Mens Christiansborg afsætter milliarder, forbereder psykiatrien sig på nye besparelser
Psykiatrien i regionerne indfører flere steder ansættelsesstop og forbereder sig på nye besparelser, mens regeringen lige har annonceret, at der er et milliardløft på vej. Altinget har bedt en sundhedsøkonom forklare, hvordan de to ting hænger sammen.
Selvom regeringen kunne præsentere et milliardløft af psykiatrien over de næste syv år i finansloven, kan der stadigvæk blive behov for besparelser i næste års budgetter.
Sådan lyder det flere steder i landet.
Fire ud fem regioner giver overfor Altinget udtryk for en presset økonomi i psykiatrien.
I én region skal der en tilladelse fra en vicedirektør til, før man må erstatte en afgået sygeplejerske eller læge. En anden region melder om en cirka 20 millioner kroner stor ubalance i økonomien, som vil mærkes næste år. Og i en tredje vil regeringens sparekrav på administrativt personale formentlig også ramme psykiatrien. (Se deres svar i faktaboksen længere nede)
{{toplink}}
Alligevel er det ikke noget usædvanligt i, at der kan være så stor forskel mellem budskaberne på Slotsholmen og virkeligheden i regionerne. Det mener professor i sundhedsøkonomi hos Vive, Jakob Kjellberg.
“Det ligner det svar, man får, ligegyldigt hvornår man spørger. Jeg har sjældent set en rundspørge, hvor svaret er, "vi har så mange penge, at vi ikke aner, hvordan vi skal bruge dem",” siger han.
Altinget har spurgt sundhedsøkonomen, hvorfor regeringens løfte om milliarder til psykiatrien tilsyneladende ikke får regionerne til at løsne grebet om budgettet.
“Det er jo en diskussion, der altid kører. Den store befolkning undres over, at der overhovedet findes et sundhedsvæsen, fordi man hvert år må spare. Men hvert år er der kommet flere ansatte og hvert år er budgettet steget.”
Ifølge Jakob Kjellberg er det svært at forestille sig, at driftsøkonomien i den offentlige sektor ikke altid vil føles stram.
“Der skal altid laves omprioriteringer i en stor sektor. Det kan være svært at vurdere, hvornår det bare er nogen, der synes, man godt kunne bruge noget mere personale og nogle flere penge. For det kan man altid.”
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Presset økonomi landet over
I sidste uge kunne Altinget fortælle, hvordan psykiatrien i Region Hovedstaden skal spare for 25 millioner kroner på næste års budget. Og at den stramme økonomi på et af regionens ni psykiatriske centre har ført til et kvalificeret ansættelsesstop året ud - også for sundhedspersonale.
Også i Region Midtjylland risikerer man at skulle lave “svære prioriteringer” i psykiatrien næste år.
Regionen oplyser, at der er en ubalance i økonomien på cirka 20 millioner kroner. Blandt andet på grund af høje udgifter til vikarer.
Og fordi pengene i sidste års her-og-nu-kapacitetspakke til psykiatrien kun er midlertidige og gældende i 2023, er det usikkert, hvilken økonomi man har at gøre med næste år. Det kan betyde besparelser for yderligere 16,7 millioner kroner, lyder det.
“Flere besparelser vil betyde svære prioriteringer i løsningen af kerneopgaven,” skriver regionen.
I Region Sjælland peger man på, at de påkrævede besparelser på administration også kan ramme psykiatrien.
Og i Region Nordjyllands psykiatri har man overskredet dette års budget i en sådan grad, at man har indført et kvalificeret ansættelsesstop - også for sundhedspersonale.
Nu skal der en vicedirektørs godkendelse til, før man kan slå stillinger op, når en medarbejder har sagt op.{{toplink}}
Men Jakob Kjellberg ser ikke noget usædvanligt i de kvalificerede ansættelsesstop.
“Det er jo et håndtag, man kan bruge som ledelse for at få strammet op. Så vi ansætter ikke i en periode, medmindre vi får det clearet højere oppe,” siger han.
Men gør det ikke indtryk, at man ikke i stedet har en ledelse, der tilskynder til at ansætte, når muligheden foreligger, i en tid hvor der er rekrutteringsproblemer?
“Selvfølgelig er det et tegn på, at der er nogle udfordringer, når man skubber beslutningerne et hak længere op. Men det er også dagligdag.”
Besparelser og investeringer på samme tid
Regeringen fremlægger en finansieringsplan på flere milliarder kroner over syv år til psykiatrien, og alligevel lyder det til, at regionerne forventer svære prioriteringer næste år. Hvordan kan de to ting eksistere på samme tid?
“Fordi vi både har en almindelig driftssituation, hvor man altid er presset, men samtidig også en udviklingssituation, hvor vi skal udvikle sundhedsvæsenet i en bestemt retning,” siger Jakob Kjellberg.
Man må ifølge professoren adskille den nuværende drift og så den tiårsplan for psykiatrien, som skal ledsage regeringens milliardløft. Og den plan skal først skæres ud i pap, så den kan udmøntes korrekt.
“Psykiatriplanen er ikke bare et generelt løft fordelt på samtlige afdelinger. Idéen med en plan er, at der også er noget, man ikke gør,” siger han.
Fordeler man bare pengene jævnt ud over alle dele af psykiatrien, risikerer man, at de mange milliarder forsvinder ud i “diffus meraktivitet”, som han kalder det.
“Hvis man skal være lidt hård ved tidligere psykiatrisatsninger, så har det jo båret præg af, at man ikke rigtig har fået tydeliggjort, hvad man egentlig fik ud af det. Hvad var det egentlig, man fik prioriteret, og hvilke problemer fik man faktisk løst?”
Han forestiller sig, at man også i de kommende år vil se en situation, hvor man sideløbende med, at pengene fra psykiatriplanen kommer ind, også skal lave stramme budgetter.
“Der kan sagtens være en situation, hvor man har et udviklingsspor og samtidig et driftsspor, der skal optimeres, så der er flere penge til at drifte i en bestemt retning,” siger han.
Ny aftale: 360 millioner kroner årligt til voksen- og efteruddannelser
Løkke efter nye oplysninger i våbensag: Ikke overraskende at regeringstoppen var involveret i hasteindkøb
