Mobbetilsyn har én medarbejder til over 1.600 skoler: ”Det er begrænset, hvor meget vi kan undersøge”

Én medarbejder skal holde øje med, om de 1.640 grundskoler i hele Danmark overholder de love, der skal sikre eleverne et skoleliv fri for mobning.

Denne medarbejder skal ikke kun overvåge elevernes psykiske arbejdsmiljø, men også det fysiske – og det i alle dagtilbud og undervisningsinstitutioner i Danmark.

Mobbetilsynet foregår fra skrivebordet ud fra skolernes egen indrapporteringer - blandt andet på baggrund af de obligatoriske antimobnings-strategier, trivselsundersøgelser blandt eleverne og undervisningsmiljøvurderinger.

Det er virkeligheden hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der fungerer som statens og undervisningsministerens mobbetilsyn i hele landet.

”Det betyder, at når man sidder én mand og varetager tilsynet med hele Undervisningsdanmark, så er det begrænset, hvor meget vi kan undersøge,” konstaterer Jannie Moon Lindskov, direktør for DCUM.

Sagerne om de ekstreme tilfælde af mobning fra kostskolen Herlufsholm er usædvanlige og ligger ikke på DCUMs bord. Men direktøren for centeret påpeger, at de ”kun ser toppen af isbjerget på de problemer, der kan være med mobning ude på skolerne”.

På grund af de begrænsede ressourcer bliver tilsynet heller ikke brugt til at slå ned på problemer i de enkelte skoler, forklarer Jannie Moon Lindskov:

”Det handler mere om at sige noget generelt om, hvordan tilstanden er på undervisningsmiljøområdet i Danmark.”

Kun i få tilfælde tager tilsynet fat i individuelle sager.

”Hvis vi får nys om noget, der er af grov eller gentagende karakter. Det kan for eksempel være mobning, så kan vi føre enkelttilsyn. Men vi kan stadig kun gøre det fra skrivebordet,” siger Jannie Moon Lindskov.

Typisk er det personlige henvendelser eller mediesager, der får DCUM til at rette opmærksomheden mod bestemte skoler. I de tilfælde kan DCUM også tage direkte fat i elever og forældre for at høre deres oplevelse af begivenheder.  

Jannie Moon Lindskov kunne dog godt ønske sig, at tilsynet i højere grad fik mulighed for at opdage mobbesager:

”Hvis vi havde ressourcer til at arbejde mere med de data vi får ind, kunne vi bedre opdage hvilke skoler, der har mest brug for hjælp og målrette vores vejledning.”

Mobning er hele klassens ansvar

Selv hvis DCUM kunne undersøge forholdene på den enkelte skole, vil skrivebordsarbejdet betyde, at centeret ikke ville kunne fange alle udfordringer på skolerne.

Ofte bruger skolerne ”de rigtige ord”, når de formulerer, hvad skolen vil gøre for at modvirke mobning, men det kan knibe med at føre planerne ud i livet, forklarer Jannie Moon Lindskov. 

 

Ifølge lovgivningen har skolerne pligt til at lave en overordnet anti-mobningsstrategi, men også at gribe ind overfor konkrete tilfælde af mobning her og nu ved - indenfor ti arbejdsdage - at udarbejde en handlingsplan.

Problemet er, måden skolerne anskuer mobning på i hverdagen.

”Indtil i dag har vi været vant til at se på mobning som et individuelt problem: Der er en mobber, og der er et offer. Men lovgivningen - der bygger på den nyeste forskning - viser, at hvis man skal mobning til liv, skal man i højere grad se på de sociale dynamikker, der finder sted i klassen,” forklarer Jannie Moon Lindskov.

Skoleledelserne kender til det så kaldte ”fællesskabsorienterede mobbesyn”, men det kan være svært at få den viden ud i klasseværelserne.

”Der er måske mange børn, der er larmer, og man er måske lidt presset som lærer en gang imellem, og så har man bare tendens til at falde tilbage til ’plejer’. Og det er altså det individuelle mobbesyn, der så træder til,” fortæller direktøren for DCUM.

Mobbeoffer går ud af skolen

Forskellen mellem teori og praksis er ofte grunden til at børn og forældre henvender sig til Nationale Klageinstans mod Mobning, der også hører hjemme under Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Klageinstansen har lidt flere muskler end centrets tilsyn. Nemlig tre et halvt årsværk. Til sammenligning har arbejdstilsynet flere hundrede ansatte. 

Men kun få forældre kender til muligheden for at klage. 

”Jeg tror kun, vi ser toppen af isbjerget på de problemer, der kan være med mobning ude på skolerne. Der ligger et kæmpe arbejde med at udbrede kendskabet til Klageinstansen mod Mobning, som mange skoler og elever ikke rigtigt kender til,” forklarer direktør Jannie Moon Lindskov.

Men det kan også være omkostningsfuldt for en familie at gå den vej.

”Det er tit sådan efter klagesager, at det går rigtig hårdt ud over samarbejdet mellem skoler og forældre. Hvis altså ikke forældrene når at tage deres barn ud af skolen, inden der bliver truffet en afgørelse,” siger direktøren for DCUM.

For det kan tage tid før sagen overhovedet kommer i gang.

”Klagesager ender ofte med en diskussion mellem forældre og skole om hvorvidt, der finder mobning sted eller ej. Så går klagesagen i stå og man får ikke handlet. Her er vi [i DCUM red.] af den overbevisning, at der skal sættes ind tidligt uanset om det er mobning eller det der ligner."

I sidste ende oplever centret også et overtal af positive tilbagemeldinger fra de skoler, der får et påbud i klageinstansen om at arbejde med deres mobbeindsats.

I påbuddene ligger der en anbefaling om at tage imod centrets faglige hjælp. De fleste skoler tager imod tilbuddet, men nogle skoler vælger at sige ”nej tak”.

Det håber Jannie Moon Lindskov kan blive ændret: ”Vi har et ønske om, at det bliver obligatorisk at modtage vejledning, når man får et påbud.”

DCUM er i højere grad begyndt at følge op på de påbud, der bliver givet, fortæller Lindskov.

”Men det ville være godt med et styrket tilsyn, så vi både kan komme ud på skolerne og genoprette der, hvor det er gået galt, men også hjælpe med at forebygge, at der bliver mobbet”. 

red@altinget.dk