som repræsentationschef i Beijing," siger Pele Broberg, naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima i pressemeddelelsen.

Forrige artikel Fie Hækkerup er ny folketingskandidat for Socialdemokratiet Næste artikel Tidligere Zetland-direktør bliver fellow på Harvard