Millioner af danskere betaler for hurtig adgang til digitale læger
Der er sket en eksplosion i antallet af danskere, der med få minutters ventetid kan få en videokonsultation med en læge i det private. Både PLO og Danske Patienter er bekymrede over udviklingen.
Mens ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen vokser, har millioner af danskere fået adgang til digitale lægekonsultationer i det private.
Her henvender patienter sig over video, telefon eller email med alt fra hudsygdomme til receptfornyelser.
I den anden ende sidder speciallæger i almen medicin, ansat ved private virksomheder som Hejdoktor og Eyr.
Og området vokser markant.
For blot et år siden havde omkring 650.000 danske husstande adgang til online lægekonsultationer hos Hejdoktor og Eyr. I dag er tallet næsten tredoblet til 1,8 millioner.
Det oplyser virksomhederne til Altinget.
Ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, er videolægerne et nyt, ekstra lag i sundhedsvæsenet.
"Fra et systemperspektiv kan det blive et forfærdeligt rod, fordi det kan give nogle koordineringsudfordringer mellem den almindelige lægepraksis og de her private, online tilbud. Men fra den enkelte borgers perspektiv kan tilbuddet også være en fordel, hvis man ser det som en fordel at have flere indgange til behandlingssystemet," siger Jes Søgaard.
Håber på digitale ydernumre
Hejdoktor og Eyr slår sig op på kort ventetid og lange åbningstider. Eyr tilbyder for eksempel konsultationer frem til klokken 22 i både hverdag og weekend, og ventetiden på en videokonsultation er maksimalt ti minutter, lover de.
Ifølge Poul Koza, der er direktør i den danske afdeling af Eyr, skal de private, digitale lægekonsultationer ikke ses som et alternativ til almen praksis, men et "meget relevant" supplement.
Han ønsker desuden, at Eyr og tilsvarende digitale udbydere kan få digitale ydernumre, så de kan behandle på det offentliges regning.
"Almen praksis er jo også private udbydere, de har bare en overenskomst med staten, og det har vi ikke," siger Poul Koza.
"Vi vil gerne starte en dialog med politikerne om digitale ydernumre, så vi også kan behandle på det offentliges vegne, der hvor det giver mening, og sende folk videre til specialister, under de samme betingelser som almen praksis, ligesom i Norge og Sverige. Det vil kunne hjælpe på det enorme tryk, der er mod de alt for få alment praktiserende læger," siger han.
Ønsket om digitale ydernumre møder ikke stor opbakning fra Mireille Lacroix, der er næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
"Jeg kan ikke forestille mig et videoydernummer. De kan jo ikke have egne faste patienter, fordi de ikke kan tilbyde fysisk undersøgelse og blodprøver," siger hun og tilføjer:
"De private, digitale konsultationer er ikke en aflastning for os, hvis de bare tager løsrevne opgaver. De tager de letteste opgaver, vi har, og det er tidsmæssigt en forsvindende lille del af de 40 millioner kontakter, vi har om året," siger Mireille Lacroix.
{{toplink}}
Konkurrence om lægerne
Både Eyr og Hejdoktor har haft en vækst i antallet af læger det sidste år. Hos Hejdoktor er antallet af speciallæger i almen medicin for eksempel vokset fra 14 til 33 i 2022, og de ansætter stadig flere.
33 læger lyder dog ikke af mange til over en million potentielle patienter, og det hænger sammen med antallet af konsultationer.
I 2022 har Hejdoktor i gennemsnit haft 10.000 konsultationer om måneden. Virksomheden forventer en fordobling i 2023.
Til sammenligning har almen praksis 40 millioner kontakter med borgere om året.
På trods af det relativt beskedne antal læger hos Hejdoktor og Eyr, frygter Mireille Lacroix for indvirkningen på den generelle lægemangel i Danmark.
"Jeg er da bange for, at der sker det samme som på sygehusene, hvor speciallægerne forsvinder ud i det private. Og i det her tilfælde er det speciallæger i almen medicin, som kan gøre en kæmpe forskel ude i almen praksis for de komplekse patienter," siger Mireille Lacroix.
Hejdoktors direktør, Mikkel Geertsen, ser det lige omvendt.
"Vores oplevelse er, at vi modtager de samme problemstillinger hos Hejdoktor, som man modtager i almen praksis, hvorfor vores ydelser nærmere skal ses som et supplement og en mulig aflastning snarere end en kannibalisering af almen praksis," skriver Mikkel Geertsen i en mail til Altinget.
Han uddyber, at Hejdoktor tilbyder sine ansatte fleksibilitet og ingen krav om timeantal, og derfor mener han, at de kan være med til at fastholde ældre læger på arbejdsmarkedet.
Danske Patienter: Kan øge uligheden
Danske Patienters direktør, Morten Freil, deler PLOs bekymring for, at "paralleltilbud" som Hejdoktor og Eyr trækker læger ud af det offentligt regulerede system.
Han mener også, at de private tilbud kan øge uligheden i sundhed.
"Dem, der benytter ordningerne, betaler enten selv eller er omfattet af nogle forsikringer. Men ofte har borgerne med de mest alvorlige kroniske sygdomme og de mest komplekse sygdomsbilleder ikke råd eller kan ikke tegne en forsikring, fordi de er for syge."
"Så ulighed er en af konsekvenserne af den udvikling, vi ser," siger Morten Freil.
11. låge i Altingets fotojulekalender: Truslen i øst fører til optrapning i vest
Dyre valgløfter og værdipolitik: Sådan vandt rød blok valget på Færøerne
