Mette Abildgaard: Folkets vilje skal påvirke domstolene
DEBAT: Når der opstår frustrationer i folket og i Folketinget over et lavt strafniveau i sager, hvor menneskers liv og sikkerhed har været krænket, kommer der en reaktion. Det giver derfor god mening i lyset af den udvikling, vi har set, at kræve hårdere straffe, skriver Mette Abildgaard, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.
Af Mette Abildgaard (K)
Gruppeformand, Det Konservative Folkeparti
Borgernes vilje er afgørende i et demokratisk samfund. Derfor strækker deres indflydelse sig også videre fra Folketinget og ind i domstolene. Borgerne dikterer ikke dommene, men de sætter rammerne igennem de folkevalgte repræsentanter. Politikerne bestemmer, hvad man må og ikke må og giver derigennem også udtryk for, hvilke forbrydelser der er værst.
Det vil være en evig opgave at finde den rette balance i et samfund, hvor magten (heldigvis) er delt.
Men udgangspunktet er en fælles moral, der afvejer alvorligheden af forbrydelsestyper og skriver konsistente love. Og endemålet er, at folkets vilje høres og afvejes med den konkrete sags omstændigheder.
Civilt ønske om retfærdighed er ikke nyt
Vi regulerer adfærd på flere niveauer i Danmark. I familien opdrager vi vores børn til at spise pænt og til ikke at række tunge og drille. Bryder børnene reglerne, blive de skældt ud af enten mor eller far. Konsekvensen er vigtig på alle niveauer, for opdragelse er med til at sikre et trygt og ordentligt samfund.
Det er borgenes ønske, og derfor leverer de selv en indsats.
I retssystemet leverer man også. Også med afsæt i borgernes ønske om et ordentligt og retfærdigt samfund. Ikke vilkårligt og ikke på baggrund af divergerende politiske strømninger.
Dommere arbejder kun ud fra loven – og det er op til Folketinget at skrive lovene.
Når der opstår frustrationer i folket og i Folketinget over et lavt strafniveau i sager, hvor menneskers liv og sikkerhed har været krænket, kommer der en reaktion. Det giver god mening i lyset af den udvikling, vi har set, og mange almindelige borgere vil være enige i, at bandemedlemmer og andre hærdede kriminelle, som render rundt på vores gader med ulovlige skydevåben, skal straffes hårdt.
Vi lytter til befolkningen
Man kan ikke indrette et fornuftigt demokrati uden at lytte til befolkningen. Det Konservative Folkeparti går ind for højere straffe for personfarlig kriminalitet. Det går et flertal i Folketinget ind for.
Og når et flertal gennemfører sådan en lovændring, forventer både politikere og befolkningen, at det kommer til udtryk i de domme, der afsiges. Selvfølgelig.
Jeg medgiver, at der vil være situationer, hvor der er to præmisser for at vurdere, om en straf er retfærdig: Den ene præmis er, at dommere skal skræddersy dommen for at opnå balance mellem den konkrete forbrydelse og straf. Den anden præmis er, at den forbrydelse, som lovlydige borger mener at være vidne til, skal straffes tilstrækkeligt. Dér tror jeg, at vi har en fælles opgave i at minimere forskellen mellem, hvad der reelt er sket, og opfattelsen af, hvad der er sket.
Jeg er opmærksom på domstolens kritik af minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse. Men vi politikere må reagere, når vi det seneste år har set en massiv stigning i antallet af skudepisoder.
Jeg har fuld tillid til de danske dommere, og vi skal huske på, at vi kun har minimumsstraffe i meget få tilfælde i Danmark. Desuden er det stadig op til dommerne at vurdere, om der er tale om skærpede omstændigheder i de forskellige sager. Der er også mulighed for strafnedsættelse i særlige situationer, fuldstændigt ligesom der kan ske tiltalefrafald.
Digitaliseringsstyrelsen: I virkeligheden er fortællingen om it-Danmark en succes
Professor: Lovgiverne bør vise domstolene tillid
