Nemlig.com tryktester den danske model, mens vi venter på Amazon

Mange danskere får lige nu dårlig smag i munden af de varer, Nemlig.com har bragt til døren. Sagen udstiller udfordringerne ved at integrere den netbaserede bekvemmelighedsøkonomi på det danske arbejdsmarked. I kulissen lurer giganten Amazon på, hvor langt forbrugere og fagforeninger vil gå.

Dagligvarer og pakkepost bragt til døren er i de seneste år blevet hverdag i Danmark, og har under coronakrisen fået sit helt store gennembrud.

Men bag de bekvemme leveringer til døren gemmer sig en hastigt voksende flåde af varebiler, lagre og distributionscentraler, bemandet af ansatte, hvis arbejdsforhold i forhold til normale danske standarder er langt fra bekvemme.

Afsløringer af arbejdsforholdene hos Nemlig.com har på det seneste udløst massiv forargelse. Fagforeningerne mobiliserer, og der tegner sig nu konturerne af et forbrugerboykot, som næppe vil pynte på bundlinjen hos netsupermarkedet.

Situationen kan betragtes som en slags generalprøve på, hvad der vil ske, når nethandelsgiganten Amazon rykker ind i Danmark.

Amazon cirkler om Danmark
I både Tyskland og England har Amazon sat sig tungt på nethandlen, selv om arbejdsvilkårene samtidig har været genstand for heftig kritik.

I efteråret rykkede Amazon så ind i Sverige, og ingen virker til at være i tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de første Amazon-centraler også ruller portene op i Danmark.

Heller ikke Nemlig-stifter og direktør Stefan Plenge, som i denne video fra et besøg hos Amazon i Tyskland i 2018 ikke lægger skjul på, at Amazon bliver en direkte konkurrent til Nemlig, når - og ikke hvis, de rykker ind i Danmark.

Fagbevægelsen er i de seneste år lykkedes med at afvise først Ryanair og senere Ubers forsøg på at eksportere deres forretningsmodeller til Danmark.

Trods .com-endelsen er Nemlig dog ikke en virksomhed, som trænger sig på udefra, men en pæredansk opfindelse med over 10 år på bagen.

Nemlig.com har overlevet flere ture i mediemøllen
Arbejdsforholdene hos Nemlig har flere gange tidligere været genstand for kritisk medieopmærksomhed, men trods offentlig forargelse og trusler om forbrugerboykot har stormen hver gang lagt sig igen, og kunderne har handlet flittigt videre.

Men hvor kritikken tidligere har været rettet mod chaufførernes arbejdsvilkår, er der denne gang også kommet fokus på lagerarbejdernes vilkår.

Og det er her, koblingen til Amazon opstår. Mens Nemlig-chaufførernes består af en underskov af mindre vognmænd - ofte af udenlandsk herkomst, som det er ekstremt vanskeligt for fagforeningerne at organisere, har de ansatte på Nemlig-lageret fra starten været dækket af overenskomst med 3F.

Lønnen er med andre ord overenskomstbestemt. Hvad der ikke er reguleret af overenskomsten, er et ifølge arbejdsmarkedsforskere "ekstremt arbejdsmiljø", hvor de ansatte under hårdt tidspres skal plukke varer, mens deres effektivitet vises på store skærme i lagerhallen.

Tidskravene er ifølge Politikens dækning så stramme, at arbejdet foregår i løb og uden tid til drikke- eller toiletpauser. Arbejder man for langsomt, risikerer man at blive fyret eller sendt hjem efter få timer.

Arbejdsforhold bekymrer Hummelgaard
Produktionsfremmende lønsystemer er ikke fremmed for det danske arbejdsmarked - hvor det blandt andet kendes i form af akkordsystemer. Men hos Nemlig.com er systemet vendt på hovedet, så medarbejderne tjener mindre eller bliver fyret, hvis de ikke lever op til kravene.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) drager selv parallellen, og kalder det "Amazon-lignende arbejdsforhold", som vi ikke vil have i Danmark.

Spørgsmålet er, hvad der forhindrer Amazon i at rykke ind i Danmark for fuld musik, hvis arbejdsvilkår, som minder om deres, allerede hersker i en dansk virksomhed, som er dækket af overenskomst?

Svaret afhænger i høj grad af, hvordan sagen om Nemlig.com udvikler sig herfra.

Første skridt fra 3F har været at opsige en lokalaftale, som gør det muligt for Nemlig at ansætte medarbejdere på deltid på lageret - til stor frustration for Nemlig, som nu føler deres fleksibilitet stærkt begrænset.

Forleden blev der så afholdt krisemøde mellem Nemlig, Dansk Erhverv og 3F Transport. Her stillede 3F et ultimatum om, at der inden 14 dage skal være fundet en løsning på arbejdsmiljøet for lagermedarbejderne samt sikres ordnede forhold og overenskomst for de chauffører, der bringer varer ud for Nemlig.

Lykkes det ikke, truer fagforbundet med at varsle konflikt. Det kan dog kun ske mod vognmændene, da lagerarbejdet jo allerede er dækket af 3F's egen overenskomst og dermed er "fredet".

Er andre fragtfirmaer bedre?
Chaufførernes arbejdsvilkår er mindst lige så kontroversielle som lagerarbejdernes. Men da de ikke er ansat direkte af Nemlig.com, men hos en broget underskov af mindre vognmænd, er det en nærmest umulig opgave for 3F at tegne overenskomst med dem.

Samme udfordringer gælder for meget af den øvrige distributionsbranche, som igennem det sidste årti er vokset eksplosivt i takt internethandlen.

Varebilerne med Nemlig-logoet på siden udgør kun en mindre andel af den flåde på 12.000-16.000 varebiler, som fragter pakker og dagligvarer rundt på de danske landeveje.

Bag rattet sidder typisk udlændinge - fra østeuropa, Nepal, Pakistan, Syrien eller afrikanske lande, som ikke har stor fidus til fagforeninger.

For eksempel bruger pakkedistributionstjenesten GLS på samme måde som Nemlig.com mindre vognmænd som underentreprenører. Kigger man blandt de direkte alternativer til Nemlig.com, gælder det samme for Coop, som benytter firmaet Mover til udbringning af dagligvarer, som udliciterer opgaverne til en stribe mindre vognmænd.

Det er næppe alle fragttjenester, der kan tåle en kritisk gennemlysning som den, Nemlig.com lige nu gennemgår.

På den måde udstiller mediestormen mod Nemlig.com udfordringerne ved at integrere den netbaserede bekvemmelighedsøkonomi på det danske arbejdsmarked.

I kulissen lurer Amazon på, hvor langt forbrugere og fagforeninger vil gå, eller om stormen også driver over for Nemlig.com denne gang.

Forrige artikel ’SofaGate’ handler mere om EU’s interne magtkampe end om ligestilling ’SofaGate’ handler mere om EU’s interne magtkampe end om ligestilling Næste artikel Grønlands nye landsstyre lover stabilitet men fødes med indre spændinger Grønlands nye landsstyre lover stabilitet men fødes med indre spændinger