Central konklusion i ministers handicapundersøgelse får kritik: “Hvis jeg blev spurgt af politiet, om jeg laver ulovligheder, så ville jeg nok også svare nej”
Trods en 1.700 siders evaluering har regeringen ikke fundet tegn på usaglige økonomiske hensyn i kommunernes håndtering af social- og handicapsager. Men konklusionen hviler ikke bare på et tyndt grundlag, kommunernes praksis er reelt ikke blevet undersøgt, lyder kritikken fra eksperter og organisationer.
Udvalgte udsagn fra sagsbehandlere i en håndfuld kommuner har fået en afgørende betydning for et af de seneste års helt store stridsemner på handicapområdet:
Tager kommuner usaglige og dermed ulovlige økonomiske hensyn, når de udmåler hjælp til borgere med et handicap?
Det er der ikke umiddelbart tegn på, lyder en af hovedkonklusionerne i regeringens evaluering af det såkaldte specialiserede socialområde. En evaluering, som ifølge socialminister Astrid Krag (S) udgør en vigtig del af det faglige grundlag for regeringens nye udspil på området.
Det er i hvert fald “ikke identificeret”, at kommunerne lægger afgørende vægt på økonomien med de undersøgelser, som indgår i regeringens over 1.700 sider lange evaluering.
Men den konklusion møder hård kritik fra både eksperter og organisationer.
”Man kan ikke konkludere ud fra de undersøgelser, der er lavet, om der er økonomiske hensyn,” siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
Også Socialstyrelsens tidligere direktør, Knud Aarup, er klar i mælet i forhold til, om regeringen kan konkludere som man gør, på baggrund af de undersøgelser, der ligger til grund.
”Det kan man ikke,” siger han.
Utilstrækkeligt partsindlæg
Regeringen bygger ifølge eget udsagn sin konklusion på ”en række” undersøgelser lavet af Ankestyrelsen. Reelt er der tale om to undersøgelser, som hver især bygger på interviews med sagsbehandlere i seks forskellige kommuner.
Thorkild Olesen kalder undersøgelsen for et ”partsindlæg”, fordi Ankestyrelsens rolle er at kontrollere, om kommunerne overholder loven.
”Det er altså kontrolmyndigheden, der har spurgt dem, de skal kontrollere, om de tager usaglige hensyn. Hvis jeg blev spurgt af politiet, om jeg laver ulovligheder, så ville jeg nok også svare nej,” siger Thorkild Olesen.
Den ene af de to undersøgelser fra Ankestyrelsen beskæftiger sig med kommuners visitation til henholdsvis opholdssteder og døgninstitutioner for udsatte unge. Den anden ser på visitation til botilbud på handicapområdet.
Heller ikke sagsbehandlernes egen faglige organisation mener, at de to undersøgelser kan bruges til at belyse eventuelle usaglige økonomiske hensyn.
“De undersøgelser, der ligger til grund i evalueringen, er meget utilstrækkelige,” siger Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, og supplerer:
“Det er Ankestyrelsen, der som tilsynsmyndighed har undersøgt praksis i kommunerne. Det er ikke en særlig stærk metodisk tilgang. Vi hører fra vores medlemmer, at de oplever, at de økonomiske hensyn spiller en uforholdsmæssig stor rolle.”
Undersøger ikke lovlighed af kommuners praksis
Udover rapporterne fra Ankestyrelsen har Indenrigs- og Boligministeriet også bidraget til den samlede evaluering med en rapport om den kommunale udligningordnings økonomiske incitamenter i forhold til valg af sociale tilbud.
Her konkluderes det, at kommunerne i et vis omfang har et økonomisk incitament til at benytte tilbud inden for egne kommunegrænser. Men også Indenrigsministeriets undersøgelse henvises der til de to rapporter fra Ankestyrelsen, når der kommer til vægtningen af økonomiske hensyn i forbindelse med visitationen i konkrete sager.
Ankestyrelsens rapporter har ifølge regeringen skullet belyse, om der tages ”usaglige økonomiske hensyn” ved visitation af borgere til forskellige indsatser og tilbud.
Men læser man ned i de to rapporter, så fremgår det direkte, at der ikke er set nærmere på, om kommunerne overholder loven.
"Rapporten indeholder ikke en juridisk vurdering af kommunernes praksis, og har altså ikke fokus på, om kommunernes praksis er lovmedholdelig eller ej," skriver Ankestyrelsen.
Det fremgår også, at de udvalgte kommuner ikke er repræsentative for kommunerne generelt.
Ledelsen sidder med lommeregneren fremme
Ankestyrelsens rapporter, som indgår i den samlede evaluering, er på henholdsvis 80 og 111 sider. Herudaf er det kun sammenlagt et par sider, der direkte adresserer vægtningen af økonomiske hensyn ved valg af tilbud til borgerne.
Og her vil man rigtig nok støder på sammenfatninger, hvor det fremgår, at de interviewede sagsbehandlere ikke oplever, at økonomien er afgørende for deres faglige indstillinger.
Ifølge Knud Aarup er virkeligheden dog ofte, at det ikke er den enkelte sagsbehandler, som træffer den endelige afgørelse i sagerne.
”I langt de fleste kommuner er det ikke på sagsbehandlerniveau, at beslutningerne bliver truffet. De bliver truffet i visitationsudvalget, hvor der er ledere med,” siger Knud Aarup.
At vægtningen af økonomien kan være anderledes i visitationsudvalget, kan man da også læse i Ankestyrelsens undersøgelse med et udvalgt citat fra en sagsbehandler i Slagelse Kommune.
”Vi bliver ikke pålagt at se på økonomi. Men de [ledelsen] presser på. De sidder med lommeregneren fremme,” forklarer sagsbehandleren ifølge Ankestyrelsen.
Det citat er ifølge Søren Blæsbjerg, der er juridisk studielektor ved Aalborg Universitet, et udmærket eksempel på, at Ankestyrelsens undersøgelser er et temmelig tvivlsomt grundlag for regeringens konklusioner.
Indikationer på ulovlige hensyn
For selv hvis man lægger de konkrete udsagn fra sagsbehandlerne i Ankestyrelsens rapporter til grund, vil man faktisk kunne ende med de modsatte konklusioner, end regeringen: At der rent faktisk er tegn på, at usaglige hensyn spiller en central rolle i visitation og valg af tilbud.
”I flere af de konkrete eksempler i Ankestyrelsens rapporter, er der klare indikationer på, at noget af det man gør nogle steder, kan være direkte ulovligt. Altså at man lægger vægt på ulovlige økonomiske hensyn,” siger Søren Blæsbjerg.
Han peger blandt andet på, at sagsbehandlere i flere kommuner giver udtryk for, at der lægges stor vægt på at sammenligne priser på botilbud internt i kommuner, når man overvejer tilbud uden for kommunen.
“Bare det, at man har sådan en kobling til sine egne tilbud, kunne ligne et ulovligt hensyn. Man skal have fokus på borgernes behov, og hvordan man kompenserer det. Finder man så to lige egnede tilbud, så skal man selvfølgelig vælge det billigste,” siger Søren Blæsbjerg.
Krag: Evaluering siger ikke, at økonomi ikke spiller for stor rolle
At økonomien kan veje tungt i kommunernes arbejde med de konkrete sager, skal ifølge Søren Blæsbjerg også ses i lyset af, at økonomien på området generelt er udfordret. Og at skiftende regeringer gennem en årrække har presset på for at skærpe den kommunale økonomistyring på området.
Fra regeringens side lægger social- og ældreminister Astrid Krag (S) vægt på, at regeringens evaluering af det specialiserede socialområde har sikret ny unik viden.
”Med evalueringen har vi fået et solidt fundament af viden om det specialiserede socialområde, som vi aldrig før har haft," skriver ministeren i en mail til Altinget.
Hun understreger, at regeringens udspil bygger på den samlede mængde viden, som er tilvejebragt med de over 1.700 siders undersøgelser og kortlægninger.
Hun forholder sig ikke til, om Ankestyrelsens undersøgelser reelt har været egnet til at belyse, om kommunerne tager usaglige økonomiske hensyn eller ej. Men hendes læsning af evalueringen er, at det hverken kan be- eller afkræftes.
"Evalueringen konkluderer ikke, at økonomi ikke spiller en for stor rolle, men konstaterer, at Ankestyrelsens undersøgelse ikke kan påvise det," skriver Astrid Krag.
DR sender fra Altingets gård efter folkeafstemningen
Flertal bag varmecheck fordeler 250 millioner til grøn varme
