På et skydeterræn i Oksbøl gør soldater klar til Nato-mission: "Uvisheden er altid den største modstander"
I et enormt øvelsesterræn i Vestjylland træner flere hundrede danske soldater. De er en del af en bataljon, som skal kunne indsættes på Natos østlige flanke. Destinationen er endnu ukendt. De ved blot, at de skal være klar til afgang om fem dage.
Et infanterikampkøretøj kommer blæsende hen over det kuperede og våde hedeterræn, så mudderet sprøjter til alle sider. Den er tildækket af gran og går i et med de fyrretræer, der bevæger sig af lufttrykket fra selvsamme køretøj.
Motoren larmer og overdøver stort set alt andet. Men hvis man lytter efter, kan man høre skudsalver i horisonten.
Det kunne være beskrivelsen af situationen i en ukrainsk skov lige nu. Men det er det ikke.
På Oksbøl skydeterræn i Vestjylland øver halvdelen af de 800 danske soldater, der kan indsættes til at styrke Natos flanke mod Rusland. De skal være klar til at blive udsendt om maksimalt fem dage, hvis krigen eskalerer yderligere.
“Eskaleringen i og omkring Ukraine er selvfølgelig årsag til, at vi har foretaget en beredskabsforøgelse,” siger stabschef og oberstløjtnant Palle Svendsen til de mange fremmødte journalister, der tirsdag har taget turen til Oksbøl for at rapportere fra bataljonens øvelser.
Højeste beredskab
Rusland invaderede i sidste uge Ukraine. Det skete efter flere uger med massive troppeopbygninger på grænsen til Ukraine. Troppeopbygningen fik Nato til at trykke på beredskabsknappen og aktivere det såkaldte Nato Readiness Initiative (NRI).
Det betyder, at op mod 80.000 kampklare soldater fra Nato-landene skal være klar til kamp inden for en til fem dage. Her bidrager Danmark med en kampbataljon på 800 soldater og 250 køretøjer.
“Situationen skifter dag for dag. For bare en måned siden er jeg ikke sikker på, vi havde set det her komme,” siger oberstløjtnant Palle Svendsen.
Soldaterne har altså travlt. De har trænet siden morgenstunden. Fuldt udstyret og med camouflagefarvet krigsmaling i ansigtet øver kampbataljonen at indtage fjendtligt territorie.
“Lige nu træner vi angreb over vandpassager. Vi øver de manøvrer, der skal til for at krydse en stor å eller en flod,” siger oberstløjtnant Anton Dinesen.
Fire konstabler ligger stille i vandkanten og måler dybde og bredde på den å, som en kampvognskavalkade snart skal passere for at indtage det, der i dag forestiller fjendtlig grund.
“Klar til overgang, skift,” lyder det fra radioen.
I alt 14 infanterikampkøretøjer suser nu over vandkanten.
Uvished
Mange af soldaterne har erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. De er vant til forhøjet beredskab. Men der er alligevel noget særligt ved den nuværende situation, fortæller Palle Svendsen.
“Da soldaterne skulle til Irak og Afghanistan vidste de, hvornår de skulle udsendes og hvornår, de skulle hjem. Det gør de ikke nu. Ingen ved det,” siger han.
Derfor har psykologer forberedt bataljonen på, hvordan et forhøjet beredskab påvirker en soldat mentalt. Oberstløjtnant Anton Dinesen fortæller om en meget omskiftelig hverdag.
“Den ene uge er vi på øvelse. Bagefter kommer vi hjem og skal være fædre, samlevere og andet. Det er et rigtig hårdt skifte. Det er meget krævende for soldaterne at skulle være klar på så kort tid. På fem dage skal de nå at sige farvel og gøre de ting, som man normalt har lang tid til,” siger han.
En af de soldater, der har sat sit liv på standby er 31-årige Mike. Han er kampvognsskytte og har tidligere været udsendt i Irak, Afghanistan og Estland.
“Det er lidt noget lort. Jeg har tre børn og en kone derhjemme. Jeg var egentlig klar til at stoppe i Forsvaret og begynde på en civiluddannelse,” siger han.
Den kaotiske hverdag rører ham dog ikke. For ham er det normalt arbejde, indtil der ‘bliver trykket på knappen’ og styrkerne bliver sendt afsted. Dog er der en ting, der nager ham.
“Uvisheden er altid den største modstander,” siger han.
Modige mænd på eventyr
Dagens øvelse er ved at være slut. Sidste mand til at krydse vandpassagen kaster sig i åen, mens hans kammerater hujer efter ham. Han lander sikkert og spæner mod sine kammerater.
Krigsmalingen bliver brudt af smil, da han endelig når frem til sin enhed. De jubler.
Selvom udsigten til krig bekymrer mange, kan det ligefrem være en motivationsfaktor for soldaterne.
“Soldaterne vil gerne have en rigtig og konkret opgave, de kan løse. Man kan øve sig i nogle år, men på et tidspunkt vil man gerne ud at prøve ting af i praksis,” forklarer major og presseofficer Kim Michelsen.
Han fortæller også, at mange tager i Forsvaret for eventyrets skyld.
“Vi har lige haft en periode med mange krige og missioner. Mange af de drenge, der kommer ind, har kigget på det hele deres ungdom. Det er måske derfor, de er her,” siger han.
Lukas på 22 år er let maskingevær-skytte. Hans familie synes dog ikke, situationen er så eventyrlig.
“Min familie tager det hårdere, end jeg gør. De er ikke vant til uvisheden, som jeg er. De vil gerne have svar og vide, hvad der foregår,” siger han.
Hvis bataljonen lige om lidt rejser mod øst, bliver det hans første udsendelse.
“Jeg tror aldrig, man er helt klar over alvoren, før man står i situationen. Jeg har talt med soldater, der har været udsendt før. De har været gode til at dele ud af deres erfaringer,” siger han og tilføjer:
“Jeg tror, jeg klarer den.”
Dagens overblik: Samlet blå blok vil finde flere penge til Forsvaret i år
Regeringen overvejer livstidsforbud mod køb af cigaretter for alle født efter 2010
