Manglende samarbejdsvilje sender mindreårige i fængsel
STRAF: Kriminelle unge, der ikke i tilstrækkelig grad samarbejder om anbringelse på en pædagogisk institution, ender ofte med at afsone i fængsler. Men også manglende kommunal betalingsvilje sender unge i fængsel.
Hver dag sidder i gennemsnit mere end 12 børn og unge under 18 år indespærret i danske fængsler og arresthuse.
Det på trods af et bredt politisk ønske om at holde mindreårige ude af fængslerne, og at regionerne samtidig melder om ledig kapacitet på de sikrede institutioner.
Ind til nu har der manglet viden om årsagerne til, at unge under 18 år afsoner i fængsler frem for på de socialpædagogiske alternativer. Men en ny redegørelse fra Kriminalforsorgen kaster lys over området.
En af hovedårsagerne er ifølge Kriminalforsorgen, at myndighederne ikke kan få de unge til at samarbejde om en institutionsanbringelse, når en dom skal afsones.
Enten vender de unge ikke tilbage på Kriminalforsorgens henvendelser, eller også afviser de unge at give samtykke til afsoning på en sikret institution.
Og uden samtykke er der med det nuværende regelsæt ingen andre alternativer end fængsel, lyder det fra Kriminalforsorgen.
”Den klare hovedregel er, at hvis der ikke foreligger samtykke, så skal afsoning ske i Kriminalforsorgens regi. I sidste ende er det jo vores opgave at sikre, at en dom bliver afsonet,” siger Jette Lund-Abelsen, chefkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Enkelte af de unge siger direkte, at de foretrækker fængsel frem for en sikret institution, fremgår det af Kriminalforsorgens redegørelse.
Ofte handler manglende samtykke om dårlige erfaringer fra tidligere ophold på en institution eller manglende motivation for at indrette sig efter institutionernes regler og eksempelvis stoppe med at ryge hash.
Vold og røverier i bagagen
Hovedparten af de mindreårige, der indgår i Kriminalforsorgens redegørelse, var fyldt 17 år, inden de begyndte deres afsoning i fængsel. Knap en fjerdedel var fyldt 16, mens der kun indgår to eksempler på 15-årige indsatte i voksenfængsler.
Med i bagagen har de fængslede unge først og fremmest domme for vold eller røveri. Og en række af de unge afsoner i almindeligt fængsel, fordi Kriminalforsorgen har vurderet, at de er uegnet til at afsone andre steder.
Primært fordi myndighederne mener, at der er for stor risiko for, at de unge begår ny kriminalitet, hvis de afsoner uden for fængslets murere.
Andre unge starter deres afsoning på en sikret institution, men ender i fængsel fordi de bryder reglerne ved eksempelvis at stikke af eller begå ny kriminalitet.
I et enkelt tilfælde afsonede en ung på en institution på grund af psykiske problemer, der krævede behandling. Men fordi institutionen ikke kunne tilbyde den rette behandling, endte den unge tilbage i fængsel.
Herudover viser redegørelsen, at i hvert fald tre unge afsonede i fængsel, fordi deres kommune ikke har villet betale for en anbringelse på en institution. Et hensyn der også indgår i flere andre sager.
Men da kommunerne skal betale for den unges anbringelse uanset om det er på en institution eller i et fængsel, formodes det kommunale afslag i højere grad at være baseret på en socialfaglig vurdering frem for økonomiske hensyn.
Børn høre ikke hjemme i fængsler
Blandt de ansatte i landets fængsler er der en udpræget modstand mod at lukke de unge inde i et system, der er målrettet voksne.
Kriminelle mindreårige bør som altoverskyggende hovedregel mødes med en pædagogisk indsats, som fængslerne slet ikke er gearet til, lyder det fra Fængselsforbundets formand Kim Østerbye.
”Problemet er, at fængsler er en hardcore sektor indrettet til voksne. Derfor mener jeg ikke, at det er rimeligt, at vi sender helt unge og børn i fængsel. De skal være på en pædagogisk institution, hvor de kan få en pædagogisk indsats,” siger Kim Østerbye.
Kriminalforsorgen fremhæver, at man som udgangspunkt placerer de mindreårige afsonere på særlige afdelinger i fængslerne, hvor de blandt andet ikke har kontakt med de voksne indsatte.
Netop en sådan kontakt med voksne indsatte ville være et brud med Børnekonvetionen.
Men særlige afdelinger er ikke tilstrækkeligt til at retfærdiggøre, at unge og børn afsoner i fængsler, mener Kim Østerbye.
”De er klart bedre end ingenting. Men jeg mener, at vi som udgangspunkt bør sige, at unge under 18 år er børn, og at vi derfor som udgangspunkt placerer dem i de dertil indrettede lukkede døgninstitutioner med pædagoger,” siger han.
Ekspert: Institutioner er bedre
Kim Østerbye mener dog, at det helt undtagelsesvist kan give mening at placere unge i et fængsel, hvis vedkommende er for farlig eller voldsom til at kunne rummes på en pædagogisk institution.
Den situation burde imidlertid ikke kunne opstå, hvis man spørger professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitet, der forsker i ungdomskriminalitet.
”Jeg har i forbindelse med min forskning interviewet nogle af de mest ekstremt kriminelle unge. Og selv de er inden for rækkevidde. Så jeg mener ikke, at der findes unge, som ikke bør kunne rummes inden for de pædagogiske institutioner,” siger Inge Bryderup.
Hun peger på, at de meget kriminelle unge ofte er kendetegnet ved ikke at være alderssvarende modne socialt og følelsesmæssigt, og derfor ikke er i stand til at tage ansvar for deres eget liv.
”Her virker straf og fængsel ikke. Døgn- og sikrede institutioner har langt bedre mulighed for at støtte unge i at blive selvstændige og tage ansvar for deres egne handlinger, sådan at de i fremtiden er bedre rustet til at styre uden om kriminalitet,” siger Inge Bryderup.
Mangel på alternativer
Den vurdering er Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, helt enig i. Når mindreårige i dag ender med at afsone i fængsler, ser hun det først og fremmest som et udtryk for, at der mangel på socialpædagogiske alternativer.
”Jeg mener ikke, at der findes nogle argumenter for at lade børn og unge afsone i fængsler. Vi ved, hvor skadeligt det kan være for voksne at afsone i et fængsel. Og for børn og unge, som ikke er helt udviklet, er det endnu mere skadeligt,” siger Pernille Skipper.
Hun er til gengæld glad for Kriminalforsorgens redegørelse, som ifølge hende er med til at sikre et overblik og et bedre grundlag for den fremadrettede politiske diskussion om unge fængslede unge.
Også Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen er glad for, at Kriminalforsorgen har fået baggrunden for mindreåriges afsoning i fængslerne under luppen.
I modsætning til Pernille Skipper mener hun dog, at man kan være nødt til at acceptere, at unge under 18 år i visse situationer kommer i fængsel.
”Der kan være helt særlige tilfælde, hvor man i kortere perioder bliver nødt til at have de unge i fængslerne, hvor de er isoleret fra de voksne indsatte. Men udgangspunktet er, at det må være en absolut nødløsning,” siger Trine Bramsen.
Barfoed stopper i dansk politik
Lars Løkke slanker magtfulde udvalg
