11. låge i Altingets fotojulekalender: Truslen i øst fører til optrapning i vest

Krigen i Ukraine fik i februar den danske regering til at skærpe forsvarets beredskab fra 30 til 5 dage. Som en del af Nato's såkaldte Nato Readiness Initiative (NRI) bidrager Danmark med en kampbataljon på 800 soldater og 250 køretøjer.

Hedelandskabet ved Oksbøl var furet med dybe aftryk fra panserkøretøjernes store, brede dæk.

I det fjerne kunne man høre tung dieselmotorstøj og skudsalver. Kort efter kom et infanterikampkøretøj blæsende hen over det kuperede og våde hedeterræn, så mudderet sprøjtede til højre og venstre.

Det store skrummel perforerede en vandpyt med en kraft, der var så voldsom, at grantræerne bevægede sig på grund af det enorme lufttryk.

Kort efter stoppede køretøjet for at vente på resten af gruppen for at afvente ny kommando.

Forsvarets området i Oksbøl var rammen for en stor øvelse i forbindelse med det forhøjede beredskab.

Som en del af Natos Readiness Initiative (NRI) fik regeringen skærpet den tidligere 30 dages beredskab ned til 5 dage. Det skete som følge af den ændrede sikkerhedspolitiske situation, der opstod på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Danmark bidrager med en kampbataljon på 800 soldater og 250 køretøjer.

{{toplink}}

 

Forrige artikel Bertel Haarder: Kunstens værdi må aldrig reduceres til spørgsmål om nytte Bertel Haarder: Kunstens værdi må aldrig reduceres til spørgsmål om nytte Næste artikel 12. låge i Altingets fotojulekalender: Fængselsbetjente i pop-up skole 12. låge i Altingets fotojulekalender: Fængselsbetjente i pop-up skole