Messerschmidt går efter Pia Kjærsgaards gamle valgkreds

Morten Messerschmidt vil stille op som folketingskandidat i Brøndby Kommune, der er Pia Kjærsgaard tidligere storkreds.

Morten Messerschmidt (DF) vil opstille som folketingskandidat i Brøndbykredsen, efter en opfordring fra Dansk Folkeparti i Brøndby. 

Det skriver han selv på Twitter.

Det er endnu ikke formelt vedtaget, at Messerschmidts stiller op til Brøndbykredsen. Inden Messerschmidt formelt kan stille op og fremgå på stemmesedlerne i Brøndby, skal han først godkendes af den lokale bestyrelse.

Messerschmidt har valgt at opstille, efter Brøndbys tidligere folketingskandidat Pia Kjærsgaard (DF) har valgt at skifte kreds og stille op i Næstvedkredsen i Sjællands Storkreds.

Messerschmidt vil især have fokus på udlændingeproblematikker i området, hvis han bliver godkendt.

"Det er naturligvis vemodigt at skulle skifte kreds, og jeg er rigtig glad for at repræsentere Nordsjælland i Folketinget. Men dels bor jeg i Københavns Omegn og dels er der rigtig mange af de helt konkrete problemer med udlændingepolitikken, der har sin rod i Københavns Omegns kommuner. Endelig er det naturligvis en stor ære at kunne træde i Pia Kjærsgaards fodspor," fortæller Messersschmidt på Facebook.  

Messerschmidt forventer at kunne blive formelt valgt efter kommunalvalget, og han regner ikke med, at Meld og Feld-sagen kommer til at have nogen indflydelse:

"Jeg forventer ikke Meld og Feld-sagen kommer til at betyde noget. Jeg har netop fået at vide, at Østre Landsret kan løfte sagen i februar. Der kommer nye vidner som kan understøtte mig, så jeg forventer at kunne lægge det bag mig derfra," fortæller Messerschmidt til Sjællandske Medier.

Messerschmidt kommer fra en plads i Fredensborgkredsen i Nordsjællands Storkreds. 

Forrige artikel Byrådsmedlem i Odense skal vikariere for Lilleholt Byrådsmedlem i Odense skal vikariere for Lilleholt Næste artikel Her er ministrene i Norges nye regering