Margrethe Vestagers grundlovstale

Bemærk: Det talte ord gælder

Glædelig grundlovsdag!

Der er to ting, som jeg vil fremhæve her, på grundlovsdag:

Vi har brug for en ny, dansk grundlov
Vi har brug for et ægte europæisk engagement - som i dag kun findes hos Radikale Venstre.

Der er en grund til det: Borgernes grundlæggende rettigheder skal være centrum for dansk politik og europæisk politik.

Det handler om omsorgen for de mest udsatte mennesker overhovedet: asylansøgere/flygtninge. Det handler om ret til sundhed. Det handler om retssikkerhed. For blot at nævne få eksempler.

Jeg vil ha´en ny grundlov. Ikke af akademiske verdensfjerne grunde. At helt grundlæggende principielle grunde: Grundloven kan ikke læses og den beskriver ikke, det samfund, som vi lever i:

§ 1
Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.

Tja, men den forholder sig ikke meget til verden omkring os i øvrigt - og desuden får Grønland selvstyre den 21. juni i år.

§ 2
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

"Indskrænket monarkisk"? Nogle steder betyder "indskrænket" "ikke særlig godt kørende. ;-)". Der skal stå, at vi har folkestyre! Det er så grundlæggende for os, at det er fra folket magten kommer - og at de valgte kun har den til låns inden for grundlovens ramme.

§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Her går det galt igen (og det er kun §3). Du skal kende grundloven for at kunne læse den. "Den udøvende magt er hos kongen" - for den uindvidere kunne det lyse som om den udøvende magt er hos kongen.. Men vi har faktisk demokrati! Om regeringen må blive eller skal gå af afhænger af, om den har et flertal i mod sig i folketingssalen eller ej. Det er ikke noget som kongen bestemmer.

Hele kapitel 2 handler om kongen - herunder jo også, at kongen ikke har religionsfrihed som alle os andre. Og sådan fortsætter det - kongen mig her og kongen mig der. Hvor er du og jeg? Hvor er folket, som har magten? Det begynder så småt helt henne i kapitel 8, §71:

Først her slår grundloven fast, at den personlige frihed er ukrænkelig. At vi ikke kan fængsles p.g.a. politik, religion eller afstamning. At vi i øvrigt ikke kan spærres inde uden, at der er hjemmel i en lov.

Tankevækkende nok har vi stærkere rettigheder i menneskerettighederne og i traktaten om vores europæiske fællesskab. Stærkere beskyttelse mod at blive diskrimineret - også p.g.a. køn og seksualitet. Stærkere beskyttelse af mindretal. O.s.v.

Der er med andre ord nok at tage fat på - og det endda uden at komme ind på hverken monarki eller folkekirke.. Men borgernes grundlæggende rettigheder er den store værdikamp i disse år. Kampen for en rimelig asylpolitik, kampen for familiens muligheder for at leve sammen i et fædreland, kampen for at blive fri for overvågning hvor vi går.

Men den nuværende grundlov er ikke tandløs. Den sætter grænser og den beskytter mod vilkårlighed. F.eks. som da regeringens skatteminister med vilje begyndte at administrere efter en lov, der ikke var vedtaget. Det er ikke i orden. Det er brug på grundloven: En lov skal være vedtaget, stadfæstet og kundgjort før den kan bruges til noget. "Men det var jo en god idé at virksomhederne kunne få henstand med momsen.." Tja, det er sådan set sagen helt uvedkommende. Grundloven skal holdes.

Blandt menneskerettighederne er også retten til beskyttelse. Som f.eks. når man kommer fra en af de 5 centrale regioner i Irak og ikke kan vende hjem fordi situationen er helt, helt uholdbar p.g.a. niveauet af vold og overtrædelser af menneskerettigheder. Så har man krav på beskyttelse. (UNHCR er soleklar i høringssvaret i regeringens tvangsudsendelsesaftale).

Den skamplet, som asylpolitikken efterhånden er blevet, skal vaskes af. Vi skal have fælles europæiske regler - hvis noget er grænseoverskridende er det da netop flygtningespørgsmålet.

Og det er ikke noget, som jeg har fundet på til lejligheden:

"Mest vigtigt er at sikre flygtninge ensartet behandling, uanset hvor de søger asyl inden for EU. Dermed hindres flygtningedumping, hvor medlemslandene konkurrerer om at give flygtninge og indvandrere de ringeste vilkår, og stille de skrappeste betingelser."
Anders Fogh Rasmussen i 1999 om hvorfor retsforbeholdet skader Danmark.

Anders Fogh Rasmussen. Danmarks tidligere statsminister. Ansvarlig for Danmarks deltagelse i en ulovlig krig, som mange, mange mennesker har måttet flygte fra. Han var en forudseende mand. Lige præcis denne fælde gik han selv i: Flygtning har de ringeste vilkår og der stilles de skrappeste betingelser.

Det er dét, som Venstre er blevet til. Fra en begejstret til en lunken europæer. Fra en visionær til en tilbageskuende. Fra en dynamisk kraft til fodslæbende stakitmontør.

Der er brug for det modsatte. Jeg er helhjertet begejstret. Ikke nok med, at det europæiske fællesskab gengiver os magten over problemer, som nationerne hver for sig er magtesløse overfor. Vi får også mere demokrati. Det parlament, som vi skal vælge medlemmerne til på søndag får stadig mere magt. Det direkte valg betyder stadig mere. Det handler om at dele sig efter anskuelser. Det er den social-liberale kamp for at blive fri for hormonforstyrrende stoffer. Det er ikke bare dansk. Det er den social-liberale kamp for fælles asylregler og en rimelig behandling af mennesker, der har brug for vores beskyttelse. Det er ikke bare dansk - tilsyneladende tværtimod!

Det europæiske valg fylder meget i år.

Vi kunne også have haft folketingsvalg. Vi har jo fået ny statsminister. Men det skulle ikke udløse et valg, hvor vi kunne diskutere, hvad det er for et Danmark vi vil have og om retningen er rigtig.

Alt er som det plejer. Nu med ny statsminister. Og det er ikke helt forkert. Jeg genlæste som forberedelse til i dag min grundlovstale fra sidste år.

En af forskellene er, at nu er tørklædeloven vedtaget. Den er ikke bare til debat.

Men vi savner stadig tillid fra regeringen til andre folkevalgte og til medarbejderne i den offentlige sektor - i stedet for kontrollen, reglerne, evalueringen og evaluering o.s.v.

Vi savner stadig god regeringsførelse. Seneste eksempel er grundlovsbruddet.

Men der er en stor forandring. En meget stor forandring. Nu er Obama præsident i USA. Så sent som i går satte han en helt ny standard for visionen:

"Jeg er kommet her for at søge en ny begyndelse mellem USA og muslimer rundt om i verden. Baseret på gensidige interesser og gensidig respekt."

"Islam er ikke en del af problemet i bekæmpelsen af voldelig ekstremisme, men en del af fredsbestræbelserne."

Sådan!

Radikale Venstre var blandt arkitekterne, da den aktivistiske udenrigspolitik blev skabt. Gennem forsvarsforlig på forsvarsforlig, der gjorde vores forsvar langt mere internationalt orienteret, gennem indgrebet i Kosovo og i den aktive støtte til FN, f.eks. i Afghanistan, hvor vores tilstedeværelse er baseret på et klart FN-mandat. Sådan skal det være. Kampen mod islamisme, anden ekstremisme og terrorisme er også vores kamp.

Kampen for tillid, respekt og ansvar - demokrati og retsstaten er vores kamp. Den kæmper vi: En ny grundlov, en radikal i Europaparlamentet - med et helhjertet engagement fordi løsningerne, der virker, kræver vores bidrag.

God grundlovsdag!