Efter tusindvis af fejl på handicapområdet kommer minister nu med sin plan. Men kommunerne kan selv vælge, om de vil følge den

Efter flere år med høje fejlrater og problemer med retssikkerheden for personer med handicap er der brug for "en helt ny arkitektur" på det specialiserede socialområde.

Det mener social-og ældreminister Astrid Krag (S), der har taget ved lære af sundhedsområdet, hvor én bestemt sygdom medfører én bestemt behandling.

Den tilgang skal også præge det specialiserede socialområde, og derfor vil ministeren som en del af nyt regeringsudspil indføre en ny specialeplan, der skal være den store del af løsningen på de årelange problemer.

Specialeplanen skal ifølge ministeren sikre, at personer med handicap får den rette hjælp fra start.

”Vi lægger op til at lave en helt ny arkitektur på det specialiserede socialområde med en egentlig specialeplanlægning med så meget inspiration som muligt fra sundhedsområdet. Det gør vi i stedet for at lave flere nålestik, hvor man laver et projekt, en indsats eller en lovændring på én konkret, enkeltstående problemstilling,” siger hun.

Adgang til specialviden er nøglen

Specialeplanen er med andre ord udspillets store slagnummer.

Den er tænkt som det store forkromede overblik, der viser hvilken hjælp, man bør have, hvis man har et givent handicap.

Inspirationen kommer fra sundhedsvæsenet, hvor eksempelvis en bestemt kræfttype udløser et specifikt behandlingsforløb. Samme procedure skal, når planen er fuldt indfaset i 2030, præge handicapområdet.

Udspillet indeholder i alt 15 tiltag, der skal forbedre sagsbehandlingen og hæve kvaliteten i de indsatser, borgere med handicap tilbydes.

Regeringen foreslår blandt andet, at der laves et nyt sæt såkaldte ”faglige visitationsregler”, der skal vise sagsbehandlerne i kommunerne, hvor borgerne skal henvises til alt efter hvilken specialiseringsgrad deres handicap kræver.

Samtidig bliver det muligt for både borgere og sagsbehandlere at få korte rådgivningsforløb til deres sager fra nogle af de tilbud, som er godkendt til at levere højt specialiserede indsatser på socialområdet.

{{toplink}}

Tiltagene har til formål at sikre, at borgere med handicap tilbydes den rette hjælp i de rette tilbud og af de fagpersoner, der har den rette uddannelse og en forudgående erfaring med behandlingsforløb til lignende borgere.

”Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at give borgerne den hjælp, de har brug for. Nu sørger vi for, at der er styrkede faglige redskaber, der sikrer, at man som sagsbehandler faktisk har adgang til den højt specialiserede viden, der skal til, når man støder på de borgere, hvor der vil være behov for at trække på viden og kompetencer udover det, man kan have i den enkelte kommune,” siger Astrid Krag.

Rigsrevisionen henviser i deres kritik til jeres egne analyser, der viser, at der er “mange tilfælde, hvor kommunerne ikke har overholdt gældende love og regler på området i sager om ydelser til borgere med fysisk eller psykisk handicap”. Hvad giver dig troen på, at det vil ske fremover med det her udspil?

”Med en specialeplan vil der dels være klar viden om, hvor de højt specialiserede tilbud er, hvor man kan få højt specialiseret viden om den konkrete borger, man sidder over for. Vi skal også have udviklet nogle visitationsredskaber, der gør, at man som medarbejder i højere grad bliver opmærksom på, når man har en borger med et højtspecialiseret behov,” siger ministeren.

Kritik af mangel på krav til kommuner

I regeringens udspil er kommunerne dog ikke pålagt at følge de anbefalinger og tilbud, som de ifølge specialeplanen skal have.

Og det får kritik fra flere sider.

Blandt andet fra Danske Handicaporganisationer.

Handicaporganisationernes talerør frygter, at manglen på forpligtelser af kommunerne vil betyde, at hensynet til kommunens økonomi kommer til at vægte højere end hensynet til borgeren.

“Kommunerne vælger alt for ofte ikke at lytte til fagligheden, fordi de vægter økonomien tungest. Det scenarie ser jeg desværre fortsætte, fordi kommunerne med regeringens udspil fortsat ikke vil være forpligtet til at følge de faglige anbefalinger,” siger Thorkild Olesen.

En lignende kritik finder man på Christiansborg hos Enhedslisten.

Hvis specialeplanen skal have den tiltænkte effekt, så nytter det ikke noget, at dem, der skal træffe beslutningerne om hjælpen til borgerne, kan have et økonomisk incitament til at gøre noget andet, end det specialeplanen tilsiger, lyder budskabet fra handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

“Vi mener, at der skal træffes afgørelse om, hvilken hjælp der er den rette til borgerne, der hvor den faglige ekspertise er til stede,” siger han.

Derfor vil Enhedslisten arbejde for, at det er regionerne, der skal stå for visitationen til de indsatser, der kræver den højeste grad af specialisering.

“Hvis ikke der er en mekanisme, som forpligter kommunerne til at bruge de specialiserede tilbud, så løser vi ikke problemerne,” siger Jakob Sølvhøj og fortsætter:

“Det er ikke nok at tilvejebringe de specialiserede tilbud. Man skal også sikre en mekanisme, så borgerne bliver visiteret til de højt specialiserede tilbud.”

Ingen opgaveflytning

Netop fordelingen af ansvaret mellem regioner og kommuner har været det helt store diskussionsemne, mens den mere end 1000 sider lange evaluering af det specialiserede socialområde har været undervejs.

Her har den store frustration med de høje fejlrater på handicapområdet blandt andet ført til, at socialordførerne har skullet tage stilling til, om kommunerne helt skulle fratages ansvaret for handicapområdet.

Andre har argumenteret for at flytte dele af indsatserne til de mest sjældne handicap, der kræver en højtspecialiseret indsats væk fra kommunerne og over til regionerne. Det sidste har regionerne selv ønsket.

Men regeringen lægger i udspillet ikke op til at flytte opgaver fra kommunerne til regionerne.

Det skyldes ifølge ministeren, at det blot vil få problemerne til at rykke med videre.

”Derfor handler udspillet om at nå et spadestik dybere og lave nogle af de strukturelle forandringer, som vi tror på, der skal til for at sikre, at vi på det specialiserede og højt specialiserede socialområde løbende har de rette tilbud til borgerne af den rette høje kvalitet.”

I skrev allerede ind i sidste års økonomiaftale med KL, at opgaven med ansvaret for handicapområdet lå bedst hos kommunerne. Det var jo i virkeligheden også noget af det, evalueringen skulle give svar på, og Rigsrevisionen har jo også opfordret jer til at se på, om der var noget i strukturen der skulle ændres for at løse problemstillingerne. Tog I med økonomiaftalen forskud på de konklusioner, evalueringen skulle være med til at give?

”Nej. Jeg har godt set, at der er nogen, der har lyst til at tegne det billede. Det, der står i økonomiaftalen, er ikke noget nyt i forhold til det, vi hele tiden har ment. Nemlig at det er væsentligt, at man kan være i sit nærmiljø, hvor andre indsatser som beskæftigelse, uddannelse, fritidsliv, venner og familier, der også er en del af ens liv, også er,” siger ministeren og supplerer:

”Borgerne er ikke kun borgere i en social sektor, og derfor giver det i udgangspunktet bedst mening, at det ligger samlet hos kommunerne. Det er ikke noget, som pludselig opstod ud af det blå med sidste års økonomiaftale, og det er heller ikke noget, der haft betydning for udfaldet af evalueringen.”

Forhandlingerne om en reform af handicapområdet startede med et sættemøde torsdag og fortsætter ifølge socialministeren frem mod sommerferien.

les@altinget.dk