Miljøredaktør: Det skal du huske fra 2017

ÅRET DER GIK: Redaktør for Altinget: miljø giver her sit bud på, hvad 2017 vil blive husket for på miljøområdet.

November blev en måned, der kan vise sig at få store konsekvenser for reguleringen af landbruget. Den har været fyldt med kontroversielle sager for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Sager, der alle har to ting til fælles: De handler om tilstanden i det danske vandmiljø, og alle sager har sat blå bloks omstridte landbrugspakke i et fornyet kritisk lys.

Først kom det frem, at vandmiljøet er i forværring for tredje år i træk. Dernæst viste der sig tegn på store fejl i gamle kvælstofmålinger, som kan have været undervurderet med hele 25-30 procent. Og til sidst havde en forsker siddet i en kælder for Danmarks Naturfredningsforening, hvorfra han kunne konkludere, at landbrugspakken ser ud til at bygge på et usikkert grundlag.

Kritikken har gennem november haglet ned over landbrugspakken, som de røde partier har krævet rullet tilbage. Esben Lunde Larsen har også måttet lægge øre til hårde beskyldninger om at holde oplysninger tilbage i flere af sagerne. 

Læs mere om sagen her.

Forrige artikel Slutspurt: Folketinget skal vedtage 27 lovforslag inden juleferien Slutspurt: Folketinget skal vedtage 27 lovforslag inden juleferien Næste artikel Transportredaktør: Det skal du huske fra 2017 Transportredaktør: Det skal du huske fra 2017